I går blev flybilletterne hentet på det lokale rejsebureau, hvilket måske nok er store ord at bruge om et bord og to stole. Prisen som er trykt på billetterne er 7000 RMB, men den reelle pris er 4000 RMB inkl. rabat. Jeg forlangte derfor at få en kvittering på de 4000 RMB, som jeg jo skulle betale, men det var umuligt! Det er dog langt fra første gang jeg har fået at vide, at noget er umuligt i Kina, så jeg holdt fast i kravet – jeg er trods alt ikke EU parlamentariker. Så jeg blev kaldt “a good man” fordi jeg ikke ønskede at snyde Skamol for difference på 3000 RMB. Tja, kan jeg mon bruge det ved næste lønforhandling?
Monthly Archive for februar, 2007
I dag blev billetterne til Korea bestilt, så den 6. marts tager jeg et smut til den kinesiske ambassade i Seoul, for at lå lavet det længe ventede z-visum, og så retur til Kina den 9. marts. Så skulle jeg være på den sikre side, mht. at de kan nå at lave visumet, mens jeg er der, og der bliver vel tid til lidt sightseeing imens – så et par af dagene bliver afholdt som ferie på egen regning. Så snart jeg har fået visumet bliver der sendt en kopi til flyttefirmaet i Danmark, hvorefter de kan afsende min container 
I dag var butikken med skumgummimadrasser langt om længe åbnet efter nytårsferien. Jeg har i de seneste par uger sovet mindre godt, med stadig flere problemer med ryggen. De kinesiske madrasser virker ikke lige fremmende på søvnen, selvom kineserne siger at de er sunde, men det samme siger de jo om soja, søpølser, sprut, cigaretter, øl… Som værnepligtig prøvede jeg en enkelt nat at sove på et betongulv. Det er cirka den samme følelse der melder sig, når jeg går i seng om aftenen – så jeg glæder mig til at sove på min nye skumgummimadras i nat. Mht. ryggen hjælper det ikke med en gang massage, det bliver næsten bare værre, så hvis det ikke hjælper med en ny madras, står skrivebordsstolen for tur næste gang, selvom den ser dejlig direktør agtig ud…(der røg det status symbol).
Så er det kinesiske nytår vel overstået, og i går var det tilbage på arbejde selvom det var lørdag. Egentlig vare selve festivalen til onsdag, men så lånes der de to weekend dage torsdag og fredag, så der bliver en hel uges ferie. Men det betyder så, at der skal arbejdes både lørdag og søndag 
Efter besøget hos direktøren sidste lørdag, var det søndag firmaets fagforeningsmand, der bød på middag på den lokale restaurant, som også levere min middagsmad til hverdag. Igen kom vinen frem, dvs. det som kineserne kalder vin, hvilket nærmere kan betegnes som brændevin, så jeg følte mig en smule svimmel, da jeg efterfølgende tog på shopping med en anden kollega, men det var nu alt i alt en fantastisk dag. Der blev også serveret en blanding af rødvin og sodavand, som tilsyneladende var ganske populært hos de øvrige middagsdeltagere. Jeg synes nu det var synd for både sodavanden og rødvinen – kvaliteten af den kinesiske vin taget i betragtning, nok mest for sodavanden. Dagen efter havde jeg inviteret min, indtil videre eneste, kinesiske ven til middag, hvilket var første gang jeg skulle forsøge at lave mad her i Kina. Frikadellerne blev ganske gode, og helt klart de bedste jeg har lavet i mange år (det er også mange år siden sidst), men persillesovsen blev alt andet end vellykket. Jeg brugte noget af det ”smør” jeg tidligere har fået foræret, hvilket ikke ligefrem bidrog til en bedre smagsoplevelse, og desværre kunne jeg ikke finde persille, så det blev koriandersovs i stedet – heldigvis blev frikadellerne i det mindste vel modtaget.
