Monthly Archive for december, 2007

Hjemme igen

I går var der gensyn med Tangshan efter en kort juleferie i Danmark. Man kan vel næppe kalde det gensynsglæde at blive genforenet med en forurenet “storby”, men gensynsglæde var det helt sikkert at blive genforenet med Laopo, som hentede mig i lufthavnen sammen med en chauffør. Heldigvis var flyet ikke fyldt til bristepunktet, så jeg kunne brede mig på to sæder og fik vist også lidt søvn, og er efterhånden ved at blive gode venner med den lange flyvetur. Jeg har dog sovet omkring 12 timer i nat, men så er jeg forhåbenligt også over tidsforskellen. Heldigvis er både mandag og tirsdag fridag, så der er god tid til at blive frisk til at komme på arbejde igen.
Der er betydeligt koldere i Tangshan end der var i Danmark, så jeg skal have fjernet is og sne på bilen inden den kan køre nogle steder. Det var derfor ganske passende at jeg købte et par Ecco støvler i Danmark. Ganske vist er mange ting billige i Kina, men det undre mig lidt at et par Ecco sko eller støvler skal koste 500-700 kr mere i Kina end i Danmark. Ganske vist er de produceret i Europa, men så meget koster det næppe at sende dem til Kina. Egentlig er de nu tiltænkt et rolle på kommende udflugter til Den Kinesiske Mur, hvor de giver mere støtte end almindelige sko – mon ikke også der blive tid til det i det kommende år?

Wedding day

Ved fælles hjælp ser det ud til, at en endelig dato nu er blevet fastsat for den store begivenhed i 2008. Ganske passende skete det juleaften, og en bedre julegave kan vel næppe ønskes.

SmileyCentral.com

Den 15. september afholdes der bryllup i Tangshan – ja, jeg er klar over at det er en mandag, men den slags betyder mindre i Kina. Det er mere vigtigt at selve datoen er passende og ikke hvilken ugedag det måtte være. Vi havde også drøftet datoer i maj, men det er sikkert lidt for tidligt, i betragtning af de ting der skal arrangeres inden da, og med september bliver der forhåbentlig god tid til at få klaret alle de praktiske gøremål. Normalt er der brudgommen der skal arrangere en stor del af festen, men i vores tilfælde blive det meste overladt til bruden og hendes forældre. Det er nok heller ikke sandsynligt, at jeg med mine begrænsede kinesiske kundskaber kan arrangere en hel masse hos ikke-engelsktalende restaurantejere og bryllupsfotografer – men jeg skal naturligvis nok støtte alt hvad jeg kan.

Så virker det igen

Søvn og frisk luft i lungeren – og så virker menuen igen :-)

Nisserne driller

Jeg er opmærksom på, at der er et eller andet galt med grafikken på forsiden af bloggen. Af en eller anden grund kommer menuen helt nede i bunden.

Jeg er lige ankommet til CPH og venter på flyet til Billund, men med ganske få minutters søvn i flyet fungere hjernen ikke helt optimalt, men jeg håber fejlen kan blive rettet snarest.

Juletræ

Det fine juletræ ved indgangen til det boligkompleks hvor jeg bor fortjener også at komme med. Ganske vist kunstig, men det er der jo så meget der er her i Kina.

xmas5.jpg

Den salige julefred

Nu sænker julefreden sig snart over Tangshan, eller måske er det kun mig der får fred. Jeg rejser i hvert fald til Danmark i dag for at holde jul hos familien. Jeg havde håbet at Spring kunne sidde i sædet ved siden af mig, i flyet på vej vestover, men sådan skulle det ikke være denne gang – men nu er vi da blevet klogere på visum reglerne, så vi er bedre forberedte næste gang. Jeg prøver på ikke at tænke så meget på at efterlade Laopo her i Kina, men allerede den 30. december vender jeg tilbage – forhåbenligt med genopladte batterier (de er lidt slidte efter et par travle måneder) og frisk luft i lungerne.

xmas1.jpg

For at vise at der også fejres jul i Kina og Tangshan, viser jeg et par billeder af juleudsmykningen i Tangshan. To af billederne er fra byen bedste hotel, mens billedet herunder er fra et nyt stort supermarked.

