Monthly Archive for april, 2007

I forbindelse med ankomsten af min container, havde jeg det klare indtryk, at flyttefirmaet stod for alle papirer, men for en uge siden fik jeg at vide, at import tilladelsen var mit eget ansvar. I Kina tager det tid at skaffe offentlige dokumenter, så det var lige at pressen den hårdt nok, idet papirerne gerne skulle være klar ved ankomsten til Xingang i dag. Det lykkedes først i dag at få papirerne, men der ser ikke ud til at ske forsinkelser. Så gik der da også en halv uge med at fortælle tolderne om mine personlige ejendele!
I Kina skal alt stemples med det røde stempel for at være gyldigt. Desværre havde en af de kinesiske sælgere valgt at tage stemplet med til Beijing, på en tur der af uransaglige årsager blev ved med at trække ud. Jeg blev lovet flere gange, at i morgen kommer det tilbage, så jeg til sidst var ved at overvej at købe et baseballbat…så kan han lære det! Man kan selvfølgelig også bare låne det andet stempel, for når det røde stempel er så vigtig, har man naturligvis mere end et enkelt eksemplar! Nej da, det er sørme forbudt at have mere end et stempel…tja, det ville sikkert også bare blive alt for effektivt!

Jeg er efterhånden blevet træt af den fantasiløse kokkerering fra den lokale restaurant, så jeg valgte i sidste uge at “opsige kontrakten” om levering af middagsmad. Det er umuligt at sige til dem, at de bare skal finde på et eller andet og selv bestemme – det er for kompliceret. KFC og McD bliver jo ikke ved med at gå, så i gårsdages frokost pause gik turen til en kæmpe sea-food restaurant – egentlig underligt at en kineser kan finde sushi ulækkert, når der samme sted serveres søpølser og det der var værre! Bevares, sushi’en fortjener ikke mange linier her, men det gør til gengæld selve stedet, eller rettere det der svømmede rundt i de mange akvarier. Ordet “sea-food” skal tages i den kinesiske betydning, indholdet i flere af akvarierne vil jeg i hvert fald ikke betegne som føde – slet ikke for mennesker. Udvalget af fisk, rejer og forskellige krabber var ganske imponerende, men mest imponerende var nu de store havskildpadder der svømmede rundt i et stort bassin midt i lokalet. Forespurgt på prisen påstod de, at de skam ikke var beregnet til servering, men jeg det tvivler jeg nu stærkt på. Et godt tilbud var 1 kg krokodille til 300 RMB, men så kunne man selv vælge hvilken af de 6-7 krokodiller man ville have. Det kræver nu nok et større selskab at spise sig gennem 1½ meter krokodille. Heldigvis var alle akvarier pæne og rengjorte. Det får ikke ligefrem mine tænder til at løbe i vand, at kigge på en fisk der kæmper med desperat kamp, for ikke at vende bugen i vejret i noget vand, der mest af alt ligner kinesisk opvaskevand – det ses desværre mange steder.
Det er på eget ansvar at klikke på nogle af nedenstående billeder, for at se dem i større format – og gør det endelig ikke lige inden maden!!!

I går gik turen til Panjiakou, ca. 115 km nord for Tangshan, for at kigge på Den Kinesiske Mur. I 1975 blev der bygget en stor dæmning i området, bl.a. for at forsyne Tianjin og Tangshan med vand. Det har betydet, at dele af Muren dette sted er blevet oversvømmet af den store sø, der efterfølgende er blevet dannet. Det er muligt at besøge muren to steder her, dels ved Tianshui Xiao Zhu og dels Xifengkou, men begge steder kræve det en tur i båd for at blive sejlet ud til Muren (de griner sikkert stadig over de 500 RMB, vi naivt accepterede at betale). Det er dog kun ved Xifengkou, der er muligt at bestige muren, så kursen blev naturligvis lagt mod Xifengkou. Sejlturen gik dog forbi Tianshui Xiao Zhu, så dette sted også kunne nydes.
Når der tales om Den Kinesiske Mur sammenlignes der ofte med Badaling, som af mange betragtes som det ypperste, hvad angår Muren. Personligt foretrækker jeg dog klart et sted som Panjiakou som er meget mere uspoleret og ikke er i nærheden at være det turisthelvede som Badaling er. Steder som Panjiakou er ganske vist ikke renoveret som Badaling er, men det giver alt sammen en meget mere autentisk oplevelse.

