Monthly Archive for februar, 2008

Det kinesiske nytår byder per tradition på familiebesøg, som ofte kun ses denne ene gang om året. Nytårsaften blev tilbragt hos Springs forældre, og gav således et godt indblik i hvordan kineserne fejre nytår. Menuen består naturligvis af dumplings, som indtages i store mængder, og klokken 20 samles familien omkring fjernsynet og CCTV’s store nytårsshow – måske derfor at jeg sidste år, til min stor overraskelse, blev kørt hjem temmelig tidligt.

Jeg blev grebet lidt af stemningen, så jeg stoppede på et af de mange gadehjørner og købte lidt fyrværkeri til “årsskiftet” , hvilket blev til et lille batteri til 160 RMB – det store på næsten 40 kg og 700 RMB kunne jeg alligevel dårligt få slæbt ind i bilen. Springs far havde også køb lidt fyrværkeri, hvilket ellers er mange år siden – han var vist glad for at hans datter nu endelig er afsat Ellers bød dagen frem mod aftensmaden på lidt shopping, og vi faldt “desværre” over et nyåbnet bageri med en masse pragtfulde kager. De kager man ellers kan købe hos de lokale bagerforretninger er næppe værd at sætte tænderne i, men disse er ganske glimmerende og tåler faktisk sammenligning med, hvad der kan købes i Danmark. Nogle af kagerne hedder ovenikøbet Danmai (丹麦), hvilket er kinesisk for Danmark og tåler næsten sammenligning med det danske wienerbrød.

Nytårsdag (torsdag) gik turen mod Leting (Laoting – lokal dialekt), for at besøge Springs familie sammen med Spring og hendes mor. Svigermor stammer fra Leting og hendes bror og ene søster bor stadig i byen (den anden søster bor i Tianjin). Besøget fandt sted hos Springs onkel, hvor også Springs mors søster og hendes mand kom, så vi samlet set var 11 personer. Hendes onkel er en ivrig samler af sten, så samlingen skulle naturligvis vises frem, og også hans mange kalligrafi og billeder, som han selv har lavet, blev vist frem. Jeg han godt lide den slags, så jeg viste naturligvis interesse for hans fine arbejde og endte med at få foræret en mindre stak billeder og kalligrafier. Selv en tepotter, som han engang selv havde fået foræret, fik jeg med hjem – det var dog ikke noget jeg på nogen måde lagde op til, men han kunne åbenbart godt lide mig, for det er åbenbart sjældent at han viser sine ting frem på den måde
Senere mandag blev vi vist lidt rundt i Leting at Springs to kusiner og dennes ene mand og datter. Leting er beliggende mindre end en times kørsel sydøst for Tangshan, og virker som en meget ren by med stort set ingen fabrikker, så lige nu står den på listen over mulige byer, såfremt mit ophold i Kina bliver forlænget – jeg har bestemt ikke lyst til at blive i beskidte Tangshan!

Jeg har tit undret mig over hvordan spisningen foregår i de kinesiske hjem, for middagen i det kinesiske hjem er en smule underlige. Mændende samles for at nyde maden, mens den endnu er varm, mens kvinderne knokler i køkkenet for at få de sidste retter færdig. Egentlig en ganske udmærket rollefordeling, men en smule underligt at man ikke spiser samtidig. Sådan er det dog tilsyneladende ganske normalt i Kina, og det gentog sig da også flere gange i Leting.

Fredag formiddag blev vi taget med ud til Li Dazhao’s fødehjem lidt uden for Leting. Dazhao var en af medstifterne af det kommunistiske parti i Kina i 1921, og var bl.a. med til at påvirke den unge Mao Zedong.

Senere fredag besøgte vi museet for Li Dazhao i Leting, men det hele var på kinesiske, så det var begrænset hvad jeg fik ud af det, og det var også for koldt til at opholde sig der særligt længe, selvom det var indenfor. Mere interessant var det lokale museum, som bl.a. havde en lille samling af skyggespilsdukker, som efter sigende er kendt fra den østlige del af Hebei provinsen.