Tirsdag var det vicedirektøren plus et par andre, incl. min chauffør, der havde indbudt sig selv til middag i min lejlighed, heldigvis skulle jeg bare sørge for øl, men som den gode vært man jo er, havde jeg også købt noget vin (den stærke slags), hvilket jeg kom til at fortryde… Heldigvis kunne min chauffør godt se fornuften i, at jeg ikke mente det var en god ide, at han kørte derfra i min bil, så nøglerne blev overladt til en af de kvindelige gæster. Senere torsdag var jeg inviteret til frokost og middag hos min kinesiske ven/kollega hos dennes forældre. Jeg har næppe nogensinde oplevet nogle så gæstfrie som disse mennesker, og selvom midlerne givetvis er små var der bestem ikke sparet på noget. De havde endda købt hjemmesko og håndklæde specielt til mig, og senere fik jeg også foræret en tepotte med to krus. Jeg var derfor glad for, at jeg havde besluttet at tage en buket blomster med, for det var åbenbart første gang, at både mor og datter havde fået blomster. Efter middagen tog vi en tur på karaokebar (KTV), hvilket er umådelig populært her i Kina, og der var nu også ganske hyggeligt, men jeg foretrækker stadig at synger under bruseren.
Fredag skulle jeg have været på sightseeing sammen med Peter og Laura, men de blev nød til at blive hjemme pga. noget arbejde. Det var nu også godt det samme, for jeg trængte til at slappe af oven på nytåret – godt jeg kun sagde ja til tre officielle invitationer, plus to uofficielle.
Så blev det grisens år i Kina, og hvilket indgang til det nye år. Sammenlignet med det kinesiske fyrværkeri er det danske ikke andet end knaldperler og stjernekaster – der har næppe været et eneste stille øjeblik siden klokken 6 om morgen. Der har konstant været det ene store brag efter det andet at høre i baggrunden. Det var trods alt også kineserne der opfandt både krudt og fyrværkeri – en gammel tradition for at skræmme en ond dæmon væk, som ikke kunne lide støj, ild og farven rød (dæmonen befinder sig helt sikkert ikke i Tangshan!).
Festlighederne startede for mit vedkommende med frokost sammen med direktøren for vores leverandør og hele hans familie. Derefter blev jeg kørt hjem og hentet igen klokken 18, hvor jeg skulle til middag hjemme hos direktørens nevø og en lidt mindre del af familien – traditionen tro var menuen dumplings. En lidt speciel oplevelse idet ingen af dem kunne andet end nogle yderst få engelske gloser, men det var nu ganske interessant at besøge et kinesisk hjem, og min agtelse for kineserne steg betydeligt ved at se, at ikke alle kinesiske hjem absolut skal ligne noget der er løgn mht. rengøringen. Bort set fra det var det vist en ganske typisk kinesisk familie middag – nogen laver mad, andre ser fjernsyn, andre igen er travlt optaget af mobilen mens de øvrige fylder sig med mad/øl/vin. Ikke noget med at sætte sig ned i samlet flok og nyde middagen. Efter middagen blev fyrværkeriet antændt (jeg har stadig ondt i ørerne…), hvorefter jeg blev afhentet af min chauffør – først gang jeg har forladt en nytårsfest klokken 20! I Kina er der ikke noget med at blive hængende til de sene timer, når man er på besøg, men jeg havde dog ikke ligefrem forventet at blive kørt hjem klokken 20 nytårsaften. Så blev der til gengæld tid til at se lidt kinesisk nytårsshow på tv, og gøre lidt rent, inden klokken blev 24.
