Monthly Archive for februar, 2007

Inden afgang til Kina fik jeg fjernet et modermærke, fordi det var blevet lidt irriteret og lægen mente at det var bedst af få det fjernet nu. Jeg fik resultatet af undersøgelsen i dag, og alt var heldigvis helt som det skulle være. Jeg har også en lægeerklæring fra et kinesisk hospital, om at jeg er helt normal (jo, den er god nok!), så alt er tilsyneladende som det skal være. Af andre gode nyheder kan det nævnes, at foråret tilsyneladende er på vej, eller også er jeg bare ved at vende mig til kulden. Ifølge den kinesiske kalender starter foråret den 4. februar, så der er måske alligevel noget om snakken!

Bortset fra det render kineserne stadig forvildede omkring sig selv ang. mit visum. Jeg tager det nu ganske roligt, der er alligevel ikke noget at gøre før vi har modtaget et bestemt brev fra Danmark. Hvis alt går vel, og det gør det jo sjældent i Kina, skulle jeg gerne have mit Z-visum i slutningen af februar.

Efter lang tids overvejelser fik jeg i dag købt et nyt kamera. Oprindeligt ville jeg have et digitalt spejlrefleks kamera, det vil jeg stadig gerne, men det bliver for stort og tungt at slæbe rundt med på Den Kinesiske Mur, især hvis der skal være et ordentligt objektiv med. Jeg var begyndt at blive træt af det gamle, selvom det tager nogle ganske udmærkede billeder, men udviklingen går jo stærkt inde for dette område, så det var ved at blive forældet. Desuden kan det kun tage omkring 70 billeder pr. batteri, og det holder jo slet ikke, selvom jeg har 4 stk.

I stedet for et SLR kamera valgte jeg et, som jeg har haft et godt øje til et stykke tid, nemlig Canon PowerShot S3 IS. Det skulle efter sigende kunne tage 550 billeder på en enkelt opladning (Yes Sir!). Til en pris der er under det man kan købe selve kameraet for i Danmark fik jeg også 4 genopladelige batterier, 2 GB hukommelseskort, taske (billigt skrammel) og et stativ, så jeg er ganske godt tilfreds. Nu mangler jeg bare at købe en ordentlig taske, og på et tidspunkt en vidvinkelkonverter.

Gårsdagens største oplevelse var helt klart turen på selve Muren. En gammel del af Muren kan følges helt nede fra havet og ud mod bjergene, men det er først omkring Jiaoshan, at Muren er i en stand der gør det muligt at gå på den. Flere andre steder er der stort set kun en jordvold tilbage, som stammer fra det sand og jord Muren i sin tid var fyldt op med. Omkring den gamle del af Shanhaiguan er Muren dog forholdsvis intakt, men den er sikkert også blevet renoveret gennem årerne.

Fra Jiaoshan stiger muren stejl opad, så dette er absolut ikke et sted for folk med dårlig kondition eller svage ben! Meget værre end Badaling, som jeg besøgte i 2005. Pga. årstiden havde vi stort set hele Muren for os selv, vi mødet vist kun 3 andre på hele turen op mod toppen plus en enkelt hund, så der var rig mulighed til at nyde udsigten og tage en masse billeder (det plejer jeg ellers ikke…). Heldigvis var der en primitiv kiosk et stykke oppe, så vi kunne sunde os med en kold cola inden det mest stejle stykke. Her vendte Peter dog om, så det var kun mig og hans tolk (Laura) der nåede helt op til toppen. Det værste stykke var omkring det første vagttårn. Her var der mulighed for at gå udenom eller klatre op af en smal stige (ikke en god ide med en rygsæk på ryggen), og efter bedste kinesiske tradition valgte vi naturligvis den mest besværlige vej, men så fik jeg da også fornøjelse af at sidde fast på Den Kinesiske Mur, så det var med at suge maven ind (flere ris tak!). Herefter var det slut med den velbevarede del af muren, så resten af turen mod toppen foregik ad smalle stier. Næsten oppe var der et lille buddhistisk kloster – næppe verdens mest spændende job at passe geschæften heroppe, da vi sikkert var dagen første og eneste gæster. Endelig på toppen, efter 1½ times vandring, var det tid til at nyde den formidable udsigt inden turen igen gik nedad, hvilket gik noget hurtigere end opad! Fra toppen var der udsigt til en tilfrossen sø, der lå smukt mellem de toppede bjerge, en udsigt der kunne nydes i timevis, men heldigvis gjorde vi ikke det – vi nåede lige nøjagtig ned igen inden porten blev lukket, ellers havde pigtråden været eneste udvej.

Var i går en tur i Shanhaiguan for at besøge Den Kinesiske Mur. Første stop var den lille fæstningsby omkranset af en gammel bymur, som har forbindelse til selve Muren. Den største seværdighed her er “Første Passage Under Himmelen”, som er den østlige byport og som navnet antyder den første østlige port gennem Muren. Shanhaiguan er dog egentlig ikke den østligeste del af Muren, som fortsætter mod nordøst mod grænsen til Nordkorea. Vi (Peter og hans tolk var også med) var tydeligvis kommet langt uden for højsæsonen, og havde næsten det hele for os selv, så der var ikke adgang til hele området, hvilket dog tildels skyldes at stedet er ved at blive sat i stand, så det kan fremstå så indbydende som muligt ved OL i Beijing næste år. Ingen tvivl om at det er et spændende og interessant sted, som bør besøges hvis man kommer på de kanter, men oplevelsen skæmmes dog lidt af, at der hele tiden er udsigt til den omgivende storby. Selve byen er nemmelig alt andet end chamerende, som en typisk nordkinesisk industriby.

Det ser nu definitivt ud til, at jeg skal ud af landet for at få lavet det nødvendige Z-visum. Til gengæld ser det ud til, at det er muligt at rejse til Korea og få det lavet på den kinesiske ambassade i Seoul. Tilsyneladende gælder der ikke de samme regler i hele Kina, så hvad der kan lade sig gøre et sted kan åbenbart ikke lade sig gøre et andet sted. I Kina har de et motto der lyder: Hvorfor gøre det let, hvis det kan gøres svært, og hvorfor gøre det svært hvis det kan gøres helt umuligt.

Det lyder til at være ganske almindeligt for udlændige at rejse til Seoul for at lave et Z-visum, og det er da også betydeligt lettere end at rejse hele vejen til Danmark. Det er trods alt “bare” lige over på den anden side af vandet.