I morgen er det første maj, og det betyder ferie i Kina. Sidste år var der tre fridage, som blev konverteret til en hel uge, ved at arbejde weekenden inden, men i år er ferie reglerne blevet ændret, så der kun er en enkelt dag. Søndag bliver så “flyttet” til fradag, så det giver tre sammenhængende dage – til gengæld skal vi så på arbejde på søndag.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor reglerne er blevet ændret, for mange skal rejse langt for at besøge deres familie, og med kun tre dage opgiver mange og bliver hjemme. Ganske vist har der tidligere været kaos af turister i de lange ferier, men ved at reducere længden og sprede dagene over hele året, tror jeg kun det giver mere kaos i den ene uge der er tilbage.
I morgen køre vi til Xingcheng i Liaoning provinsen, ca. 3 timers kørsel fra Tangshan. Xingcheng er beliggende ud til kysten og er en af de bedst bevarede byer fra Ming dynastiet, og har som en af de få byer i Kina stadig en intakt bymur. Egentlig ville jeg gerne andre stede hen, men med kun tre dage er det svært at rejse særlig langt.


Kommentar