I går torsdag tog vi igen fat på de kinesiske lektioner, min læreinde og jeg. Faktisk blev det ikke til at meget kinesisk, for hun inviterede mig på jiēfēng – en middag man afholder for at byde en ven velkommen hjem efter en længere rejse. Hun kan åbenbart ikke selv finde ud af det med madlavningen, så middagen stod hendes tante for hjemme i dennes lejlighed. Det var sikkert fordi den var en forholdsvis lille lejlighed, men det virkede som om de havde inviteret hele kvarteret. Foruden min læreinde og hendes tante, deltog også tantes mand og deres søn, samt mandens ven og dennes søn, så det var et større selskab der var forsamlet rundt om det lille bord. Maden var pragtfuld, og jeg imponeres hver gang over den gæstfrihedes der udvises, når muligheden byder sig for at kigge ind i de kinesiske hjem.
Det viste sig at sønnen var interesseret i både kemi og sport, og han vidste faktisk en del om europæisk fodbold – han kendte f.eks. udmærket brødrene Laudrup. Overraskende nok kunne han tydeligt huske Brian Laudrup’s fejring af målet til 2-2 i VM kvartfinalen mod Brasilien i 1998, som tilsyneladende var en af hans favorit fejringer af en scoring. Også Lance Armstrongs bedrifter i Tour de France kendte han til, men i lyset af sommerens begivenheder følte jeg ikke den store trang til at belære ham om de danske bedrifter i dette løb.


Kommentar