Det er efterhånden sørgeligt at følge den ophedede debat, som følge af protesterne mod den olympiske fakkels tur rundt om i verden. Debatten har udviklet sig til en diskussion om hvis regering der er mest troværdig og hvilke medier der forsøger at føre hvem bag lyset. I Kina har det vakt stor vrede, at nogen kunne finde på at angribe deres olympiske flamme, og begivenhederne har medført, at kineserne har fået en ny nationalhelt, nemmelig Jin Jing, som i sin kørestol tappert forsvarede flammen, da en demonstrant forsøgte at tilegne sig den. Hun er dog efterfølgende blev udråbt som landsforræder, efter at hun forsøgte at mane til besindighed.
Selvom der også var problemer mange andre steder, har kineserne set sig sure på Frankrig og franskmændende, og specielt supermarkedkæden Carrefour har stået for skud, efter der har verseret rygter om, at ejeren bag Carrefour angiveligt har støttet frihedsbevægelser i Ti*bet. På SMS’er og via diverse forumer på nette opfordres kineserne til boykot af Carrefour.
Chinese people, both from home and abroad, have been urged not to buy goods from Carrefour outlets from May 1 through bulletin boards, online and cell-phone messages as the company’s major shareholder, LVMH Group, was claimed to have donated funds to the Da*lai La*ma…Most of the Carrefour outlets in China will launch sales promotions on May 1. It was not clear if it is related to the call for a boycott of the retailer. (Shanghai Daily).
Nogle af rygterne går endda på, at Carrefour med vilje arrangere udsalg i deres supermarkeder, for at se – og grine af – kinesernes kamp for at sikre sig de billige vare. Det er velkendt i Kina, at der kan opstå tumult, især hvis daglige fornødenheder kommer på udsalg, og der er historier om at, at personer har mistet livet i kampen for at sikre sig f.eks. billig madolie.
At hovedparten af de ansatte er kineser og en stor del af varesortimentet er fremstillet i Kina er tilsyneladende mindre vigtig. På trods af, at personen på billederne ikke ser særlig fransk ud, så har det udviklet sig til en krig på ord, og det er stærke ord der tages i brug.
If anyone dares to challenge our sovereignty and dignity, they will witness our Chinese united power to fight back! We must stand up this time. ‘Love our motherland’ will no longer be simply empty words (China.org.cn)
Kineserne er tydeligvis ikke særlig modtagelig overfor kritik, og det er helt klart ikke gået op for personerne bag de vrede kommentarer, at det at kunne kritisere andre og modtage kritik, er og har længe været en del af dagligdagen i den vestlige verden. Det er derfor svært at have sympati med disse personer, for at kunne ytre sin mening og demonstrere er en indgroet del af livet i den vestlige del af verden, så at forbyde det, bare fordi en kinesiske fakkel kommer forbi, ville være en endnu større krænkelse, end den kineserne føler sig udsat for.
Senest har en meningsmåling vist, at Frankring, som tidligere var ganske vellidt i Kina, nu er blevet et særdeles upopulært land:
The poll by Horizon Research Consultancy Group, an independent survey company, shows that as many as 60 percent of respondents “registered a growing dislike for France”. Horizon’s telephone poll between April 18 and 20 covered 905 residents, aged 16-65, in Beijing, Shanghai and Guangzhou. The respondents said the French attitude toward the Beijing Olympics had severely dented their impression of the country. The survey also suggested that Canada, Britain and Germany also dropped in the rating, with 64.8 percent, 57.2 percent and 58.1 percent saying they had more negative feelings now (China Daily).
Mon det næste så bliver en boykot mod tyske produkter? Næppe, for kineserne kan uden tvivl ikke undvære deres VW Santana, Passat og Audi A6. Noget af kerne i hele problematikken fremgår af et at undersøgelsens andre punkter:
About 86 percent said they tended to believe in the reports of domestic media while those who were inclined to believe the Western media accounted for only 2 percent.
Myndighederne har dog forsøgt at mane til ro bl.a. gennem indlæg i aviserne:
As citizens, we have the responsibility to express our patriotic enthusiasm calmly and rationally and express patriotic aspiration in an orderly and legal manner. The more complicated the international situation is, the more calmness, wisdom and unity need to be shown by the Chinese people (BBC).
Meget bedre blev det ikke, at bystyret i Paris tidligere på ugen valgte at udnævne Da*lai La*ma som æresborger. Paris kan naturligvis selv vælge hvem de vil gøre til æresborger, men det var næppe det mest velvalgte tidspunkt at gøre det på, og det virker meget lidt gennemtænkt.
This act grossly interferes in China’s internal affairs and severely infringes on Sino-French relations, as well as the existing friendly relations between Beijing and Paris in particular,” said Jiang Yu, Foreign Ministry spokeswoman, at a press conference (Xinhua News Agency).
