- dagbog fra kina
Har i dag fået at vide, af en medarbejder på den danske ambassade i Beijing, at FLSmidth for nyligt har fået en ny medarbejder til deres kinesiske afdeling, og han fik uden problemer lavet et Z-visum her i Kina – så det kan åbenbart lade sig gøre. Der er åbenbart et bureau i Beijing der kan hjælpe med den slags, så det vil jeg forsøge.
Jeg fik i går mit forsikringskort fra Europæisk Rejseforsikring og det viser sig, at man kan få gratis psykologhjælp, så det var måske en mulighed…
Det var en sorgens dag i dag! Da jeg kom hjem opdagede jeg, at den ene af mine guldfisk var bukket under for flere måneders vanrøgt. Da jeg ankom for to uger siden, svømmede de tre guldfisk næsten livløse rundt, men det lykkedes at få lidt liv i dem igen – bort set fra den ene som aldrig rigtig kom sig helt over manglen på mad. Så den slipper i hvert fald for en tur i wok’en – jeg nægter at spise selvdøde dyr, selvom det sikkert er en delikatesse i Kina.
På trods af lang og grundig forberedelse viser det sig nu, at det tilsyneladende er umuligt at få det nødvendige Z-visum i Kina, der kræves for at opnå opholdstilladelse og dermed også kinesisk kørekort. Set i bagspejlet kan jeg ikke se, hvad der kunne være gjort anderledes, jeg har endda haft kontakt til den kinesiske ambassade i København – men da jeg snakkede med dem i går havde de ændret forklaring! Tidligere havde jeg fået at vide, at jeg kunne nøjes et et almindelige forretnings visum, der så kunne byttes til et Z-visum i Kina. Lige nu ser eneste løsning ud til at være en rejse tilbage til Danmark, for at få lavet det eftertragtede Z-visum. Dette er mildt sagt temmelig træls, efter jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at være bedst muligt forberedt. Der er egentlig kun en ting sige: tāmāde (他妈的) !!!
Der er dog også gode nyheder. Det lykkedes i dag at overbevise kineserne om at “bevillige” en sight-seeing tur i weekenden. Af en eller anden grund er de meget bekymrede for min sikkerhed, selvom Kina nok er et at de mest sikre steder for udlændinge. Da det lige nu har lange udsigter med at få et kinesisk kørekort, så jeg selv kan køre, mente jeg det skulle være muligt at tage tog eller bus, men det ville de ikke acceptere (jeg glæder mig MEGET til jeg får kørekort). Enden blev at min midlertidige chauffør skal køre mig, selvom jeg helst ville være fri – men lørdag står den på udflugt til Shanhaiguan, stedet hvor Den Kinesiske Mur møder havet, ca. 150 km herfra, og et af de mest berømte steder at besøge Muren.
Jeg var i går på besøg hos min genbo i opgangen ved siden af, som viste sig at være dansker. Sjovt nok kendte kan til både Nykøbing Mors og Ry, og han kendte endda min tidligere tandlæge – så verden er trods alt lille. Han får produceret toiletter her i Tangshan og har også kun været her et par uger. Det var helt rart at være blandt civiliserede mennesker igen, som hverken spytter på gulvet eller bøvser under middagen 
Min chauffør mente, at det var alt for koldt til at tage en tur i parken, men det viste sig nu at være ganske behageligt, selv om det ikke ligefremt var varmt. Det er en ganske flot park omkring en stor sø, som uden tvivl er rigtig flot om foråret og sommeren. På vejen hjem igen fortalte jeg, at jeg overvejer at tage en tur til Beijing eller Den Kinesiske Mur i næste weekend, men de mente at det var alt for dårligt vejr og slet ikke flot på dette tidspunkt af året. Det er åbenbart ikke gået op for kineserne, at hver årstid kan have sin charme. Jeg agter nu alligevel at besøge Muren på alle årstider. Det er i hvert fald yderst begrænset hvad Tangshan har at byde på af seværdigheder, så jeg vil gerne snart en tur ud af byen (ud til den friske luft). Hele byen blev jævnet af et voldsomt jordskælv i 1976, så alt hvad der er at se i dag er bygget efter 1976, bortset fra en enkelt ruin der er bevaret som mindesmærke. Det var åbenbart et mindre jordskælv i denne uge, men det bemærkede jeg nu ikke.
