Monthly Archive for marts, 2008

Egentlig havde jeg bestemt mig for ikke at kommenter den seneste udvikling i Ti*bet, men det er svært når kritikken i den grad vælter ned over Kina. Jeg skal på ingen måde forsøge at retfærdiggøre hvad der er sket eller ikke sket i Ti*bet, for det er vel de færrest, der ved hvad der rent faktisk er sket. Det er dog svært for mig ikke at finde et ualmindeligt snæversynet, når man læser kommentar som denne:

Befri Kina for et hæsligt styre, – magthaverne skal sultes ned fra magtens tinder, – afbryd alle forbindelser til Kina, afskær Kina fra alle føde kanaler udefra, og sæt rædselregimet under maximalt pres, til det styrter.

Hvad skulle formålet helt præcist være med det? At starte en blodig borgerkrig? Kommunisterne med Formand Mao i spidsen indførte fred i Kina efter mange år med borgerkrig og ufred i Kina, som udsprang da Qing dynastiet blev styrtet i 1912. Der er ingen tvivl om, at Kina er på rette vej, og langsomt bevæger sig mod demokrati, men et land der i mange tusinde år har været underlagt en stærk centralt og enevældig ledelse, kan ikke bare fra den ene dag til den anden indføre demokrati. Det tager mange år, hvis man skal undgå en genopblussen af de borgerkrigene der hærgede i første halvdel af 1900-tallet. Ganske vist er en stor den af befolkningen Han-kinesere, men der findes trods alt store sociale og kulturelle forskelle, som vil være en potentiel kilde til uro.

Samtidig er der jo intet nyt i den kinesiske retorik og adfærd, så det virker en smule besynderligt, hvordan denne situation i den grad kan puste til ilden. Man skal heller ikke være blind for, at folkene bag demonstrationerne er helt klar over hvilken opmærksomhed dette ville give på grund af det forestående OL, og højst sandsynlig har udnyttet situationen til at påråbe sig ekstra opmærksomhed fra omverden.

Man skal heller ikke være blind for at manges levevilkår er blevet betydeligt forbedret efter lanceringen af de økonomiske reformer i slutningen af 70′erne og den medfølgende åbning mod vest. Ganske vist lever rigtig mange stadig i stor fattigdom, men det går trods alt fremad, og især langs østkysten ligget mange moderne storbyer, fuldt på holde med vesten. At lukke helt af overfor Kina vil kun gå udover civilbefolkningen.

Mange opfordre endda til at boykotte OL. Jeg har bestemt ingen planer om at rive mine billeter i stykker og boykotte OL, eller smide mine allerede indkøbte OL souvenirers i skraldespanden. For mange menige kineser er det en stor begivenhed at OL kigger forbi, og man fornemmer en stolthed over den positive opmærksomhed dette kaster på Riget i Midten. At boykotte OL vil ramme den menige kineser hårdt og skade deres syn på omverden – husk på at de færreste kineser har samme indblik i begivenhederne i Kina. Afholdelse af OL i Kina har formodentlig også gjort vejen mod demokrati lettere, men vigtigst er nok den fokus der har været på forureningsbekæmpelse, fødevaresikkerhed og levevilkår generelt. Ganske vist har denne opmærksomhed primært været fokuseret på Beijing området, men begreberne har nu vundet indpas i den almene kinesers bevidsthed, og det er derfor håbet at denne positive udvikling kan fortsætte efter OL.

Hvad skal vi dog bruge kinesiske lortebiler, kinesiske billig lorteradioer, brug dog lidt mere penge på kvalitet, så kan Kina begrave sig selv.

Man glemmer vist, at mange kvalitetsprodukter indenfor elektronik, tøj og sko fremstilles i Kina. Jeg tror det er de færreste der vil acceptere kæmpe prisstigninger, hvis vores vare pludselige skal produceres i Europa. Det er jo netop forbrugerne der har valgt dette i første omgang, i deres evige jagt på billige produkter. Så kan vi bare flytte produktionen til andre udviklingslande, men har de fattige arbejdere i Vietnam eller Afrika det virkelige bedre end de kinesiske – jeg tvivler.

Vi er efterhånden blevet gode venner med bestyrren af en af byens bedste teforretninger, og kommer der forholdsvis tit. Det er ganske interessant at blive introduceret for nye te sorter hver gang, og den jeg mindst kan lide er faktisk rød te, som vi kender i resten af verden som sort te (sort te i Kina er noget helt andet). De klassiske kinesiske te typer er langt fra det, vi normalt kender som te i Danmark, og før jeg kom til Kina drak jeg meget sjælden te – nu sker det stort set hver dag.

