Daily Archive for februar 25th, 2008

Den våde plet

Udgivet den 25. februar 2008 i Dagbog. 2 Comments

Jeg har tit undret mig over, hvordan gulvet på de kinesiske herretoiletter kan være fuldstændigt plaskvådt. Er det på grund af utætte vandrør som er ganske almindeligt i Kina, uhensigtsmæssig udformning af pissoir eller forkert beregning af højden? Jeg tror det ikke. Blæren hos den kinesiske mand må ganske enkelt være indrette på en helt anden måde en hos os vesterlændinge. Så snart der åbnes for hanerne presses blæren sammen i en implosionsagtig bevægelse, der bevirker en mundingshastighed så stor, at det ganske enkelt er umuligt for de splejse kinesiske mænd at styre kalorius. At de samtidig går rundt i en næsten konstant brændevinsrus, gør det næppe letter at styre deres lille ven.

De fleste mand har vel på et eller andet tidspunkt hørt deres kæreste eller kone beklage sig over små ubetydelige uheld, men det er intet at regne for hvad der sker i Kina – jeg tror såmænd ikke konerne brokker sig over svineriet, for sådan er det nu engang i Kina. En aften var jeg til forretningsmiddag med et par kinesiske mænd. Som den første (det kinesiske øl har en hurtig gennemløbstid) frekventere jeg toilettet, som er tilknyttet det rum vi befinder os i, så ingen andre end det lille selskabet har altså adgang til toilettet. Da jeg forlader toilettet igen er gulvet stadigt tørt og rent. Senere presser det kinesiske øl igen på, men i mellemtiden har tre andre benytte sig af det lille rum (spørg mig ikke hvorfor jeg holder tal på det…), og nu er gulvet forvandlet til noget der ligner en regnvåd børnefødselsdag – vådt og møgbeskidt. De kinesiske mænd besidder ganske enkelt en evne der ville få de fleste danske kvinder, måske med undtagelse af landmandskoner, til at løbe skrigende bort. Det er derfor ofte en yderst tvivlsomt fornøjelse at besøge de offentlige kinesiske toiletter, men det hjælper trods alt på det, hvis man er så heldig at besøge et af dem der rengøres forholdsvis jævnligt. At rengøringen så ofte består i at trække den samme møgbeskidt moppe, som har været brugt de sidste mange år, gennem sølet er en helt anden sag.

Danish style

Udgivet den 25. februar 2008 i Dagbog. 0 Comments

I dag gik turen mod Shandong provinsen på en arbejdsrelateret tur. Turen foregik i bil på stort set nye motorveje, og en trafik der ledte tankerne mod det nordjyske. Den nye og øde motorvej betød også, at det var så som så med restauranterne langs motorvejen, så vi måtte forsøge at skille sulten med hvad der kunne erhverves i servicestations kiosk. Udvalget var ikke imponerende, men sulten var de,r så den skulle stilles. Jeg faldt over et lille udvalg af småkager – danish style – så det skulle naturligvis prøves.

kage1.jpg

Ikke at jeg nogensinde har prøvet at spise hundekiks, men jeg gætter på at småkagerne smagte mere af hundekiks end af de tilsyneladnede verdensberømte Danish Butter Cookies. Jeg mindes med længsel servicestationer og supermarkeder i Frankrig med deres righoldige udvalg af sandwich, salater og forskellige typer brød. Her kan man til enhver til sætte sin lid til at få stillet sulten i forbindelse med sightseeing eller andre gøremål. I Kina er man knap så priviligeret, så ofte bliver sulten stillet med en blanding af kager og kødpølser af en tvivlsom oprindelse.

Liujiakou

Udgivet den 25. februar 2008 i Dagbog and Great Wall. 0 Comments

Søndagens tur gik til Liujiakou tæt på grænsen til Tangshan, så det var en forholdsvis kort tur. Hverken kort eller GPS nævnte noget om Liujiakou, så det var nødvendigt at gætte sig lidt frem til placeringen ud fra de få oplysninger jeg havde, men heldigvis kørte vi lige til det store vagttårn, som stedet nok er mest kendt for. Vagttårnet er det bedst bevarede vagttårn på tværs af en flod i Hebei provinsen. Der var dog ikke meget flod at se, men det er muligt den kun eksistere på bestemte årstider. Tårnet var oprindelig udstyret med en stor sluseport, men den er forlængst forsvundet, og tilbage står kun det imponerende vagttårn.

liujiakou1.jpg

Med de oplysninger jeg havde på forhånd, havde jeg ikke forventet at se meget mur på ved Liujiakou, men muren bugtede sig over bjergende på begge sider af den udtørrende flod. Vi valgte den østlige side, som på afstand havde set ganske imponerende ud, og den vurdering viste sig at være rigtig. Stedet minder på mange måder om Baiyangyu, nogle få kilometer derfra, med de hvide klipper der er blevet brugt til byggemateriale, og mange steder er muren skredet sammen.

liujiakou2.jpg

Det var dog forholdsvis let at færdes på muren, som et langt stykke er ganske jævn. Senere går det opad, men der blæste en temmelig kold vind, så vi vendte om og søgte mod varmen i bilen. Vi nåede dog at se nok til, at Liujiakou havner på min top tre, hvor den får selskab af førnævnte Baiyangyu og Weiziyu. Liujiakou vender jeg helt sikkert tilbage til, og det bjerg i baggrunden ser for interessant ud til at lade det blive ved denne ene gang. Næste gang bliver når græsset igen er grønt og den kolde vind er afløst af sommerens varme.