Monthly Archive for januar, 2008

Et hurtigt blik på kalenderen afsløre, at det i dag er den 16. januar. Egentlig bare en ganske almindelig hverdag med frost på indersiden af vinduerne, som airconditionanlægget kæmper en ulige kampe med, men for mig markerer dagen et år i Kina. Et år siden jeg ankom med tungt pakkede kufferter, godt forberedt men alligevel med mange overraskelser i vente.

Der er sket mange ting på det år, og det er egentlig lidt svært at begribe, at der allerede er gået så lang tid. En hel del kunne forudsiges, men mange ting har været overraskende og bestem ikke forudsagt. Jeg husker dog, at min danske underviser i kinesisk sprog og kultur forudsagde, at der nok ikke gik lang tid, inden jeg fik en kinesisk kæreste. Der gjorde der heller ikke, kun to måneder gik der, og i år skal vi giftes. Tja, sådan kan det gå, og det har jeg bestem ikke fortrudt.

• Jeg har fået stjålet min pung, og stået helt alene midt i Kina uden penge og kreditkort.

• Jeg har taget et utal af billeder – et gennemsnit på omkring 50 om dagen.

• Jeg har kørt næsten ligeså mange kilometer i bil som i Danmark, på trods af at min vej til arbejde kun er en tredjedel af hvad den var i Danmark.

• Jeg har næsten lært at leve med, at der bliver spyttet, bøvset og tisset steder som man normalt ikke forventer den slags.

• Jeg har lært alt for lidt kinesisk.

• Jeg har lært at leve med at ting bare tager længere tid i Kina, selvom det var svært i starten – det er dog ikke ensbetydende med at jeg har accepteret det, og det kan stadig irritere mig voldsomt.

• Jeg har lært at lange underbukser er en naturligdel af påklædningen, specielt om vinteren.

• Jeg har lært at visse ting skal jeg bare ikke smage på, uanset hvor sundt kineserne mener det er.

• Jeg har købt alt for mange tepotter, og flere vil uden tvivl blive købt.

• Jeg har besøgt Den Kinesiske Mur rigtig mange gange, men det kan nok aldrig blive nok.

• Der er stadig rigtig meget jeg gerne vil se i Kina.

Samtidig nærmer bloggen sig også snart sit et år jubilæum for det første indlæg her fra Kina. Desværre må jeg erkende, at resten af kinatur.dk har befundet sig i en kronisk tilstand af inaktivitet. Egentlig var det meningen, at der her skulle bringes beretninger om livet i Kina, og ikke mindst fotos. Fotos er der kommet en del af, men de er egentlig ikke blevet en integreret del af hjemmesiden. Enden på det hele bliver nok at nedlægge den del, og så nøjes med at linke til bloggen, som den væsentligste aktivitet på kinatur.dk, samt lave en oversigt med de forskellige gallerier der løbende bliver lagt ind.

Belært af erfaringer det seneste års tid, har jeg opstillet et par simple regler, som vil kunne gøre livet betydeligt lettere som bilist i Kina:

