Monthly Archive for januar, 2008

For at runde sidste uges te-eventyr af, så bød Shanghai naturligvis også på besøg i det berømte tehus Huxinting. Fredag var der lige tid til at indtage morgenmaden i en af Kinas mest berømte tehuse, og det var naturligvis svært at sige nej til. Morgenmaden bestod, udover te, naturligvis af Shanghai specialiteten xiaolongbao (小笼包) – dampede dumplings.

For at komme over til tehuset, som ligger midt i en lille sø, skal man over en bro med 9 sving. Ifølge den kinesiske tradition kan onde ånder kun følge en lige linje, så den zig-zag formede bro beskytter dermed huset mod de onde ånder.

Huxinting blev bygget i 1784 af en rig bomulds købmand, som en del af den fantasiske Yu Yuan have. Først i 1850′erne blev pavillonen åbnet som tehus, og er i dag et af de mest berømte tehuse i Kina. Huxinting (湖心亭) betyder i øvrigt Mid-lake Pavilion.

At det er et berømt sted kan helt sikkert aflæses i prisen. En lille tepotte og snacks til to personer kostede over 100 RBM, omkring 75 kr. Vi fik noget pu’er te, som skulle være det bedste de har på menuen, men den var nu bestem ikke 100 RMB værd. Det var oplevelsen til gengæld, og fordi det var tidligt om morgen og uden for sæsonen, havde vi stort set tehuset for os selv.

Efter Yixing fortsatte turen videre til Shanghai. Der er et eller andet mystisk over Shanghai og byen anses af mange, incl. kinesere, som et mekka i glas og stål, men et helvede på fire hjul er måske en mere rammende betegnelse. I hvert fald er antallet af biler enorm, som det efterhånden er i store dele af Kina, og de elevated highways er på ingen måder tilstrækkelig til at afvikle trafikken gnidningsfrit. Vi hørte, at der i løbet af januar var kommet 16.000 nye biler på vejene i Shanghai – normalt er tallet på 8.000 men pga. det kommende kinesiske nytår er tallet højere end normalt. Shanghai er primært glas og stål, og har ikke den samme historie som flere andre kinesiske storbyer, idet der først for alvor kom gang i Shanghai da briterne, efter opiumskrigen i 1840′erne, tvang kineserne til at åbne op for handel med de vestlige lande. En af byens største seværdigheder er derfor The Bund, hvor en række vestlige bygninger præger bybilledet, i et område der tidligere var en del af det udenlanske koncessionsområder.

På den anden side af floden, over for The Bund, ligger Pudong, og det er ganske tankevækkende når man står på den vestlige bred og kigger over floden mod Pudong, at for 20 år siden var der intet derover udover marker. Nu er det et boomende område, hvor den ene skyskraber skyder op efter den anden og konkurrere om at være den højeste – lige nu er det næsten færdige Shanghai World Financial Center den højeste i både Shanghai og resten af Kina med sine 492 meter.

Ingen tur til Shanghai uden en tur op i det berømte tv-tårn Orientens Perle, som har en højde af 468 meter. Her blev frokosten indtaget i 267 meters højde i den roterende restaurant, som givet det 360° udsyn over Shanghai, hvis man altså har tid til at tage hele turen rundt på ca. 2 timer. Turen fortsatte op i Space Module hvor udsigten er formidable – specielt på en klar dag.

Hvis man ikke var klar over det tidligere går det her på for en, at Shanghai vitterlig er en kæmpe millionby i glas, stål og beton med skyskrabere og højhuse så langt øjet rækker. Hvis jeg personligt skulle vælge mellem Shanghai og Beijing, ville valget helt klart falde på Beijing, men dens overflød af historie gennem mange hundrede år. Shanghai er en storby på godt og ondt, og en metropol som mange andre storbyer rundt om i verden.

Hvad er forskellen på disse to tepotter, som kan ses og købes hos Jiangsu Yixing Purple Sand Pottery Limited Liability Company? Umiddelbart skulle man tro at de er helt ens, men der er skam forskel.
Den øverste er fremstillet af en gammel anerkendt mester, mens den nederste er lavet af en yngre knap så anerkendt mester. Forskellen ses nok primært på prisen, og personligt have jeg umådeligt svært ved at se nogen forskel. Den nederste kan erhverves for den beskende pris af 5.000 RMB (3500 DKK) mens den øverste henvender sig til de noget mere velstillede samlere – for den skal man slippe 200.000 RMB (140.500 DKK)!

Tepotte #1

Tepotte #2

Dette er ganske kendetegnede for de kinesiske tepotter, nemlig at prisen primært afhænger af hvem der har fremstillet den, og de gamle anerkendte mesters værker kan snildt nå dette høje prisleje, mens de yngre mesters værker er væsentligt billigere, og dermed kan være en rigtig god investering, hvis mesteren senere bliver yderligere kendt og anerkendt. Butikken oplyste i øvrigt at 800.000 RMB (562.000 DKK) for en tepotte ikke er ukendt, omend næppe hverdag.

For de fleste vesterlændinge er Yixing en lille by i Kina, som de intet kender til, om som højst sandsynligt ikke vil stå på listen over ønskede rejsemål i det stor land. For kineser vil Yixing dog for bestandigt være forbundet med det røde ler, der bruges til at lave de fantastiske porøse små tepotter, som de ynder at brygge te i.

Jeg besøgte Yixing tidligere på ugen i forbindelse med arbejdsrelateret tur til Jiangsu provinsen. Dårligt var vi ankommet til Yixing, før chaufføren gjorde holdt ved en af byens ufattelig mange butikker med tepotter. Min fascination af disse tepotter gjorde, at jeg bestem ikke gjorde indsigelser.

Udvalget var ganske enkelt imponerende, på trods af at den lille butik ikke var særlig stor, men potterne stod tæt, og der var et væld af farver og former. Der findes en del traditionelle former, som har været brugt i mange år og så findes der de mere kunstneriske, hvor de kreative evner har fået lov til at lege med. Det endte med at vi hver fik en tepotte som gave, men jeg fandt også selv en som jeg gerne ville købe. Det ville de dog ikke gå med til, så det endte med, at jeg kom af sted med to tepotter uden at betale for nogen af dem – en ganske god start på en spændende uge.

Læs mere om Yixing tepotter her og her.

Jeg har opdateret galleriet med billeder fra min samling af kinesiske tepotter (link).

Flere har undret sig over størrelse af disse tepotter, og hvodan der kan være plads til så mange. Kinesiske tepotter er dog heldigvis ikke at samme størrelse, som hvad der ellers kendes i Danmark. For at kaste lidt lys over sagen, viser nedenstående en tepotter, i en typisk størrelse, sammen med en dansk fem krone.

Den eneste potte i samlingen som adskiller sig væsentlig fra denne, er den jeg har fået af Springs forældre – den har samme størrelse, som man kan se i Danmark. Oprindelig havde hver person sin egen tepotte som fulgte personen, hvilket forklare den ringe størrelse, og samtidig er der en helt anden tradition omkring det at drikke te i Kina – te er ikke bare noget man drikker, det er noget man nyder, og så kan tepotten jo passende være et lille mesterværk, der også kan nydes. De billigste tepotter kan fåes for omkring 10 kr, men næsten kun fantasien sætter den øvre grænse. Den dyreste jeg endnu har set kostede omkring 30.000 kr – kun lidt større end ovenstående!
Min favorit te er i øvrig Tieguanyin, som brygges i ovenstående tepotte. Tieguanyin er af typen Oolong, og er en semi-fermenteret te, hvilket vil sige en mellemting mellem grøn og sort te.