Monthly Archive for januar, 2008

Spring Festival

I dag er det Lille Spring Festival og markere, at der kun er en uge til den rigtige Spring Festival (kinesisk nytår) begynder. Aften bød derfor, som traditionen byder, på dumplings hos Springs forældre – sikkert første gang de har fået cola denne aften, men det har de efterhånden lært at købe.

Samtidig markere dagen også næsten en hel måned med farvestrålende og højlydt fyrværkeri, og dermed en måned med forstyret nattesøvn, dels pga. larmen for fyrværkeriet og dels de mange bilalarmer der aktiveres pga. fyrværkeriet.

Huxinting

For at runde sidste uges te-eventyr af, så bød Shanghai naturligvis også på besøg i det berømte tehus Huxinting. Fredag var der lige tid til at indtage morgenmaden i en af Kinas mest berømte tehuse, og det var naturligvis svært at sige nej til. Morgenmaden bestod, udover te, naturligvis af Shanghai specialiteten xiaolongbao (小笼包) – dampede dumplings.

huxingting1.jpg

For at komme over til tehuset, som ligger midt i en lille sø, skal man over en bro med 9 sving. Ifølge den kinesiske tradition kan onde ånder kun følge en lige linje, så den zig-zag formede bro beskytter dermed huset mod de onde ånder.

huxingting2.jpg

Huxinting blev bygget i 1784 af en rig bomulds købmand, som en del af den fantasiske Yu Yuan have. Først i 1850′erne blev pavillonen åbnet som tehus, og er i dag et af de mest berømte tehuse i Kina. Huxinting (湖心亭) betyder i øvrigt Mid-lake Pavilion.

huxingting3.jpg

At det er et berømt sted kan helt sikkert aflæses i prisen. En lille tepotte og snacks til to personer kostede over 100 RBM, omkring 75 kr. Vi fik noget pu’er te, som skulle være det bedste de har på menuen, men den var nu bestem ikke 100 RMB værd. Det var oplevelsen til gengæld, og fordi det var tidligt om morgen og uden for sæsonen, havde vi stort set tehuset for os selv.

Ferietid

I mandags blev det endeligt officiel – lørdag og søndag er almindelig arbejdsdag i denne uge :-( Det skyldes at det kinesiske nytår falder i næste uge, og mange steder i Kina under man ikke medarbejderne mere end tre fridage, så for at få en helt uge ud af det, er det normalt at arbejde weekenden inden. At mange så ikke laver meget andet en at sove, spille på computer eller drikke te er noget helt andet, med undtagelse af selve produktionen hvor maskinerne køre som vanligt. Det betyder dermed en arbejdsuge på 9 dage, inden ferien starter på onsdag.

Inden man får ondt af dem der skal på arbejde i weekenden, mig selv inklusiv, er det værd at sende en venlig tanke til de mange kinesere, der går på arbejde hver eneste dag og er heldige, hvis de har to fridage på en hel måned!

Shanghai

Efter Yixing fortsatte turen videre til Shanghai. Der er et eller andet mystisk over Shanghai og byen anses af mange, incl. kinesere, som et mekka i glas og stål, men et helvede på fire hjul er måske en mere rammende betegnelse. I hvert fald er antallet af biler enorm, som det efterhånden er i store dele af Kina, og de elevated highways er på ingen måder tilstrækkelig til at afvikle trafikken gnidningsfrit. Vi hørte, at der i løbet af januar var kommet 16.000 nye biler på vejene i Shanghai – normalt er tallet på 8.000 men pga. det kommende kinesiske nytår er tallet højere end normalt. Shanghai er primært glas og stål, og har ikke den samme historie som flere andre kinesiske storbyer, idet der først for alvor kom gang i Shanghai da briterne, efter opiumskrigen i 1840′erne, tvang kineserne til at åbne op for handel med de vestlige lande. En af byens største seværdigheder er derfor The Bund, hvor en række vestlige bygninger præger bybilledet, i et område der tidligere var en del af det udenlanske koncessionsområder.

bond.jpg

På den anden side af floden, over for The Bund, ligger Pudong, og det er ganske tankevækkende når man står på den vestlige bred og kigger over floden mod Pudong, at for 20 år siden var der intet derover udover marker. Nu er det et boomende område, hvor den ene skyskraber skyder op efter den anden og konkurrere om at være den højeste – lige nu er det næsten færdige Shanghai World Financial Center den højeste i både Shanghai og resten af Kina med sine 492 meter.

pudong1.jpg

Ingen tur til Shanghai uden en tur op i det berømte tv-tårn Orientens Perle, som har en højde af 468 meter. Her blev frokosten indtaget i 267 meters højde i den roterende restaurant, som givet det 360° udsyn over Shanghai, hvis man altså har tid til at tage hele turen rundt på ca. 2 timer. Turen fortsatte op i Space Module hvor udsigten er formidable – specielt på en klar dag.

pudong2.jpg

Hvis man ikke var klar over det tidligere går det her på for en, at Shanghai vitterlig er en kæmpe millionby i glas, stål og beton med skyskrabere og højhuse så langt øjet rækker. Hvis jeg personligt skulle vælge mellem Shanghai og Beijing, ville valget helt klart falde på Beijing, men dens overflød af historie gennem mange hundrede år. Shanghai er en storby på godt og ondt, og en metropol som mange andre storbyer rundt om i verden.