1. Hvis du skal dreje, så hold dig i den side af vejen, som du skal dreje til. Det anbefales samtidig at anvende blinklyset, for at gøre de øvrige trafikanter opmærksom på dine hensigter.
2. Når solen går ned er det tid til at tænde lyset. Det er vigtigt at andre trafikanter kan se dig, så sørg for at lygterne er rene så lyset kan trænge igennem. Fjernlys bør i øvrigt kun anvendes når der ikke er modkørende, og der bør skiftes til nærlys for ikke at blænde eventuelle modkørende. Fjernlyset er i øvrigt ikke beregnet som stroboskoplys og bør derfor anvendes med måde.
3. Hornet bør kun benyttes i nødsituationer. En fodgænger der står stille og venter på, at du skal passere betragtes ikke som en nødsituation. Samtidig kan det anbefales at se sig for, i stedet for bare at bruge hornet, idet det næppe kan betegnes som en nødsituation at du ikke har lært at se dig for – omvendt kan det hurtigt udvikle sig til en situation hvor politiet skal indblandes, hvis du ikke ser dig for.
4. Bilens spejle er ikke en pyntegenstand udtænkt af en ekstravagant bildesigner, så brug dem til at orienterer dig i trafikken. I øvrigt er det billigt at få massage i Kina, så der sker heller ikke noget ved at dreje hovedet og se sig over skulderen for at kontrollere de blinde vinkler. Det er faktisk ganske fornuftigt at orientere sig i spejlene med jævne mellemrum, så du ikke føler dig helt alene på vejen, og får lyst til at agere derefter.
5. Ved passage af langsomt kørende overhales der venstre om, og lyskryds bør ikke benyttes til overhalinger – det samme gælder cykelstien. Brug i øvrigt blinklyset så andre kan se, at du har i sinde at overhale. Det samme gælder på motorvejen, og hvis du har i sinde at køre mindre end 75 % af den tilladte hastighed, bør du ikke befinde dig i yderste bane, og slet ikke hvis du sidder bag rattet i en lastbil.
6. En lang uafbrudt gul stribe på midten af vejen betyder, at du ikke må overhale. I øvrigt bør du kontrollere om der kommer modkørende i de tilfælde, hvor der gerne må overhales. I tilfælde af modkørende trafik bør du vente til der igen er tomt i den modsatte kørebane inden du overhaler. Desuden anbefales det ikke at overhale de steder, hvor du ikke kan se noget, som i f.eks. sving og på bakketopper – disse steder er dog ofte markeret med ovennævnte gule stribe af netop samme årsag.
7. Hvis du skal svinge ud på en trafikeret vej er det en fordel at sænke farten, og orientere dig til begge sider inden du svinger ud. I tilfælde af trafik bør du vente med at svinge til der er fri bane. Du bør under ingen omstændigheder forvente, at de øvrige trafikanter automatisk holder tilbage for dig, når du med bind for øjnene accelerere ud på den trafikerede vej.
8. Rødt lys betyder, at du ikke må køre, med mindre du skal svinge til højre – her gælder ovenstående regel med at du skal orientere dig grundigt dog stadig. Hvis du derimod skal svinge til venstre, bør du vente til den ligeud kørende trafik har passeret.
9. For at undgå kaos kan det være en fordel at lade andre bilister passere, frem for bare at presse kynisk på. Dermed kan det undgås, at en bil sidder uhjælpeligt fast på tværs af vejen. De 2 sekunder du taber ved denne manøvre vil uden tvivl blive genvundet på et senere tidspunkt, når andre holder tilbage for dig.
10. Som bilist er du i besiddelse af et dødeligt våben, og bør derfor udvise en passende agtpågivenhed overfor bløde trafikanter, og ikke overlade det til dem at passe på dig – de skrammer du kan lave i dem er betydelig større end dem de kan lave i din bil.

Moralen af det hele er: Det gælder ikke om at komme hurtigst muligt frem. Det gælder om at komme sikret frem uden at have været til gene for de øvrige trafikanter – også selvom din nummerplade er hvid.

Siddende på den lille lokale resaturant, mens jeg venter på den potion jiǎozi, der skal gøre det ud for dagens frokost, kan jeg ikke andet end sidde og småfilosofer lidt. Spring ligger derhjemme med lungebetændelse, så der er kun mig og en flok støjende, storrygende kinesere samt de kendte ansigter der udgør restaurantens personale.  Hvordan et gulv, i et lokale hvor mennesker skal spise deres mad, kan blive så beskidt er mig en gåde. Hvis det var svin der blev serveret for kunne jeg bedre forstå det, men det er svin der spises. Ganskevist giver baggrundsstøjen til tider associationer om en svinesti, men svin ryger trods alt ikke. Havde dette været i Danmark, ville det aldrig falde mig ind at spise et sted som dette, så hellere sulte resten af dagen, men dette er Kina og jeg er blevet hærdet. Jeg ænser også knap nok kokkes beskidte forklæde der næppe har været vasket i år. Det mest påtrængende spørgsmål er, hvor hurtigt et gulv kan blive så beskidt. Vasker de det virkelig hver dag, ellers fejer de bare det værste skidt sammen ved fyraften og er klar til endnu en dag? Det har hverken regnet eller sneet i mange dage, men alligevel ligner gulvet en mudret børnefødselsdag. Gad vide hvad de danske sundhedsmyndigheder ville sige om et sted som dette, og har jeg virkelig lyst til at vide det? Med et lander en stor portion jiǎozi på bordet foran mig og alt er glemt – det smager fantastisk!