Under middagen i aftes blev jeg inviteret til et slag bordtennis i middagspausen i dag. På fabrikken spises der frokost fra 11:45 til 12:00 hvorefter der er en times pause. Den mandlige del af personalet spiller gerne kort, bordtennis og pool, mens den kvindelige del ofte tager sig en lur – så forstår jeg bedre at døren var låst, og de så en smule desorienterede ud da de endelige åbnede forleden dag.
I hvert fald havde jeg ikke helt glemt de mange træningstimer ved bordtennisbordet hjemme i kælderen i Ry, selvom det efterhånden er mere end 10 år siden. Kineseren så noget mere forpustet ud end jeg da vi var færdige, selvom vi ikke talte point, eller også var det bare fordi han skulle løbe efter alle mine returneringer der ramte langt ved siden at bordet.
Jeg har aldrig oplevet nogen så hjælpsomme og flinke som kineserne (der er selvfølgelig undtagelser som alle andre steder). I mandags bemærkede min kollega, at jeg hostede lidt på vejen til arbejde, og efter ankomsten til kontoret blev der insisteret på, at jeg skulle en tur omkring det lokale hospital senere på dagen. Enden på det hele blev, at jeg fik ikke mindre en tre forskellige piller, hvilket senere på uge blev suppleret med kinesisk hostesaft – der er dog ikke noget af det, der har den store effekt, så det går nok over af sig selv. I Kina er det tilsyneladende helt normalt at tage medicin bare man fejler det mindste.
Om hosten skyldes kulden eller smoggen ved jeg ikke, men ifølge en artikel på China Daily er Tangshan, som én af fire byer blevet blacklistet af “State Environmental Protection Administration” fordi byen ikke kan klare mere forurening, og alligevel fortsætter udbygningen af industrien. Måske det er derfor der er så mange der ryger – det gør alligevel ikke nogen forskel! Senere på ugen fik jeg udleveret 5 pund smør på den lokale restaurant, der plejer at stå for middagsmaden – åbenbart som en gave fra ejeren. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg havde på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg havde brug for smør. Med mit normale forbrug af smør vil jeg mindst have 4,5 pund tilbage om 2 år når jeg rejser hjem igen. Restauranten levere i øvrigt ganske udmærket mad, som nydes på kontoret, efter kinesisk tradition i alt for store mængder. Men er det virkeligt sprogligt korrekt at kalde stedet for rent og pænt, når der spyttes på gulvet, og fiskende i akvariet svømmer rundt med buen i vejret – eller har fiskene ganske enkelt valgt at begå selvmord for at undgå den ydmygelse det må være, at få sine ben spyttet ud på bordet?
Jeg har snart været her to uger uden at se en eneste udlændinge, men den første udlændinge jeg kommer til at se kan meget vel blive en dansker. I hvert fald mødte vi på politistationen helt tilfældigt nogen, der var inde for at søge om opholdstilladelse til en anden dansker. Jeg var selv inden, sammen med et par kinesere, for at søge om min egen opholdstilladelse. Det viser sig oven i købet, at han tilsyneladende bor i opgangen ved siden af min. Jeg gav dem mit visitkort og telefonnummer, så vi mødes nok en dag inden længe.
I øjeblikket er der store problemer med internettet i Kina. Det skyldes tilsyneladende nogle knækkede søkabler, pga. et jordskælv i nærheden af Taiwan. Ifølge China Daily forventes det først at alle kabler er klar til brug igen i midten af februar. Indtil da opleves der meget svingende hastigheder, så det til tider er fuldstændigt umuligt at opnå kontakt til Danmark.
I dag har jeg brugt ca. 5 timer på at gøre badeværelset rent. De undrede sig godt nok kineserne da jeg sage, at jeg skulle købe noget rengøringsmiddel, for de havde da gjort rent i lejligheden! Jeg må nu indrømme, at jeg aldrig har set et badeværelse der var så beskidt, så det var en befrielse at få tid til at få gjort rent i dag. Det tog dog noget længere tid end jeg havde forventet, og der var også mere beskidt end jeg lige troede. Jeg fatter ikke at den tidligere lejer kunne holde ud at bo i det skidt – eller også er det bare mig der er sart, for den kinesiske rengøringsstandard ser generelt ikke ud til at være på højde med den danske. Næste skridt er, at få gjort køkkenet rent, så jeg også kan forsøge mig med lidt madlavning, men når jeg kan spise aftensmad for 20 kroner er det jo noget nemmere bare at gå over på den anden side af gaden. I løbet af den kommende uge når jeg forhåbentlig hele lejligheden i gennem, så der bliver nogenlunde rent – det hjælper selvfølgelig på rengøringen, at luften er knap så ren som i Danmark.
Kommentar