Monthly Archive for september, 2007

The Great Wall Legacy

Jeg har netop fået min nye yndlings bog med posten. Hebei – The Great Wall Legacy der som navnet antyder beskrive alle de steder, man kan besøge Den Kinesiske Mur i Hebei – og der er mange! Jeg bor jo i den østlige del af Hebei provinsen, men de guidebøger jeg hidtil har haft beskriver kun de væsentligste steder. Bogen indeholder små kort og beskrivelse af stederne, og alene i den del af Hebei som Tangshan er administrationsby for, er der beskrevet 8 steder, hvoraf jeg kun har besøgt det ene sted – så der er nok at tage fat på :-) I næste uge, hvor der er kinesisk ferie, regner vi indtil videre med at besøge Simatai, der ligger på grænsen mellem Hebei og Beijing (Beijing er en af de få byer der er en selvstænding provins), og som er et af de mest berømte steder langs hele muren.

Jeg fandt tilfældigvis bogen på nettet, og bestilte den via en internet shop. Det har jeg gjort mange gange i Danmark uden problemer, men jeg var en smule skeptisk for hvordan det ville fungere. Jeg modtog som nævnt bogen i dag, et par uger efter den blev bestilt. så det fungere perfekt. Jeg valgte dog at betale via banken, i stedet for at bruge kreditkort – jeg ved ikke helt hvordan sikkerhed er med den slags i Kina, og ved at betale via banken kunne jeg jo højest miste bogens pris.

Weekend…eller…

Så blev det endelig weekend. Nå nej, kineserne har ikke helt forstået det med at holde ferie, så der er dikteret arbejde både lørdag og søndag, og jeg følger jo de kinesiske arbejdstider :-( Jeg tør dog næsten garantere at hovedparten af de ansatte på kontoret vil få weekendens arbejdstimer til at gå med søvn, computerspil, kortspil og læsning af div. bøger og blade. Hvad er så lige ideen med at arbejde hele weekenden for at kunne holde en hel uge fri? Hovedparten har sikkert også arbejdet på lavere blus i løbet af ugen, med udsigt til at skulle på arbejde både lørdag og søndag. Giv dog de stakkels mennesker fri i weekenden inden de traditionelle “helligdage”!

Beijing 2008

I dag lykkedes det at betale for mine OL billetter og jeg fik så samtidig udleveret en oversigt med de billetter jeg har fået tildelt:

12/8 Kano/kajak, slalom

13/8 Baseball, indledende runde

17/8 Roning, incl. mændenes letvægtsfirer finale (dansk guld ?)

17/8 Atletik, incl. mændenes 10.000 m finale og kvindernes 100 m finale

22/8 Kano/kajak, incl. 6 finaler

23/8 Mountain Bike for mænd

23/8 Atletik, incl. kvindernes højdesprings finale, mændendes 800 m finale og 4×400 m finale m/k.

Som det ses er der nogle af tingene der foregår samme dag, så det er ikke sikkert jeg når at få det hele med alle steder. Atletikken har i hvert fald førsteprioritet med to spændende finale dage.

Galleri

Der er snart længe siden vi besøgte Jingzhongshan, og i den anledning kommer her et galleri med billeder fra det hellige bjerg link.

Hvis alt går vel kommer der et galleri med billeder fra turen til Chengde en gang i løbet af næste uge.

Betalingsservice

Det er endnu ikke lykkedes at betale for mine OL billetter på trods af flere forsøg. Det foregår efter princippet, at vi ringer til banken for at høre om betalingssystemet fungere. Når banken kan bekræfte dette, køre vi halvejs gennem til Tangshan for at nå frem til en Bank of China, der ved hvad det drejer sig om. Efter ankomsten til banken for vi så at vide, at der desværre ikke længere er forbindelse til betalingssystemet for OL billetter, hvorefter vi kan køre tilbage med uforrettet sag. Der er egentlig ikke så mange ting jeg savner ved Danmark, men tårnhøje gebyrer eller ej så savner jeg faktisk det effektive danske bank system – det er både langsommeligt og utroligt bureaukratisk i Kina. De fleste store banker er ikke længere statsejede men børsnoterede selskaber, så man skulle tro at de lå i en indædt kamp om kunderen med service som en af trækplastrene, men det er desværre ikke tilfældet.

