Daily Archive for juli 23rd, 2008

Antusheng

Det var ikke perfekt, men vejret var trods alt bedre end de seneste par dage. Der stod derfor familietur på programmet med besøg i Odense Zoo.

odense1.jpg

Mens resten af familien vendte tilbage til Kolding, kørte vi mod Odense centrum for at besøge H. C. Andersens hus. H. C. Andersen er overordentlig populær i Kina, og mange kinesere nikker genkendende, når de høre om Danmark, og det er primært H. C. Andersen, eller Antusheng som han hedder på kinesisk, som bliver nævnt i forlængelse af omtalen af Danmark.

odense2.jpg

Som mange børn i Danmark er vokset op med H. C. Andersens eventyr, så er det nok næsten mere udtalt i Kina. På trods at, at jeg har boet i Odense i 4 år og læst på Odense Teknikum, så har jeg aldrig besøgt H. C. Andersens fødehjem, så for mig var det også første gang, men oplevelsen var nok mere spændende for Spring. Specielt det hyggelige kvarter omkring fødehjemmet er helt klart et besøg værd med de mange små hyggelige huse. Egentlig ganske spændende at være turist i sit eget land på denne måde, hvor det hele skal forklares til en kineser, som endnu ikke har så stor indsigt i dansk historie og forhold.