Min favorit te er Tie Guan Yin som er en Oolong te. I dag fik vi lov til at smage på en helt særlig Oolong te, som produceres i Taiwan. Hvert år produceres der kun 60 jin (30 kg), og da kvaliteten er i top er det en eftertragtet vare, hvilket bringer prisen op på 1500 USD pr jin (14.400 DKK pr kg). Derfor er det en te der normalt kun tilbydes VIP kunder som f.eks. byens borgmester, men i dag fik vi altså lov til at smage. Man kan sagtens få billig te i Kina, men jeg må indrømme at oplevelsen er betydelig større, når man smager på det mere eksklusive udvalg – både duft og smagt var ganske enkelt fremragende. Jeg nøjes med at købe 100 g til en pris af 1600 RMB pr jin (2150 DKK pr kg), men det er også rigtig god.

Nu har jeg taget konsekvensen af problemer og bøvl med Microsofts Outlook og skiftet til Mozilla Thunderbird. Det har jeg taget tilløb til flere gange, men nu er det sket, og Thunderbird virker faktisk meget lovende.

Det er flere år siden jeg skiftede Microsofts Internet Explorer ud med Mozilla Firefox, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, så jeg håber at Thunderbird er lige så tilfredstillende, som den lille røde ræv.

I torsdags fik jeg min forlængede arbejdstilladelse, og hvis alt går vel få jeg mit pas tilbage fredag med en fornyet opholdstilladelse. Derefter regner jeg med at holde fri et par dage (formodentlig i uge 13), så vi kan tage til Shijiazhuang (provinshovedstaden i Hebei), hvor vi skal søge om ægteskab. Normalt udstedes ægteskabsbeviset mens man venter, så forhåbenligt sker det uden problemer. Egentlig var det meningen at vi skulle klare ægteskab og arbejdestilladelse i samme omgang, men pga. en masse arbejdsopgaver blev vi nød til at udskyde det, og sende en anden af sted ti Shijiazhuang efter arbejdstilladelsen.
Tilbage står så forberedelsen af bryllupfesten. Som brudgom er det mig der skal betale, og egentlig havde jeg helst været foruden. Jeg ville foretrække at invitere vores forældre til en god middag, så de kan hilse på hinanden. Jeg har allerede været til bryllup i Tangshan, og det var bestemt ingen fornøjelse. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg skal betale en masse penge for at se på en flok kinesere æde og drikke, som var det deres første måltid i en måned i løbet af 1-1½ time, hvorefter de så forsvinder, og hovedparten ser jeg formodentlig aldrig igen. Det største problem ved den kinesiske kultur er efter min mening, at rigtig meget drejer sig om at vise sig overfor andre og opretholde “ansigt”. Man kan ikke bare sige, at man ikke holder bryllup og bruger pengene til at rejse – man er nød til at holde festen, for at vise sig over for sine omgivelser. Dels for at vise at man har penge til at holde en stor fest, og dels for at vise at ens søn eller datter er blevet afsat. Det giver ikke meget plads til selvstændighed og forfølgelse af sine drømme, når man konstant skal tænke på hvordan andre vil dømme ens handlinger. Men måske denne kultur netop er en måde hvorpå det personlige initiativ kan holdes nede. Det er muligt, at det er anderledes i de store byer, men i de små byer er der rigtig mange, der aldrig kunne drømme om at træde udenfor, af frygt for andres opfattelse og den offentlige gabestok. De lever derfor deres liv gennem andre, og udviklinger går derfor meget langsomt.

Jeg er efterhånden også ved at være en smule træt af kommentar om, at jeg sikkert vil lade mig skille og rejse hjem til Danmark, så jeg bare har brug for en kone mens jeg er i Kina. En anden version går på, at jeg helt sikkert har en kone i Danmark, og bare har brug for en reservekone mens jeg er i Kina. Her er alle logiske argumenter nyttesløse, og det nytter bestemt ikke at henvise til min civilstandserklæring. Tyv tro som bekendt at hver mand stjæler, og i Kina er det helt almindeligt at forfalske alle slags dokumenter, så pågældende dokument er helt sikkert et falsum. Egentlig kan jeg være komplet ligeglad, for jeg ved, at der ingen skjulte dagsordner er fra min side, men trods alt en smule irriterende at blive dømt på den måde af personer jeg aldrig mødt, eller som aldrig har spurgt mig om mine planer. Værst er det helt sikkert for Spring, som ofte må høre andre fortælle om deres bekymringer og historier som de har hørt fra nogen de kender, som kender nogen, som kender nogen, som… der en gang blev snydt af en udlændinge.

Spar mig for alverdens sladrekoner som har ondt i r…. over, at andre end dem selv har fundet lykken, mens de selv lever fastlåst i deres middelalderlige tankespind!