I forbindelse med en arbejdsrelateret tur til Liaoning provinsen (nabo til Hebei provinsen med Tangshan), blev det til en enkelt overnatning i Shenyang, der er provinshovedstaden. Inden den lange køretur tilbage til Tangshan blev der lige tid til lidt hurtigt sightseeing. Hurtig fordi der ventede en køretur på 6 timer og ikke mindst fordi der var bidende koldt – vejrudsigten sagde ned til minus 19 grader, hvilket sikret ikke har været helt forkert! Shenyang var hovedstad for Qing dynastiet (sidste kejserdynasti i Kina), inden manchuerne besejrede Ming dynastiet og flyttede deres hovedstad til Beijing. I Beijing flyttede Qing kejseren ind i Den Forbudte By, men tidligere havde de benyttet paladset i Shenyang.

Paladset er helt klart et besøg værd, selvom det er betydeligt mindre end Den Forbudte By. Mange af bygningerne er rigt udsmykket, og kan til fulde måle sig med paladserne i Beijing hvad angår skønhed. Noget andet interessant at observere er de traditionelle vogtende løver, som adskiller sig tydeligt fra hvad jeg ellers har set i bl.a. Beijing.

Godt forfrossen, men en stor oplevelses rigere, gik turen tilbage til hotellet for at hente kufferten og derefter starte bilen på den lange tur hjemad. Dagen forinden havde jeg set en hvid pagode tæt på motorvejen, så det blev lige til et kort stop i udkanten af Shenyang.

Det viste sig dog at pagoden ikke var så gammel, som den havde set ud til at være fra motorvejen, men flot var den. Pagoden er tilsyneladende påbegyndt genopført i slutningen af 1990′erne, efter at været blevet ødelagt af russiske tropper. Jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger om pagoden, ud over at der omkring Shenyang skulle være opført 4 pagoder, en i hvert verdenshjørne, og at dette så formodentlig er den sydlige pagode.

Efter en times kørsel meldte min kinesiske kollega, at der skulle være et berømt tempel ikke så langt fra motorvejen. Når det kommer til sightseeing er jeg ikke svær at overtale, så vi forlod motorvejen og fortsatte de 40 km mod templet.

Templet var ganske imponerende og snoede sig op af bjerget (læg mærke til templet i øverste højre hjørne) med 1407 trin til toppen. Også her var der bidende koldt, så de mange trin hjalp med at holde varmen. I følge en af de ansatte ved det øverste tempel skulle det være det tredje mest besøgte tempel i Kina. Hvorvidt det passer må stå hen i det uvisse, men denne dag var vi næsten de eneste besøgende – kulden opfordrede dog heller ikke ligefrem til sightseeing. Mest imponerende var næsten de mange små statuer af vigtige budhistiske figurer – i følge oplysningerne skulle der være 1000!

Klokken var næsten fem inden vi igen fik kontakt til motorvejen, så det nåede at bliven sidst på dagen, inden vi igen var hjemme i Tangshan.

Jeg vil forsøge at uploade et galleri med flere billeder fra turen inden længe.

Efter turen på restaurant gik turen til byens bedste bryllupsfotograf, for at se på hvad de kan tilbyde. I Kina er det tilsyneladende meget populært med store bøger med det ene farverige billede efter det andet i eventyrlige omgivelser. Efter min mening er det lidt for meget Photoshop over det, og fint ser det ud, men det ligner mere reklame for et hudplejerprodukt, og egentlig småt med personlighed.

Heldigvis var vi nogenlunde enige om, at det ikke skal være for kunstigt, og at vi gerne vil have billederne taget i naturlige omgivelser. Vi har tidligere snakket om at få taget nogle billeder ved Den Kinesiske Mur, og det var ikke noget problem – vi skal bare selv sørger for transporten og betale lidt ekstra. Desuden snakkede vi om at få taget nogle billeder ved stranden og en park i nærheden af Tianjin. Alt i alt var det et ganske vellykket møde, og det lykkedes mig at undgå, at vi får et bryllupsbillede i plakatstørrelse til at hænge i soveværelset. Kompromiset blev et billede i noget mindre format med en pæn ramme – hvis der er noget jeg ikke ønske, så er der hver morgen de næste 60 år at vågne op til en kæmpe plakat af mig selv i en eller anden Photoshop manipuleret virkelighed. Selve bogen med billeder bliver også i et nogenlunde håndterligt format, så det ikke giver hold i ryggen at finde den frem. Prisen for hele herligheden: 3200 RMB – men jeg har hørt fra pålidelig kilde, at der nok skal komme noget oveni hen ad vejen, men første slag blev heldigvis vundet, og alle parter har stadig ære og værdighed i behold.