xmas2.jpg

Glædende for de fleste buktikker i Tangshan i øjeblikket er dog, at det efterhånden ligner danske butikker når det gælder jule udsmykning. Heldigvis følger de ikke de danske traditioner med at start alt for tidligt, så julestemningen er efterhånden ved at indfinde sig i helt rette tid. Af en eller anden grund er det forbudt at tage billeder i mange supermarkeder og shopping centre, men jeg nåede da lige at tage ovenstående billede, inden en kineser med fægtende armbevægelser gjorde mig opmærksom på min fejltagelse.

xmas3.jpg

Alle læsere af kinatur.dk ønskes en rigtig glædelig jul og et skønt nyt år!

Laopo

Laopo var ikke helt tilfreds med et par at de billeder, jeg tidligere har offentliggjort af hende, selvom jeg synes de var rigtig gode, så jeg iler med at bringe et par stykker, som hun synes bedre om.

laopo1.jpg

Her her endnu et, også fra lørdagens tur til Jixian.

laopo2.jpg

Jeg er nu stadig glad for dette billede: link

老婆,我爱死你了!

Dræberblikket

xmas4.jpg

Et det bare mig, eller ligner dette rensdyr (strengt taget er det vist ikke et rensdyr, men mon ikke det er hensigten) en der seriøst overvejer at gå amok, fordi Julemanden har svunget pisken lidt for meget, eller også er det ved at få et hysterisk sammenbrud fordi Rudolf får al opmærksomheden. Under alle omstændigheder har jeg aldrig før set et “rensdyr” der i den grad er ond i sulet, så det det ville være en klokkeklar brud på Geneve-konventionen, hvis den blev sat til at afhøre krigsfanger. Et blik som dette fremmer næppe de kinesiske børns interesse for julen.

Den Hvide Pagode

En tur til Jixian byder også på Den Hvide Pagode eller Guanyin Temple White Pagoda syd for Dule templen. Ligesom Dule templet stammer pagoden også fra Liao dynastiet (907-1125). Pagoden var en gang en del af et større tempel, som i dag er forsvundet men erstattet at et nyere tempel.

jixian.jpg

De kinesiske pagoder blev, sammen med buddhismen, introduceret fra Indien, og der oprindelige formål var til opbevaring af relikvier og hellige skrifter. Efter introduktionen til Kina blev pagoderne hurtigt tilpasset den kinesiske arkitektur.

På pagoden i Jixian ses både kinesisk arkitektur og inspiration fra de pagoder der blev introduceret fra Nepal med den omvendte skål, som ses mange steder i Kina.

Jixian

Et par gange har jeg været gennem Jixian, i det nordlige del af Tianjin provinsen, uden at få andet indtryk, end at det er en beskidt nordkinesisk by som så mange andre. Jeg havde dog lagt mærke til, at der i byen er et tempel og en pagode, som tilsyneladende ville være køreturen på en time værd. Det var derfor en smule overrakende at finde et gammel trommetårn fra Ming dynastiet i bymidten, og en bymidte der i det hele taget var præget af klassiske kinesisk arkitektur – ganske vist af nyere dato, men stemningen var fantastisk. Omkring pladsen i byens midte var der et væld af butikker, og som altid væltede musik og gode tilbyd ud af de slidte højtalere for fuld styrke, så larmen flere steder var direkte ubehagelig.

dule2.jpg

Byens højdepunkt er Dule templet, som blev opført under Tang dynastiet og genopbygget under Liao dynastiet for mere end 1000 år siden, og det er således en af de ældste eksisternede træbygninger i Kina. Den 23 meter høje bygning rummer en imponerende 16 m høj statue af Guanyin (barmhjertighedens gudinde) – efter sigende den højeste lerstatue i Kina. Det var muligt, mod ekstra betaling, at kravle op i toppen af templet så også toppen at statuen kunne beundres.

dule1.jpg

En nyere del af templet rummer stentavler medinskriptioner af Kejser Qianlong (1735-1796), hvilket er med til at fuldende oplevelsen. Templet oversteg forventningerne, og det samme gjorde selve byen, og der blev slet ikke tid til at besøge en større park udenfor Jixian, så det må vente til en anden gang.