Master of teapots – Feng Aihua

Onsdag skulle vi videre mod Shanghai, men forinden blev vi taget med til en anerkendt tepottemesters hjem og værksted i en lille by uden for Yixing – faktisk var der to mestre, både mand og kone. Selvom turen til Jiangsu provinsen var med fokus på mit daglige arbejde, så var turens højdepunkt helt klar dette besøg i mesterens værksted.

teapotmaster1.jpg

Familien fremviste stolt et diplom, som konen (Feng Aihua – 冯爱华) havde fået tildelt for en andenplads ved en nyligt afholdt konference for Kinas fremmeste kunsthåndværkere. Talen faldt naturligt på tepotter og livet som mester. Feng Aihua oplyste, at det tager en hel uge at lave en enkelt tepotte – 2 hele dage, eller 4 arbejdsdage, går der med at forme selve tepotten hvorefter den skal brændes. At blive mester i fremstilling af tepotter er bestemt ikke noget man kommer sovende til, ikke mindre en 20 år går der fra man starter som lærling (som de unge kunstnere vi mødte på Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery) til man betragtes som en mester, men så har man også opnået en status der gør, at man kan tjene gode penge på sit håndværk – jeg fik at vide, at der i hele Kina er i underkanten af 200 mester i kunsthåndværk, hvoraf kun nogle af dem laver tepotter.

teapotmaster2.jpg

Ved et tilfælde nævnte jeg, hvilken en de udstillede tepotter jeg syntes bedst om, og inden jeg havde nået endnu en slurk te, var manden godt i gang med at pakken den i en fin kasse, og således fik jeg endnu en tepotte foræret denne uge.

teapotmaster3.jpg

Senere fik jeg at vide, at hvis denne tepotte skulle købes i en normalt butik, kunne prisen snildt være 40.000 RMB (28.000 DKK). Hvor vidt det er korrekt har jeg svært ved at vurdere, men det er trods alt samme type, som hun sidste år vandt det nævnte diplom for – formen hedder i øvrigt dobbelt bambus. Problemet med en sådan potte er bare, at den har bedst af at blive brugt, men hvis prisen er rigtig tør jeg knap nok røre ved den endsige bruge den til dens egentlige formål. Under alle omstændigheder vil tepotte stå som et godt minde om et rigtig spændende besøg i en lille landsby uden for Yixing.

Forskellen er ens

Hvad er forskellen på disse to tepotter, som kan ses og købes hos Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery Limited Liability Company? Umiddelbart skulle man tro at de er helt ens, men der er skam forskel.
Den øverste er fremstillet af en gammel anerkendt mester, mens den nederste er lavet af en yngre knap så anerkendt mester. Forskellen ses nok primært på prisen, og personligt have jeg umådeligt svært ved at se nogen forskel. Den nederste kan erhverves for den beskende pris af 5.000 RMB (3500 DKK) mens den øverste henvender sig til de noget mere velstillede samlere – for den skal man slippe 200.000 RMB (140.500 DKK)!

teapot_dyr.jpg

Tepotte #1

teapot_billig.jpg

Tepotte #2

Dette er ganske kendetegnede for de kinesiske tepotter, nemlig at prisen primært afhænger af hvem der har fremstillet den, og de gamle anerkendte mesters værker kan snildt nå dette høje prisleje, mens de yngre mesters værker er væsentligt billigere, og dermed kan være en rigtig god investering, hvis mesteren senere bliver yderligere kendt og anerkendt. Butikken oplyste i øvrigt at 800.000 RMB (562.000 DKK) for en tepotte ikke er ukendt, omend næppe hverdag.

Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery

Efter at have overstået dagens arbejdsopgaver tirsdag, forslog min kinesiske følgesvends gode ven, at tage os med til en fabrik der laver tepotter. Igen havde jeg absolut inden indvendiger mod dette glimmerende forslag, så vi kørte mod udkanten af Yixing til Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery Limited Liability Company, og kom på turen forbi adskillige større og mindre fabrikker (mange af dem små familieforetager) og en overflod af små butikker fyldt til bristepunktet med tepotter.

teapot_workshop1.jpg

Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery skulle efter sigende være en af de førende fabrikker i området, og det var ganske interessant at snuse rundt ved de små borde, hvor de mange elever sad og arbejdede med de små potter og det røde ler.

teapot_workshop3.jpg

Det hele er håndlavet og foregår efter skabelon – enten en tegning eller en model i træ. Ikke noget med maskiner der spytter de små kander ud på samlebånd, men virkelig kunsthåndværk i ypperste kvalitet udført med specialiseret værktøj.