I dag er det så én måned siden, jeg som naiv dansker ankom til Kina og Tangshan – som tiden dog iler når man har det sjovt og/eller kæmper med det kinesiske bureaukrati . I denne uge er de sidste papirer dog kommet på plads, så jeg nu kan drage af sted til Korea og søge om z-visum. Der er derfor ved at være lys for enden af tunnelen, og jeg mangler bare at få bekræftet flybilletterne en gang i næste uge – så er det afgang til Korea. Som nævnt tidligere starter det kinesiske nytår i morgen, hvor vi ved midnat skifter til grisens år, og jeg har i dag fået endnu en nytårs invitation. På torsdag er jeg inviteret hjem til en kollega til dumplings – mere kinesisk kan det dårligt være, i hvert fald ikke her i det nordlige Kina, så forhåbentlig lære jeg at lave denne kinesiske delikatesse. Hun var tilsyneladende ikke helt tryg ved, at spørge om jeg havde lyst, efter hendes chef i går udtalte, at hun (chefen) tilsyneladende også gerne ville invitere mig, men det jo var de øverste i systemet, der har “rettighederne” til den slags. Jeg var nu glad for at hun spurgte, for jeg vil hundrede gange hellere til middag hos hende, end hos en kinesisk familie hvor jeg som gæst er den eneste engelsk talende. Jeg forstår ikke helt, at det skal være på den måde, men på grund af min glimrende kulturtræning (tak Annette ) acceptere jeg naturligvis, at sådan er det her i Kina – men jeg skal da nok selv bestemme, hvem jeg vil spise middag med. Jeg bestemmer i hvert fald selv, hvem jeg invitere, så jeg satser op at lave frikadeller på mandag…
Her efter den første måned må det være på sin plads at gøre en smule status:
- Kineserne drikker som et hul i jorden for at holde varmen i den kolde vinter, og glemme hvor trist alt ting ser ud om vinteren i Kina.
- Kineserne ryger for at kunne afgøre, hvornår et møde eller en middag er slut – når de ikke længere kan se hinanden, er det på tide at tage hjem, hvis de ellers kan finde vej gennem muren af røg.
- Når der alligevel er møgbeskidt igen i morgen, er der jo ingen grund til at bruge en ren klud.
- Alle fodgængere i Kina er enten binde eller døve, så der er vigtig som bilist at bruge både horn og lygter – eller kængurugitter!
- En kontrakt kan altid forhandles, og det samme gælder i øvrigt færdselsloven.
- Det kunne jo være, at der var noget i naboen affald, der var brugbart, så det er nok bedst at tømme indholdet ud over hele vejen.
- Hvis man skal købe noget til 1,5 krone, er der nok bedst at vade hele vejen gennem butikken for at betale og tilbage igen for at hente den mere eller mindre værdiløse vare.
- Hvorfor lave en blød madras, når det nu er 100 gange hurtigere at fylde den op med beton (av, min ryg!).
- To ud af tre guldfisk lever i bedste velgående, men de rykker tættere og tættere på fryseren…
- Persiennerne blev næsten rene.
- Søpølse har aldrig, og bliver aldrig, en delikatesse! Det samme må siges at gælde for soja.
Og så glæder jeg mig i øvrigt til at komme ud og lege med mine nyindkøbte fjernstyrede helikoptere i ferien – jeg begriber ikke hvorfor, de hele tiden siger at jeg ligner et lille barn…
Efter den kinesiske kalender fejres nytåret på lørdag, hvor vi skifter fra hundens til grisens år. De seneste mange dage har der derfor været en vældig aktivitet på himlen over Tangshan, af store og imponerende raketter og andet fyrværkeri – intet gadehjørne uden en lille bod der sælger fyrværkeri, og det i en størrelse der kan gøre enhver dansk teenageknægt grøn af misundelse. Nytåret (Spring Festival) byder også på en masse andre traditioner, og ligesom vi holder julefrokost holder kineserne nytårsfrokost – f.eks. som den jeg var til i fredags. I går var jeg til middag med en del af salgsafdelingen i anledning af, at de to sælgere fra Shanghai kontoret var hjemme i anledning af nytåret. Det endte med at 6 af dem inviterede sig hjem til mig på tirsdag (fabrikken er lukket hele næste uge). Det eneste jeg skal sørge for er øllene, men så meget som kineserne drikker, kan det også gå hen at blive en dyr fornøjelse – der bliver næppe nok med en enkel tur til købmanden! Lørdag er jeg blevet inviteret af direktøren, og søndag er det fagforeningslederen der inviterer. De ville gerne have inviteret mig et sted hen hver dag i næste uge, for de er bange for at jeg skal blive ensom. Kineserne har tilsyneladende lidt svært ved at forstår, at det er mange år siden jeg flyttede hjemmefra. I Kina er det normalt, at man først flytter hjemmefra når man bliver gift, så nogen af dem tror sikkert, at jeg lige har forladt den trygge rede. Jeg sagde dog til dem, at det var rigeligt med tre invitationer, for jeg vil også gerne have tid til lidt sightseeing. Jeg har snakket med Peter og Laura om at tage en tur til Eastern Qing Tombs, som er en af de helt store attraktioner i Hebei provinsen – og kun 90 km fra Tangshan.