Senere på dagen besøgte vi Svigermors søster og hendes familie, som lige er blevet udvidet med et barnebarn, inden turen gik tilbage til Tangshan. Alt i alt var det et ganske vellykket besøg, og jeg blev af alle anerkendt som en ny del af familien. Den ene onkel inviterede os endda tilbage til sommer, så vi kan tage til stranden, og kusinens datter endte med at ville holde mig i hånden da vi var på sightseeing i Leting fredag.
Flere af dem udtrykte dog bekymring om, at jeg en dag vil rejse tilbage til Danmark og efterlade Spring i Kina. Det kunne aldrig falde mig ind, så jeg håber det lykkedes at overbevise familien om, at det ikke vil ske. Der var også lidt bekymring for hvad der skal ske med Springs forældre, hvis vi en dag flytter til Danmark. Egentlig er det jo hende der skal tage sig af dem, når de bliver gamle. Det har jeg ikke en løsning på, men skal vi naturligvis finde en løsning når den tid kommer.

I aften er det nytårsaften og der skiftes dermed fra Grisens til Rottens år. Det kinesiske tegn for rotte og mus er det samme, så egentlig er det også korrekt at kalde det Musens år.

Rotten er det første af de 12 dyr astrologiske dyr, som lægger navn til årene i den kinesiske månekalender. Der findes flere fortællinger om, hvordan disse 12 dyr blev en del af kalenderne. En af dem går på at Buddha indkaldte alle jordens dyr til en konkurrence, hvor de skulle svømme over den himmelske flod, men kun 12 af dyrene sprang i vandet. Oksen lagde sig i spidsen og nåede først over floden, men rotten var snedig, den sad på ryggen af oksen, og da oksen nåede land sprang rotten af og kom således først i mål – derfor starter rotten den kinesiske dyrekreds. Rottens år markerer således en ny begyndelse og et godt tidspunkt til at starte noget nyt. Rottens år er dermed et godt tidspunkt til indgåelse af ægteskaber, starte på et nyt job og påbegynde nye projekter.

Gōng xǐ fā cái – May you be happy and prosperous!

Så faldt sneen også i Tangshan. Morgen bød på snedækkede biler og glatte veje, og sneen fortsatte med at falde i løbet af formiddagen. Heldigvis er en del af sneen allerede smeltet, så vi undgår forhåbentlig kaos i forbindelse med det kinesiske nytår, som starter i morgen. Snefaldet giver dog håb om et smukt syn ved Den Kinesiske Mur, som nødvendigvis skal besøges i den kommende ferie.

De seneste uger har budt på en overflod af reportager fra det sydlige Kina, som har oplevet årtiers værste snefald. Snekaoset rammer ekstra hårdt nu, hvor milioner af kineser er på vej hjem for at feje den traditionelle højtid med familien, og for mange er dette den eneste tid på året, hvor de har mulighed for at rejse hjem og besøge familien og gense deres hjemegn. Milioner af passager har set sig tvunget til at vente på i de forvejen overfyldte togstationer pga. aflyste tog. Motorvejene har været lukket som følge af sne og isslag, og mange har måtte forlade biler og lastbiler for at søge varme. Flere steder er strømmen afbrudt, fordi elmasterne ikke har kunne bære de tunge kabler, der er blevet dækket med et tykt lag is. Hundredetusindevis af tropper er blevet udkommanderet til at afhjælpe situationen, og landets øverste leder rejser rundt for at vise deres moralske støtte til de nødlidende.

Desværre har medierne også budt på de sædvanlige reportager, om hvordan ventende passager er blevet trampet ihjel på togstationerne. Personer med kendskab til den kinesiske køkultur vil vide, at det bestem ikke er nogen fryd at befinde sig i en kø, hvad enten det er på to ben eller fire hjul – det skal gå galt, og der gør det desværre hvert år.