teapot_workshop2.jpg

Desværre ankom vi tæt på fyraften, så der var efter min mening ikke tid nok til at beundre fremstillingsprocessen, inden de unge lærlinge skulle hjemad. Fabrikken havde heldigvis en fin butik tilknyttet med tepotter i mange prislejer. Her blev jeg belært om, at en god tepotte bør koste over 1000 RMB (700 DKK), hvilket vil være ensbetydende med at den er fremstillet af en mester. En mesters arbejde koster altså over 1000 RMB, mens en almindelig arbejders/lærlings værk kan erhverves for omkring 300 RMB (210 DKK). Materialet vil dog i princippet være det samme, så teen vil smage lige godt i en dyr og en billig tepotte, men der er ingen tvivl om, at hvis man ønsker at samle på disse potter, bør man gå efter mestrenes værker – med mindre man kan være heldig at spotte en lærlig, der senere vil udvikle sig til en stor mester, hvilket kan blive en ganske god investering. Det kan dog også være svært at vurdere, om en tepotte er fremstillet af det rigtige Yixing ler eller bare en billigt blandingsprodukt, og samtidig har de dyre potter ofte samme form som de billige, så det kan være svært at vurdere, om det er et værk af en mester eller blot en lærling og samtidig findes der mange forfalskninger.

Besøget blev naturligvis afsluttet med indkøb af en tepotte – et ægte masterpiece.

Yixing

For de fleste vesterlændinge er Yixing en lille by i Kina, som de intet kender til, om som højst sandsynligt ikke vil stå på listen over ønskede rejsemål i det stor land. For kineser vil Yixing dog for bestandigt være forbundet med det røde ler, der bruges til at lave de fantastiske porøse små tepotter, som de ynder at brygge te i.

Jeg besøgte Yixing tidligere på ugen i forbindelse med arbejdsrelateret tur til Jiangsu provinsen. Dårligt var vi ankommet til Yixing, før chaufføren gjorde holdt ved en af byens ufattelig mange butikker med tepotter. Min fascination af disse tepotter gjorde, at jeg bestem ikke gjorde indsigelser.

yixing.jpg

Udvalget var ganske enkelt imponerende, på trods af at den lille butik ikke var særlig stor, men potterne stod tæt, og der var et væld af farver og former. Der findes en del traditionelle former, som har været brugt i mange år og så findes der de mere kunstneriske, hvor de kreative evner har fået lov til at lege med. Det endte med at vi hver fik en tepotte som gave, men jeg fandt også selv en som jeg gerne ville købe. Det ville de dog ikke gå med til, så det endte med, at jeg kom af sted med to tepotter uden at betale for nogen af dem – en ganske god start på en spændende uge.

Læs mere om Yixing tepotter her og her.

Oprydning

Vejrudsigten meldte sne, men det var der nu ikke meget af. Derfor var der ikke planlagt nogen ture denne weekend, og jeg skal alligevel en tur til Jiangsu provinsen, med et kort visit i Shanghai, mandag til fredag, så jeg havde heller ikke det store behov for sightseeing. I stedet var der dømt oprydning og rengøring, primært i det store garderobeskab som egentlig er et lille selvstændigt rum. Det er utroligt hvor meget der kan samle sig i løbet af et år, og inden længe skal der jo være plads til en person mere, så der skulle ryddes grundigt op. I Danmark ville jeg have fyldt bilen og kørt en tur på genbrugspladsen, men den slags findes vist ikke i Kina, så det hele blev placeret ved de alt for små affaldsstativer nedenfor. Det betyde så, at man må finde sig i at få sig affald gennemrodet af andre på jagte efter en skjult skat – ofte sker det, at affaldet flyder over hele vejen om morgen, fordi en ivrig kineser har været på færde i løbet af natten. Der gik dog heller ikke meget mere end en halv time inden det meste af “affaldet” var forsvundet. Inden længe er det gæsteværelset der står for tur – det ligner efterhånden en kinesisk altan proppet med ting, der kunne blive brug for en gang.

Tieguanyin

Jeg har opdateret galleriet med billeder fra min samling af kinesiske tepotter (link).

Flere har undret sig over størrelse af disse tepotter, og hvodan der kan være plads til så mange. Kinesiske tepotter er dog heldigvis ikke at samme størrelse, som hvad der ellers kendes i Danmark. For at kaste lidt lys over sagen, viser nedenstående en tepotter, i en typisk størrelse, sammen med en dansk fem krone.

tieguanyin.jpg

Den eneste potte i samlingen som adskiller sig væsentlig fra denne, er den jeg har fået af Springs forældre – den har samme størrelse, som man kan se i Danmark. Oprindelig havde hver person sin egen tepotte som fulgte personen, hvilket forklare den ringe størrelse, og samtidig er der en helt anden tradition omkring det at drikke te i Kina – te er ikke bare noget man drikker, det er noget man nyder, og så kan tepotten jo passende være et lille mesterværk, der også kan nydes. De billigste tepotter kan fåes for omkring 10 kr, men næsten kun fantasien sætter den øvre grænse. Den dyreste jeg endnu har set kostede omkring 30.000 kr – kun lidt større end ovenstående!
Min favorit te er i øvrig Tieguanyin, som brygges i ovenstående tepotte. Tieguanyin er af typen Oolong, og er en semi-fermenteret te, hvilket vil sige en mellemting mellem grøn og sort te.