Nu ser der endelig ud til at være en løsning på vej. Sidst på eftermiddagen kørte min chauffør til Shijiazhuang, som er “hovedstaden” i Hebei provinsen, ca. 500 km herfra. Her skal han i morgen møde op på provinsens overordnede “Labour Bureau”, så med lidt held kommer han i morgen hjem med en arbejdstilladelse til mig, hvilket betyder at jeg kan tage til Korea (vi mangler dog lige en bekræftelse fra ambassaden i Seoul) og få det længe ventede Z-visum. Myndighederne her i Tangshan har i hvert fald sat deres fine røde stempel på papirerne, så den skulle være god nok! Der er dog en hel del ordre der skal inspiceres i løbet af marts inden afskibning, men jeg håber, at der kan klemmes et smut til Korea ind i kalenderen. Min chauffør blev nød til at tage “min” bil, fordi togforbindelserne er håbløse her op til det kinesiske nytår i weekenden, så jeg måtte tage alternative midler i brug for at blive fragtet hjem. Det blev så til en tur i fabrikkens nyreknuser – en lidt ældre minibus, der dagligt henter og bringer nogle af de ansatte på kontoret. Så håber jeg bare at buschaufføren husker at samle mig op i morgen.
Her til aften skulle jeg lige prøve at spise et andet sted end mit vante spisested. Maden fejlede såmænd ikke noget (æselkød – ja, æsel!), men appetitten led dog et knæk, da gutten ved nabobordet gentagende gange spyttede på gulvet – på trods af det fortsatte pigen overfor med at kigge ganske forelsket på hem (nej, jeg begynder absolut ikke at spytte på gulvet, for at tiltrække de kinesiske piger!). Har kinesere bare ingen pli?
I dag blev så dagen, hvor skidtet i køkkenet endelig måtte give efter for vand og sæbe. Heldigvis var skidtet ikke så genstridigt som på badeværelset, men det var nu slemt nok alligevel. Jeg har dog fundet et vidundermiddel i det lokale supermarked til at fjerne fedt og olie os, som ganske vist gav lidt rødt udslet samtidig, men væk kom skidtet da – der blev derfor hurtigt skiftet til gummihandsker. Nu er jeg derfor klar til at lave mad selv, hvis lysten skulle melde sig. Jeg bliver spurgt flere gange om uge, om jeg har prøvet at lave mad selv, men når jeg uden problemer kan blive mæt for 15-20 kr., på den anden side af vejen, haster det nu ikke med selv at komme i gang. Det lykkedes i hvert fald at få køkkenet fra noget sundhedsmyndighederne (i hvert fald dem i Danmark) ville lukke på stedet til noget der kunne nærme sig en glad smiley .
Der blev også tid til et besøg i Phoenix Park (fènghuáng), som vel nærmest kan beskrives som en slags tivoli med forskellige karruseller og andre forlystelser. Selve navnet for parken stammer fra legenden om fuglen Fønix, der brænder på bålet og rejser sig af asken – klar til et nyt liv, lidt ligesom Tangshan har gjort det efter jordskælvet i 1976. Midt i parken findes et lille bjerg, som naturligvis måtte bestiges. Der kunne sagtens have været en fantastisk udsigt fra toppen, men nu er det jo Tangshan “bjerget” ligger i, så det var så som så med det fantastiske.
Sidst på dagen blev det til et besøg hos den lokale massageklinik – dvs. kinesisk fodmassage! Det gjorde godt at få fødderne masseret godt igennem efter lange traveture og udfoldelserne på dansegulvet i fredags. 22 kr. for at få masseret fødder, ben og skulder i ca. en time – det bliver ikke sidste gang.
Kommentar