Monthly Archive for oktober, 2007

Du ved at festen er forbi, når gæsterne fra de andre borde går i gang med at tømme maden fra dit bord ned i dertil egnede poser, så maden meget belejligt kan tages med hjem. Vi var egentlig også mætte på dette tidspunkt, så det var en ganske udmærket foranledning til at forlade festen.

Bemærk i øvrigt de flere lag maden er stablet i på hvert bord (det var værre inden kampen om at sikre sig det bedste blev skudt i gang) – det gælder om at være hurtig, inden de nederste retter bliver gjort utilgængelig af nye.

Jeg havde på forhånd hørt en del om de kinesiske bryllupsfester, så forventningerne lød på en storartet fest med rigeligt med mad og drikke. Drikke og specielt mad var der rigeligt af, men fest var der ikke så meget af – den kom i hvert fald aldrig for alvor i gang. I Tangshan er der tradition for at førstegangs ægteskaber fejres om formiddage/middag, mens personer der har været gift mere end en gang fester om eftermiddagen. Det ung par skulle giftes for første gang, så vi mødte op til festen klokken 11, og efter at have hilst og blevet fotograferet sammen med det unge par, fandt vi vores pladser. Desværre viste det sig, at netop vores bord var placeret ved indgangen, så for første gang denne vinter (ja, det sneede faktisk tidligere på dagen – dog ikke ret meget) fortrød jeg bitterligt, at de lange underbukser lå trygt derhjemme.

Kort efter startede festlighederne, hvor først gommen gik på senen og takkede de fremmødte gæster og lod sig interviewe af den højtråbende toastmaster. Herefter gik brudeparrets forældre til scenen, og til sidst hentede gommen sin brud og lovende samtidig hendes forældre at passe godt på hende. Herefter skulle de gennem en række ritualer inden de til sidst gav hinanden vielsesringene på. Egentlig har de været gift længe, så det med ringene er mest en tradition uden nogen egentlig betydning. I Kina søger man om at blive gift, og så snart papiret er modtaget er man lovformeligt gift. Der er dog ofte lang ventetid på at få de bedre restauranter, så ofte er det nødvendigt at vente et halvt til et helt år med at holde selve festen. Efter den officielle del gik middagen i gang, og et overflødighedshorn af kolde og varme rette blev båret ind til hvert bord, i et tempo så spisepindene gik i en rasende fart hen over bordet, for at nå at smage på det hele, inden nye retter blev placeret ovenpå og hindrede adgangen til de nedre lag. Snart efter forsvandt de første gæster ud i den tiltagende vinterkulde, og det virkede egentlig som om festen aldrig rigtig kom i gang. Der kom aldrig rigtig gang i den kinesiske brændevin og brudeparret tilbragte mere tid udenfor lokalet end indenfor, og for størstedelen af gæsterne var det tilsyneladende mest et spørgsmål om at få så meget mad indenbords som muligt, inden de øvrige gæster gik i gang med plastikposerne. Faktisk begyndte de også at pille dekorationerne halvejs inde i festen, så det hele virkede lidt som om at jo før vi tog hjem igen jo bedre – bortset fra det var det bestem en stor oplevelse at være med til mit første kinesiske bryllup.

Min underviser i kinesisk har tilsyneladende en drøm om, at lære mig at læse kinesisk. Selv har jeg nu ikke de store forhåbninger vedr. den side af det kinesiske sprog, men jeg vil da gerne lære nogle enkelte tegn, så jeg lettere kan begå mig i f.eks. supermarkedet og restauranter. Ligefrem at lære at læse en avis tvivler jeg nu på er muligt.  Det er fint nok at kunne genkende de enkelte tegn, men for at kunne læse en sammenhængende tekst er det nødvendigt at vide, hvilke tegn der høre sammen og danner et ord (hver tegn én stavelse), for der er ingen mellemrum så det kan virke lidt uoverskueligt – et tegn kan nemlig både være et ord i sig selv, eller være en del af et ord.

Foreløbig har jeg fået til opgave at lære de ti ovenstående tegn til næste gang, og skrive hver enkel ti gange. Nogen vil sikkert mene, at det umuligt kan være særlig svært at lave et par streger og prikker, men på kinesisk er det bestemt ikke lige meget i hvilken rækkefølge stregerne laves – sikkert ganske klogt da det ellers hurtigt kunne blive uoverskueligt, hvis alle kinesere havde deres egen måde at skrive hver enkelt tegn, for det er trods alt en smule mere kompliceret end det alfabet vi kender i vesten. De kinesiske tegn er bygget op af en række forskellige streger, som hver har deres eget navn og en bestem måde at hvorpå de skal udføres – det er derfor heller ikke lige meget, om man starter oppefra eller nedefra, eller fra venstre eller højre.

I går modtog jeg pakker fra Danmark i anledning af min fødselsdag. Ganske vist er det først på tirsdag jeg har fødselsdag, men på følgeseddelen stod er to cd’er og en bog. Jeg havde skrevet en ultrakort ønskeseddel – det er trods alt begrænset, hvad der er til at sende helt til Kina uden at skulle låne i banken, så var det ret let at gætte indholdet. Jeg må derfor indrømme at gaverne allerede er pakket op. Den ene cd er den nye med Tina Dickow som jeg har set frem til at høre, og den skuffer bestemt ikke – den er fremragende! Den anden cd er den nye med Springsteen, den har ganske vist hvis ikke fået de bedste anmeldelser, men man er vel fan! Endelig var der en bog om fotografering, så jeg kan få lidt mere styr på de mange teknikker, samt lidt til den søde tand.

I dag er det ét år siden, jeg ankom til Kina for anden gang. Dengang med lidt flere sommerfugle i maven end første gang, for formålet med turen var at få detaljerne på plads omkring min udstationering her i Tangshan.
Jeg husker forsat tydeligt, hvordan en af mine nu nærmeste kollegaer til middagen om aften fortalte, at de netop (august 2006) havde ansat to nyuddannede piger, og at den ene så ganske godt ud. Dagen efter mødte vi de to piger som hed Windy og Spring (vi troede i starten hun hed Supreme) – og ja, Spring så/ser faktisk ganske godt ud
Da jeg ankom til Kina i år den 16. januar fik jeg at vide, at den ene af de to piger havde sagt op, så kun den ene var tilbage. Heldigvis kunne jeg senere på dagen konstater, at hende der blev tilbage var Spring – and the rest is history! Egentlig troede jeg, at det var i dag for et år siden vi mødtes første gang, men efter at have nærstuderet kalenderen må jeg konstater, at det faktisk først er i morgen – så jeg venter med de rigtige blomsterne til i morgen.