Monthly Archive for august, 2007

Page 2 of 2

Aldrig mere and!

Søndag aften stod den på stegt and fra det lokale marked, som det er sket flere gange tidligere. Denne gang gik det dog tilsyneladende galt, og jeg fik det første seriøse maveonde under mit ophold i Kina. Jeg følte mig derfor på ingen måde oplagt til at tage på arbejde mandag morgen, specielt ikke med udsigten til flere kilometer til det nærmeste toilet af vestlig standard – men der var opgaver der ganske enkelt ikke kunne udsættes. Heldigvis lykkedes det dog at undgå nærkontakt med “hullet i gulvet”, muligvis pga. de piller de kære kinesere fik fremskaffet – men det blev starten på en på ingen måde perfekt dag med travlhed og massevis af problemer.
Underligt nok oplevede Spring ingen problemer, på trods af at vi i løbet af søndagen havde spist stort set det samme, men de kinesiske maver er sikkert blevet ganske hærdet i løbet af årerne, så de kunne givetvis klare en rå kylling uden problemer.

Hjem til Kina

Så har jeg igen fødderne på kinesisk jord. Turen forgik uden nogen problemer, dog havde jeg en pudsig episode i Billund. Man skal jo tage den bærbare computer ud af tasken i forbindelse med sikkerhedschecket, og tilfældigvis havde jeg helt den samme computer, som ham der var bagved mig, og da jeg samtidig skulle åbne min taske til mit nye kamera, opstod der lidt forvirring omkring hvilken computer der tilhørte hvem. Den anden person havde tydeligvis travlt og ville vist helst havde undgået at tænde sin computer, for at forsikre sig om at han havde fået den rigtige, men det havde jo været mindre heldigt at finde ud af at hans computer pludseligt befandt sig i Tangshan – så jeg må hellere få navn på min egen computer, for det kan jo være at det er mig der har travlt næste gang. Heldigvis valgte de flinke folk i Billund af se gennem fingeren med min overvægt på 10 kg, som ellers kunne have kostet et par tusinde kroner, når de skal hele vejen til Kina :-)
I flyet til Beijing var der en smule dramatik da en kvinde pludseligt fik brug for ilt. Hun sad et par række foran mig og faldt mere eller mindre bevidstløs om i favnen på sin mand, han tog det dog ganske afslappet, som om det var helt normalt, men han fandt da heldigvis ud af at tilkalde hjælp, så hun kunne komme under behandling af en medrejsende læge. Jeg synes det så lidt mystisk ud, men mandens reaktion gjorde at jeg i starten også regnede med, at det var helt under kontrol. Heldigvis så hun igen nogenlunde frisk ud da jeg så hende senere på turen. Det lykkedes mod al forventning af få sovet lidt på den lange flyvetur, hvilket ellers plejer at være et stort problem, så jeg fik slet ikke brug for min nye Playstation PSP – og mærker egentlig heller ikke så meget til jetlag på trods af forskellen på 6 timer.
I Beijing blev jeg afhentet af en af fabrikkens chauffører og Spring, men chaufføren vidste vist intet om vores forhold og i Kina viser man ikke sådan lige følelser på den måde, så vi måtte nøjes med en mere kammeratligt velkomst i første omgang…

Legoland

Så oprandt dagen hvor Jeppe og onkel skulle i Legoland. Jeg har hørt mange historier om Dragen så den skulle naturligvis prøves, og det samme skulle Kålormen – det var for børn men pænt hurtigt gik det da. Efter 2½ time ville Jeppe hjem, og så måtte vi jo køre hjem – jeg ville ellers gerne have kigget mig lidt mere omkring, det er trods alt mange år siden jeg sidst var – sidst var som Skolepatrulje i folkeskolen. Inden da stod den på hotdogs og is, og onkel skulle jo også frem med pengene for lidt legetøj.
Jeppe er erfaren besøgene i Legoland med eget sæsonkort og der var nok grunden til at besøget blev kortere end forventet, men så slap jeg da for at blive lokket til at købe mere legetøj :-)

legoland.jpg

Nej, det er ikke til mig selv…

Nogen siger at en gang skal være den første, og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg aldrig har prøvet dette før i dag. Spring er i øjeblikke i fuld gang med at tage kørekort og øver hver fre-, lør- og søndag eftermiddag og hun nævnte i går for sin underviser, at hun har en dansk kæreste :-) . Som 99 % af de kinesiske mænd (sådan cirka) ryger hendes underviser og han samler åbenbart også på cigaretpakker. Jeg var derfor i dag ude for at købe en pakke Prince og en pakke Look. Det har jeg aldrig prøvet før så det virkede lidt underligt, og jeg tænkte samtidig på, hvordan en kineser på besøg i Danmark må have det efter de seneste skrappe tiltag – næppe særligt godt, men det kunne nu være rart med den slags tiltag i Kina, hvor rygere absolut ingen hensyn tager til ikke-rygere.