Egentlig er der god tid, OL er jo først til næste år, men i midten af oktober starter anden runde med billetsalg, og her er det først-til-mølle princippet der gælder, men inden jeg har betalt mit udestående, kan jeg ikke købe flere billetter.

Hold dig fra mine chips!

Jeg kunne ikke stå for denne lille fyr, da jeg i går besøgte en anden fabrik. Det er muligt han ser en smule skeptisk ud, men jeg tror bare han er bange for, at jeg skal stjæle hans chips. Posen med en eller anden form for kød må han dog gerne beholde for sig selv.

boy.jpg

Egentlig synes jeg det er synd at tage et lille barn med på en møgbeskidt fabrik, men forældrene har sikkert ikke andre muligheder. De kan meget vel komme fra en lille landsby langt væk, og har derfor ingen bedsteforældre der kan passe barnet. Faren så ikke ret gammel ud, så det kan også være at bedsteforældrene stadig arbejder. Med den lave lønning er det givet helt udelukket at betale for at få barnet passet, men det ændre ikke på, at det er trist at se små børn vokse op blandt osende skorstene fra kulfyrende ovne og løbe rundt i et fint lag kulstøv. En skærende kontrast til det område hvor jeg bor, hvor børnene bliver kørt rundt i store flotte biler og lever en priviligeret tilværelse uden at vide hvor kort, og alligevel enorm, afstanden er mellem rig og fattig i Kina.

Børneopdragelse

Jeg er snart træt af at høre på min nabo råben og skrigen efterhånden hver eneste dag. Det er ikke manden det går ud over men sønnen, tilsynelandende afledt af et manglende engagement med lektielæsningen. Fra en meget tidlig alder bliver de kinesiske børn indprentet, at der kun er en ting der gælder, nemlig at få gode karakter og dermed mulighed for at få en god uddannelse, og dette følger dem hele deres barn- og ungdom med et utal af test og eksaminer – desværre går testen primært ud på hvad læren har fortalt eleverne, og ikke så meget om de rent faktisk har forstået det læren sagde, men det er en helt anden historie.
På en måde forstår jeg hende udmærket. Som følge af et-barns-politikken må de kun få et barn, og dette ene barn skal forsørge forældrene når de bliver gamle og evt. bedsteforældrene, så hvis barnet ikke strammer sig an og får en god uddannelse, kan forældrene meget vel få en dårlig alderdom eller være tvunget til at arbejde længere end de ønsker. Omvendt mener jeg ikke at frygt er den rette måde at opdrage et barn, og man kan sagtens skaffe respekt uden frygt. Jeg tror heller ikke helt, at fysisk og psykisk afstraffelse er den motivationsform man kommer længst med, når det gælder om at fremme barnets interesse for skolen og lektierne. En enkelt morgen så jeg moderen slå sit barn, sikkert som følge af endnu et skænderi om lektierne, hvilket foregik i fuld offentlighed nede på parkeringspladsen. Barnet var tydeligvis ilde berørt over situationen, og hvem ville ikke være det, når den person der brude guide barnet trygt gennem livet i fuld offentlighed tyer til fysisk afstraffelse. Ganske vist ikke direkte tæsk, men hårde slag på skulderen er i min verden også at gå milevidt over grænsen for irettesættelse af børn. Jeg fik senere at vide, at det i Kina er ganske almindeligt at forænderene slår deres børn og skælder dem huden fuld pga. lektierne eller manglende boglige evner – det er muligt, men det ændre ikke på at jeg følte mig skidt tilpas over optrinnet og følter virkelig medlidenhed med den stakkel dreng.