Paris has recently made a series of hostile gestures toward China, including disruptions to the Olympic torch relay on April 7, when Tibe*tan “independence” flags were unfurled on the city hall building minutes before the relay began (China Daily).
Kineserne ser åbenbart sig selv om midtpunkt i en vestlig konspiration, hvis rødder kan spores mange år tilbage. Kineserne ynder at se sig selv som ofre, og føler at vesten ikke accepter dem. I 1860 under den anden opiumskrig marcherede engelske og franske tropper mod Beijing, og som afstraffelse plyndrede de og nedbrændte det Gamle Sommer Palads. I 1900 gik det ud over Sommer Paladset, som de allierede tropper hærgede i forbindelse med nedkæmpelse af Boxer opstande, men den slap dog mere nådigt end det Gamle Sommer Palads. Selvom det er mange år siden, så ligger disse begivenheder dog stadig i bevidstheden hos mange kinser, lidt på samme måde som små børn lære at hade japanerne for deres ugerninger under den japanske inversion i 1930′erne og specielt massakren i Nanjing i 1937.
Mange tror på den baggrund at vesterlændinge foragter kineserne, og denne mistro er bestemt ikke blevet mindre af, at de tumultagtige scener fra faklens tur gennem London og specielt Paris. De har også en indgroet tro på, at vesten ikke ønsker at Kina bliver succesfuld:
Lots of Chinese people now view the Western media, human rights groups, and Western leaders’ criticisms of their country as part of the Racist Western Conspiracy to Stop China From Being Successful (BBC).
Er det virkelig fair at diskutere om Frankrig har trådt kineserne over tæerne, når korrupte embedsmænd hver dag skovler penge ind, for at vende de blinde øje til eller lette sagsbehandlingen? At man uden problemer kan overtræde de mest elementære love og regler, blot fordi man har penge til at bestikke politi og embedsmænd? At man vælter sig i penge, altimens ens fabrik dækker de omkringliggende boligområder i giftigrøg og tungmetaller, mens stigende huspriser gør, at fattige børnefamilier ikke har råd til at flytte væk og dermed binder deres børn i fattigdom og sygdom? Regeringen har hanske vist fokus på bekæmpelse af den udbredte korruption i landet, men det olympiske fakkeltog har effektivt, i hvert fald for en stund, fjernet fokus fra de virkelige problemer i Kina.
Det er på tide at den kinesiske befolkning vågner fra deres tårnerosesøvn og indser, at for at kunne begå sig i en globaliseret verden er det nødvendigt, at man kan give og modtage kritik med åben pande, og ikke se enhver form for kritik som et personligt angreb mod Kina og hele den kinesiske befolkning. Det vil dog kræve, at de først kommer ud af deres offerrolle, men hele den kinesiske ungdom er opdraget til at se sig selv i denne rolle og tror, at hele verden er imod dem. De tror at verden foragter dem, men hvordan skal vi kunne andet nu, når de opføre sig som små prinser og prinsesser, som pludseligt opdager at verden udenfor slottet ikke som et eventyr, men fyldt med med- og modgang, og at ikke alle er ydmyge tjenestefolk som adlyder selv det mindst vink. Det lyder lidt som en retorik der er hørt før andre steder.
If you are not with us then you are against us!
Beskyldningerne om at vesterlændinge ikke ved noget om Kina synes malplaceret, og det er min opfattelse, at mange vesterlændinge ved langt mere om hvad der foregår i Kina end kineserne selv. Det er dog vigtig som vesterlænding at forstå, at kineserne naturligvis har et andet syn på hele problematikken omkring Ti*bet, og hvis ikke snart begge parter lære at forstå hvordan modparten ser begivenhederne, så kan det blive en langvarig konflikt, som kan ligge og ulme under overfladen.
Selvom det virker omfattende, så er det værd at huske på, at mange kineser trods alt endnu ikke har adgang til internet og mobiltelefoner, og man kan derfor skal passe på med at tale om en generel utilfredshed.
Some 229 million people have Internet access in the country, and usage in China is growing by 30 percent a year, according to BDA China, a research firm. Cellphone text messaging is ubiquitous here, with more than 98 percent of the country’s 400 million cellphone owners regularly using text messages. Another 300 million people are registered on instant messaging networks like MSN and QQ (New York Times).
Jeg tror at langt de fleste kineser er mere optaget af galoperende huspriser, stigende fødevarepriser, forurening af deres nærmiljø og et usikkert jobmarked, så hele denne sag vil næppe opnå landsdækkende opbakning. Man kan kun håbe, at gemytterne er kommet til ro, når der om ikke meget mere end 100 dage afholdes OL i Beijing.
Kommentar