Monthly Archive for marts, 2008

Shijiazhuang har i sig selv ikke meget at byde turister, men kun nogle få kilometer uden for byen ligger den ældgamle by Zhengding, som er rig på historie. Desværre har selve byen for længst mistet sig glorværdighed, men den er alligevel et besøg værd på grund af de mange historiske bygninger.

Mest kendt er Longxing (el. Dafo) templet, som stammer tilbage fra år 586, men istandsat flere gange siden. Den mest imponerende bygning her er Manichaean, som bl.a. rummer nogle imponerende udskæringer med gudinden Guanyin.

En anden bygning rummer en ganske imponerende bronze statue af den samme gudinde, men efter at have set tilsvarende statuer i Chengde og Jixian virkede denne 21,3 meter høje statue egentlig ikke som noget særligt.

Ikke så langt derfra ligger resterne af Tianning templet, men der er ikke meget andet at se en de flotte Lingxiao pagode. Det er muligt at komme helt op i toppen, men der er nu ikke så meget at se, så egentlig var det ikke besværet værd at kravle op gennem de smalle passager.

Mere interessant er Kaiyuan templet, hvor stort set kun pagoden og klokketårnet er bevaret. Klokketårnet skulle efter sigende være det eneste bevarede fra Tang dynastiet og derfor lidt at en sjældenhed, men mest imponerende er den enorme sten bixi.

Disse skildpaddelignende mytiske dyr bære normalt en stentavle med inskriptioner på ryggen, men aldrig har jeg set dem så store. Det må ganske enkelt have været imponerende at se den i sin tid med en enorm stentavle på ryggen.

De to resterende pagoder i Zhengding er Chengling som ligger midt i et stadigt aktivt kloster.

Den anden er det noget anderledes udseende, indisk inspirerede, Hua pagode, som ligger i den sydlige del af byen. Ikke langt herfra ligger den renoverede sydport fra den gamle bymur.

Den oprindelige bymur er nu ikke meget andet end en jordvold, men den sydlige port er istandsat og åben for turister. De øvrige resterende porte (øst og nord) kan også ses men i mindre god stand.

Alt i alt en rigtig god dag med sightseeing af høj klasse. Ingen tvivl om at Zhengding er en af højdepunkterne i Hebei provinsen. Desværre var der en smule tåget, så det var ikke de bedste betingelser til at tage billeder. Byen ligger så tilpas langt fra Beijing, at stedet ikke er overrendt af vestlige turister, og en enkelt vesterlænding kan endnu få kineserne til at vende sig om og udbryde waiguoren!

Der dumpede i går et ganske behageligt brev ind fra det kære danske skattevæsen. I betragtning af, at jeg kun har været skattepligtig i Danmark et par uger i 2007, havde jeg ikke forventet noget, men jeg fik 3.361 gode danske kroner tilbage.

Spring har allerede nævnt at hun har brug for et par nye sko. Jeg mente straks at vi skulle købe en ny tepotte, men det faldt ikke helt i god jord. Tja, det er vel prisen for at være smedet i de ægteskablige lænker, men måske jeg så for en gang skyld kan overtale hende til at købe en god kvalitet – det er trods alt penge vi ikke havde forventet at få. Bortset fra det, er det ganske fint med en sparsommelig kone

På vejen hjem fra Shijiazhuang, gjorde vi holdt cirka halvvejs ved en gammel statue. Jeg har tidligere overvejet at besøge stedet, men der er trods alt 2½ times kørsel fra Tangshan. På motorvejen mod Tangshan passerede vi alligevel, i en afstand af ca. 25 km, så det var helt oplagt at holde en kort pause.

Statuen er i støbejern og over 1000 år gammel, nærmere bestemt fra år 953, så egentligt imponerende at den stadig er i så forholdsvis fin stand. Samtidig er det den største og ældst bevarede støbejerns statue i Kina.

Statuen forestiller en løve med en lotusformet trone på ryggen. Den præcise anvendelse af statuen er ukendt, men en af teorierne går på, at den har været placeret i et budhistisk kloster, og at en bronze statue af bodhisattva’en Manjusri var placeret på tronen. Stativet omkring statuen pynter ikke ligefrem, men efter et mindre vellykket forsøg på at vedligeholde den, er den tilsynelandende begyndt at revne. Statuen er helt bestemt et besøg værd, hvis man alligevel er på de kanter, mens ellers er det lidt langt at køre.

I Danmark er Påsken i fuld gang. Det er den ikke i Kina, men tilgengæld er vejret meget bedre. Jeg tillader mig dog alligevel at holde et par fridage, så om kort tid sættes kursen mod Shijiazhuang. Shijiazhuang er provinhovedstaden i Hebei, og mange ting skal man desværre helt til Shijiazhuang for at ordne. Det virker mildest talt en smule upraktisk, at tvinge folk til at tage den lange tur, for Hebei er trods alt en ganske stor provins. Vi vælger derfor at få lidt ud af turen, når vi nu alligevel skal køre den lange vej (omkring 400 500 km), så lørdag besøger vi en lille by umiddelbart nord for Shijiazhuang, som er kendt for sin gamle bymur og smukke templer. Søndag går turen mod vest for at besøge et af de mere ukendte områder af Den Kinesiske Mur. Mandag er turens højdepunkt og egentlig mål, for der skal vi en tur til de lokale myndigheder og søge om ægteskab. Hvis alt går vel og vi har de fornødne dokumenter (i Kina er der svært at på forhånd at vide, om alt er som det skal være), er antallet af tilbageværende dage som ungkarl derfor yderst begrænset. Tirsdag går turen tilbage til Tangshan med et par stop undervejs, for at kigge på nogle af seværdighederne i denne del af Hebei – forhåbentlig som mand og kone