Hvor tragisk det end er, så er det samtidig en smule morsomt at følge, hvordan den kinesiske propagandamaskine ruller sig ud og udråber helte og martyrer og bringer store billedreportager med landets ledere der rejser rundt for at højne moralen og opfordre til ekstra hårdt arbejde.

Man kan kun håbe, at dette års kaos får kineserne til at genoverveje deres sneberedsskab. At rulle hessian måtter ud på en isbelagt motorvej synes næppe som en løsning man bør prale af i billedreportager. Samtidig er en enkel sneplov betydelig mere effektiv end 100 mand med skovle og riskoste, omend noget dyre hvilket nok er hele essensen i deres beredskab.

I går skete det så – den officielle forlovelse! Egentlig troede jeg vi allerede var forlovet, men det sker åbenbart først, når den kommende brudgom har betale medgiften til bruden og hendes forældre. Det skete i går, og nu kan mine kommede svigerforældre så officielt meddele omverden, at deres datter er afsat og skal giftes senere på året. Egentlig skulle mine forældre også have været til stede, men af åbenlyse årsager var det ikke praktisk. Springs forældre har dermed officielt godkendt mig som svigersøn, og udtrykte deres glæde for at deres datter nu er blevet afsat.

Jeg havde bestemt mig for at gøre lidt ud af dagen, og inviterede derfor svigerforældrene på Great Wall – stedet hvor forretningsforbindelser plejes og embedsmænd smøres. Det er en af byens bedste restauranter og også en af de dyreste, men dagens betydning taget i betragtning mente jeg det var passende. Set med danske øjne er det dog ikke dyrt, men for den kinesiske arbejder er det et sted man kun drømmer om at besøge. Havde jeg vidst, at jeg efter middagen blev nægtet at betale, havde jeg dog aldrig valgt denne restaurant – jeg burde måske havde forudset det, men det var trods alt mig der indbød. Med kendskab til svigerforældrenes løn kan jeg ikke undgå at have en smule dårlig samvittighed, men de er heldigvis glade for at deres datter har fundet én at dele livet med – hun bliver også 25 år i morgen, så hun er ved at blive en gammel dame efter kinesiske forhold.

Fredag før Spring Festival er lig med julefrokost nytårsfrokost. Som i Danmark mødes kollegaer i festlige omgivelser (læs: en kold restaurant) og konkurrer om hvem der hurtigst kan drikke sig sanseløs beruset. Her hører lighederne dog også op – i Kina er der ikke noget med at side stille og roligt og nyde de enkelte retter, knap nok har spisepindende sluppet sit tag i første ret, før bordet er fyldt til bristepunktet med et væld at rette – søde og sure, kager og kød i en skøn forening. Herefter gælder det ellers bare om at få kørt noget indenbords og smagt på de stærke drikke – ikke noget med at tage den i små snapseglas, det er åbenbart for tøsedrenge, så risvinen skal ned via store glas, som i Danmark udmærket kunne bruges til at nyde en kold øl.

Jeg deltog også sidste år, så denne gang var jeg knap så overrasket over dette inferno af lavtgående spisepinde, røgtåger og kinesiske gloser. Det kunne dog ikke afholde mig fra at bemærke sammenblandingen af kinesisk rødvin og cola – med mit kendskab til kinesisk rødvin vil jeg nok mene, at det var mest synd for cola’en. Kineserne har i det hele taget en underlig måde at drikke rødvin på – for det meste drikkes den afkølet, og gerne med isterninger og/eller en appelsinskive. Jeg tror det ville kunne få indtil flere i min familie til at krumme tæer!

Heldigvis var karaoke anlægget brudt sammen, så der var hverken sang eller dans denne gang. Præcis en time og 20 minutter efter ankomst var festen forbi, hvilket er ganske typisk i Kina, og så kan man jo også komme hjem i ordenlig tid – i morgen lørdag er der trods alt dømt almindelig arbejdsdag.