Sidste weekend bød på en tur til Qing Dong Ling (Østlige Qing Grave), ca. 90 fra Tangshan, som består af 15 grave på et 2.500 km2 stort område. I alt er der begravet 5 kejsere, fire kejserinder, en prinsesse og et utal af konkubiner. Samlet set er der begravet 157 personer i Qing Dong Ling, som regnes for et at de bedst bevarede kejserlige begravelseskomplekser i Kina. Turen derud var et helvede på elendige veje og tæt trafik, men det var dog køreturen værd, idet gravene er beliggende i et smukt område for foden af bjergene, der hele tiden kan anes i baggrunden. Pga. områdes størrelse er det nødvendig at køre rundt derinde i bil, men heldigvis er der ikke mange turister, så der er ingen problemer med at komme rundt. Billetten på 120 RMB var dog en smule overdreven efter kinesiske forhold, og der er måske det, sammen med den noget afsidesliggende placeringen, der gør at stedet ikke er overrendt af turister. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg tager derud, for at nyde den smukke natur og de mange flotte bygninger – det er ganske enkelt umuligt at se det hele på én dag.

Ingen grund til at spilde tiden med pjank, så i dag blev kørekortet luftet med en tur til Qing Dong Ling, som er beliggende ca. 90 km fra Tangshan. Jeg havde forventet en tur på lidt over én time, men jeg blev klogere! Turen tog lidt over to timer pga. et utal af langsomt kørende lastbiler, kinesiske bilister der udelukkende tænker på sig selv og på at komme hurtigst muligt frem og ikke mindst de mest elendige veje jeg nogenside har oplevet (jeg kommer nok til at fortryde, at jeg ikke valgte en firehjulstrækker). Jeg har ikke tal på, hvor mange gang jeg i løbet af turen rystede på hovedet af fuldstændigt tåbelige og hovedløse manøvre, foretaget af elendige bilister, og jeg har i dag nok brugt hornet mere, end jeg sammenlagt har gjort i Danmark i mine 13 år med kørekort. Jeg havde håbet at kunne undgå det, med uden at bruge hornet er det ganske enkelt umuligt at bevæge sig sikkert rundt…mange tror ganske enkelt, at så længe ingen dytter, så er jeg nok den eneste på denne vej i miles omkreds. Det værste er dog næsten vejenes beskaffenhed, så jeg er spændt på, hvor mange gange jeg skal have skiftet støddæmper de næste to år. Flere steder ville det ganske enkelt forbedre vejen betydeligt, hvis man rev asfalten af og i stedet kørte direkte på jorden…Ganske vist er der meget tung trafik, så det kan være svært at undgå problemerne, men flere steder er hullerne så bredde og dybe at de vitterlig udgør en betydelig sikkerhedsrisiko, men mange af hullerne ser ud til at være flere år gamle. Afmærkning af undervognsknusende huller? Hvorfor skulle man dog gøre det, der er jo Kina…
Selvom jeg kun har tilbragt fire timer bag rattet på kinesiske veje, har jeg allerede set mig sur på de elendige osende trehjulede lastbiler. Hvem andre en kineserne kan finde på at lave en trehjulet lastbil? Det er simpelthen for kikset, specielt når de ikke kan køre mere end 40 km/t og dermed udgør en sikkerhedsrisiko for den resterende del af trafikken. Det tager kineserne dog ikke så tungt, de lukker øjnene og overhaler med speederen i bund…så må de andre holde tilbage. Øverst på hadelisten står dog de bitte-små traktor wannabes. Hvorfor dog købe en almindelig traktor når man kan købe 50 mikro-traktorer, der samlet kan køre med samme last, imens de øvrige trafikanter drives til vanvid i deres kamp for at komme forbi wannabe nr. 1457?