Et yndigt land…

Du ved du har været for længe væk fra Danmark, når du undre dig over:

1) at himmelen er blå uden nogle brunlige nuancer

2) at der ingen biler er på vejene

3) at du ikke behøver at holde udkig efter store huller i vejen

4) at du kan gå på gaden uden at få ondt i hovedet pga. bilernes dytten

5) at venlige bilister holder tilbage for dig, så du kan komme ud uden skulle mase dig frem

6) at du kan åbne vinduet uden at stuen 10 minutter efter er fyldt med sort støv

7) at bilen faktisk kan være ren efter en regnbyge

8) at gulvet på en restaurant ikke nødvendigvis skal være dækket af gamle madrester og cigaretskodder

9) at når nogen siger “ja” så mener de rent faktisk “ja”, men du tænker alligevel på om de nu også har forstået det

10) at man kan tænde for radioen og blive underholdt

Symptomer på alvorlig Sinomani

Benny Frederiksen fra kinafokus.dk har bygget videre på min liste over symptomer for lang tids ophold i Kina.

Se den udbyggede liste her: link

我爱死你了

Why suddenly a post in English? Someone in China is also intended to read this message so I choose to write it in English and I hope the Danish readers will bear with me. As some of the frequent readers of this blog have already guessed I have found a Chinese girlfriend during my first half year in Tangshan – actually since the middle of March, but now the family have been notified so I think it’s about time to post this message :-)

Her name is Zheng Rong and her English name is Spring which is much easier to pronounce as a foreigner. She is 24 years old and have lived in Tangshan all of her life so far.
It’s probably inevitable to experience some problem when two persons form two very different cultures fall in love, but we have both learned to accept these differences and try to turn it in to something good. The most important thing is to love each other and deal with the problems as they appear instead of worrying about them in advance. In the beginning a lot of people was worried about our future and was afraid that it was not serious, but more and more people are beginning to accept it, although the people in Tangshan still need a lot of time to get used to seeing a Chinese girl and a Danish boy holding hand :-)

How did it start? Well we spend a lot of time together when I first arrived in China solving a lot of the practical problems involved in moving to China, and I guess that we both felt some kind of connection right form the beginning but it took about two months to realize and we have been together ever since. Of cause it’s a bit difficult to be here in Denmark for 18 days without her and I really look forward to go back to China and see her again :-)

wo ai si ni le

D80

Jeg er nu den lykkelige ejer af et stk. Nikon D80 digitalt spejlreflekskamera med 18-135 og 70-300 mm objektiver :-) Jeg er allerede oppe på 700 billeder og kvaliteten er ganske enkelt imponerende, selvom jeg endnu ikke har brugt tid på at sætte mig ind i de mange forskellige funktionerne. Det er uden tvivl et kamera jeg vil få glæde af i mange år, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke købte den noget tidligere i stedet for det mislykkede køb tidligere på året. Det fylder naturligvis noget mere når det skal transporteres rundt, men med den billedkvalitet som det tilbyder, er det et offer jeg hellere end gerne yder.

Hjemme igen

Så lykkedes at komme til Danmark, hvor familien ventede i lufthavnen, hvorefter turen gik til Kolding. Både nevø og niece kunne heldigvis heldig vis genkende mig, selvom Line kaldte min Onkel Per. Jeppe var også lidt oppe at køre over at onkel endelige var komme hjem, men han er da efterhånden faldet lidt mere til ro – måske ikke det bedste sted at komme sig ovenpå jetlag :-)

I dag kom jeg til at købe en Playstation PSP, så nu går turen hjem til Kina nok lidt hurtigere. Min kuffert er blevet lettet betydeligt for gaver nu, men jeg synes allerede der begynder at tegne sig et billede af overvægt på vejen hjem. I går fik jeg købt 7 stk. deodorant – det er ganske enkelt ikke til at opdrive andet end Nivea og Adidas i Tangshan, men nu kan jeg da klare mig et stykke tid – jeg skulle jo nødig lugte som en kinesisk mand.

ffgfyjen56retr34eerswrtwe5yddrgegcvdfsdedewe2edwewewasazz zdfxsrfcdfgreerdfg 45edtrrstse4w5r3e42earsrfgttgrty455 uoi jeppe s12345678901234567890 (skrevet af Jeppe)