Mid-Autumn Festival (Zhōngqiūjié)

I dag er det den 15. dag i den 8. måned efter den kinesiske måne kalender, hvilket betyder at det i dag er Mid-Autumn Day. I følge den kinesiske kalender er den 7., 8. og 9. måned efterår, og den 15. dag i den 8. måned er således midten af efteråret. Dette er også dagen hvor månen er fuld, og månen har i mange år været en vigtig del af den kinesiske kultur, så dette er også dagen hvor månen blev tilbedt. Efterhånden er det blevet en tradition at familien mødes på denne dag til en festlig middag, spiser månekager og nyder synet af månen. Det er derfor blevet en stor industri af producere disse månekager, som sælges i supermarkederne op til to måneder før, og disse kan så gives som gave og som et symbol på good luck og happy reunion. Indholdet af månekagerne variere lidt og de findes i mange forskellige varianter. Dem jeg typisk har smagt har været med et fyld af søde bønner med forskellig smag – ofte mere særpræget end egentlig delikat. Dette er så svøbt i en dej med fine mønstre og flotte skrifttegn, men jeg har efterhånden fået det indtryk, at det mere kommer an på indpakningen end selve indholdet.

Jeg er inviteret hjem til svigerfamilien og har naturligvis købet den obligatoriske æske moon cakes. Det ser nogenlunde skyfrit ud, så der skulle nok blive mulighed for at se månen.

7 ud af 10

I dag blev det så den 25. september uden jeg har hørt noget til min ansøgning om billetter til OL, og i dag blev der så åbnet for muligheden for at ringe ind for at få oplysninger. Det gjorde jeg så, og fik til min overraskelse at vide, at jeg at sikret mig 7 billeter ud af 10 mulige.

Jeg havde på forhånd regnet med at jeg nok bare fik et par stykker, men slet ikke syv. Jeg har ikke helt styr på præcist hvad det er, for jeg har ikke mulighed for at se det nogen steder endnu, men som jeg forstod var det 2 x atletik, 2 x kano/kajak, baseball, Mountain Bike plus én mere. Det viste sig så heldigvis at det var en klog disponering at sprede mine valg over en række forskellige discipliner, frem for at gå efter de mest eftertragtede. For mit vedkommende er atletikken mest eftertragtet og der har jeg fået to billetter, så jeg kan kun være tilfreds.
Nu skal jeg bare lige have styr på betalingen, som volder lidt problemer pga. Visa kort der blev stjålet i Xi’an for snart lang tid siden.

Haircut

Honey, I want to get a haircut tomorrow – do you want to go? Ja, hvorfor ikke, det kan vel ikke tage så lang tid, og så kan vi kigge lidt på butikker bagefter. Hun havde godt nok sagt, at hun overvejede en ny frisure, men som jeg forstod havde hun endnu ikke bestemt sig, så det var vel bare en helt almindeligt haircut denne gang. Det ændrede sig dog da hun blev placeret foran spejlet, så skulle det være krøller, som hun længe har overvejet. Resultater blev en ventetid på næsten 3½ time, så jeg nåede at se det meste af det ellers store shoppingcenter mere end én gang, og oplevede de fnisende ekspedienter alt for mange gange. Jeg må indrømme at resultatet af anstrengelserne er ganske vellykket, men måtte bitterligt sande, at “spild af tid” nok ikke lige var det mest passende ordvalg, da jeg skulle beskrive min oplevelse af at være med hende til frisør. Det var i hvert fald et noget forvrænget ansigtsudtryk jeg kigge ind i splitsekunder efter orderene havde forladt min mund, og iskrystallerne blev blev næsten synlige i den 30 grader varme luft. Det lykkedes dog heldigvis at gyde olie på vandene, og jeg lært at den slags bemærkninger bør jeg nok holde for mig selv i fremtiden :-)

haircut.jpg