Hvordan kan man snakke om ikke at gå i andres fodspor, og så alligevel gå bagerst?
Hvordan kan man blive lykkelig, når alle andre bestemmer ens mening?
Hvordan kan man eksistere som individ uden en selvstændig mening om sin egen tilværelse?
Hvordan kan man leve i en moderne verden men være bundet på hænder og fødder af traditioner?
Hvordan kan man leve i harmoni med sig selv og skifte holdning hver dag?
Hvordan kan man tro at tilværelsen drejer sig om alt andet end sig selv?
Hvordan kan man overhovedet være tilfreds?
Jeg ved det ikke! Jeg er bare glad for ikke at være kineser…


Kommentar