Monthly Archive for juni, 2007

Lørdag gik turen endnu en gang til Den Kinesiske Mur, og endnu en gang til Shanhaiguan, men med fokus på Laolongtou (Old Dragon’s Head), hvor Muren ender i havet. Selvom om Muren blev genopbygget her i 1986, og derfor ikke er særlig orginal (med undtages af de gamle sten der delvis er blevet genbrugt), så er der alligevel noget magisk over dette sted, som gør at jeg vil blive ved med at vende tilbage. Til tider er der en del kinesiske turister, med den traditionelle enerverende megafor-forstærgede guide i front, men bevæger mang sig lidt væk fra selve enden af Muren, er her faktisk ganske fredeligt. Ikke mange vestlige turister har endnu opdaget Shanhaiguan, hvilket nok skyldes den lange køretur fra Beijing på 4 timer hver vej. Jeg har dog lidt ondt af de vestlige turister, der uvidende tvinges ud til turisthelvedet ved Badaling – oplevelsen er mange gange større mange andre steder!

Søndag stod programmet på lidt afslapning og en smule shopping. Det blev bl.a. til endnu et suplement til min efterhånden voskende samling af OL 2008 merchandise. De er efterhånden ved at kende mig og hilser altid høfligt på mig når jeg går forbi – de ved jeg er et let offer I dag fik jeg endda foræret mit eget personlige eksemplar af kataloget over OL souvenirs, hvilket vist kun er for de særlige gode kunder

Jeg blev onsdag “genforenet” med Windy, som jeg mødte i oktober sidste år. Hun har dog efterfølgende fået et andet job, og arbejder nu et andet sted. Hun havde længe ønsket at mødes, men det blev altså først i går. Jeg havde umuligt genkendt hende, hvis jeg havde været alene, så heldigvis havde jeg en med der kendte hende. Det blev middag på det nok så kendte KFC (det bliver ikke ved med at gå…) og lidt hyggesnak, og så ellers tidligt hjem – det er jo Kina.
Men bare rolig, hun har allerede en kæreste og planlægger bryllup!

I dag blev jeg for første gang, i min tid som bilist, stoppet af politiet. Pludseligt trådte en betjent ud på kørebanen og gjorde tegn til, at jeg skulle stoppe, samtidig med at han tog et billede af bilen. Til alt held havde jeg en kinesisk kollega med i bilen, så da hun fornemmede, at jeg skulle til at hidse mig op over de mærkværdige kinesiske færdselsregler, sagde hun straks, at hun nok skulle tage sig af det.

Forseelsen bestod i, at jeg havde kørt på cykelstien, men jeg var nu selv overbevist om, at jeg havde holdt mig på vejen. Jeg fik dog forklaret, at hvis der ingen cykelsti er ved siden af vejen, er de inderste halvanden meter forbeholdt cyklister. Hvordan i alverden skulle jeg dog vide det? Normalt er den slags tydeligt afmærket, men desværre ikke på denne vej – jeg skulle dreje til højre og valgte, som det meste naturlig, derfor at holde mig i den inderste del af vejen, men det var åbenbart helt forkert.

Heldigvis lykkedes det min kinesiske kollega at forklare betjentene, at jeg ikke var klar over denne regel, og at jeg naturligvis aldrig ville gøre noget tilsvarende igen, og jeg slap derfor med en advarsel. Alternativt havde jeg fået en bøde på 200 yuan og tre klip i kørekortet – i Kina kan man hvert år maksimalt få 12 klip i kørekortet uden at miste det og skulle til fornyet prøve, men det nulstilles hvert år.

Men når cyklister gør livet surt for bilisterne ved at køre med skyklapper midt på vejen, uden at se sig til den ene eller anden side, hvorfor skulle jeg dog så vise hensyn til dem? Det undlod jeg dog at fortælle den flinke betjent

I Kina handler alt om at have de rette forbindelser – Guanxi. Med de rette forbindelser går tingene ganske enkelt meget nemmere, og jeg tøvede derfor ikke, da en forretningsforbindelse meddelte, at han havde besøg af elever fra Universitetet i Shenyang, og om jeg ikke kunne fortælle lidt om Skamol og vores produktet. Jeg øjnede straks muligheden for at få en tjeneste til gode, og skabe et bedre forhold til den pågældende person.

Det gik ganske udmærket med at fortælle om Skamol, og efter lidt tid kom der da også ganske mange spørgsmål fra de studerende – jeg synes de så meget unge ud, eller også er det bare for lang tid siden, jeg selv gik på teknikum. En enkelt elev spurgte endda på engelsk, muligvis for at imponere eftersom jeg lige havde fortalt dem, at det var vigtig at kunne engelsk, for at klare sig i den internationale konkurrence – dvs. han havde ganske vist stillet halvdelen af spørgsmålet, inden det gik op for mig, at han rent faktisk talte engelsk. Det minde mig om en ordveksling mellem en dansker og en kineser:

Danskeren: Do you speak English?
Kineseren: I’m speaking English…

Tja, de kan være svære at forstå en gang imellem. Problemet er, at det kinesiske uddannelsessystem udelukkende fokusere på, at eleverne skal bestå nogle tests, med det resultat at eleverne er ualmindelig gode til at tage en test, men de kan ikke bruge det de har lært – hvor godt er der så at have en flot eksamen?

Jeg blev også vidne til den vidunderlige kinesiske disciplin. Her rejserne eleverne sig naturligvis og klapper, når gæsterne træder ind i lokalet – her kunne de danske elever vist godt lære noget Og ikke noget med at sidde og snakke i krogene, man lytter naturligvis og tager flittigt notater.

Lørdag aften havde den danske ambassade i Beijing inviteret til sommerfest i ambassadens have. Forsamlet var vel et par hundrede mennesker – primært udstationerede dansker men også enkelte turister. Desværre havde jeg, sammen med et par andre, fået en sen frokost på den i Skamol nok så kendte restaurant “den med træet“, så jeg kunne desværre ikke til fulde nyde den gode mad, der blev serveret – men det var trods alt en kærkommen afveksling fra al den kinesiske mad. Lidt pudsigt kom jeg til at sidde ved bord sammen med et par stykke fra Arla, hvoraf den ene netop havde været på kursus hos Annette – noget af det samme jeg var på inden afrejsen til Kina, men ellers var den største oplevelse igen at være omgivet af det danske sprog, og jeg fik da også lige hilst kort på ambassadøren.

En streg i regningen var den arrangerede petanque turnering, hvor førstepræmien var en SAS flybillet. I følge programmet startede turneringen efter middagen, men da jeg efter spisningen begav mig mod kamppladsen, var finalen allerede godt i gang, hvilket tydeligvis overraskede mange.

Pga. festen overnattede jeg i Beijing, og søndag blev der lige tid til et besøg i en at de kendteste parker i byen – Beihai Park – men det var en smule for hedt efter min smag til for alvor at kunne nyde besøget, så jeg håber snart jeg vender mig til varme Ved indgangen til parken blev vi tilbudt en cykeltur rundt i nogle af de gamle Hutong’er – pris “kun” 180 yuan pr. person. Prisen faldt dog ganske hurtigt til 50 yuan for to personer – målet med dagens udflugt var dog Beihai Park, så cykelturen blev afvist, men det viser bare, hvor forsigtig man skal være i Kina, og ikke falde for det første tilbud man får. Det har jeg efterhånden fundet ud af, men mange der besøger Kina for første gang bliver uden tvivl snydt mange gange. En tur rundt i nogle af hutong’erne står dog på ønskesedlen, så det bliver en anden gang.