Monthly Archive for juli, 2008

Page 2 of 3

Checkpoint Beijing

Der er stadig næsten en måned til den 8. august og starten på de olympiske lege, men jeg tror allerede mange er ved at være trætte af OL. Ganske vist glæder jeg mig til at udnytte mine 7 billetter, men jeg ser bestemt også frem til at OL er overstået, og alting kan vende tilbage til mere normale tilstande – alt stiger, transport er besværlig og hvad der kan lade sig gøre den ene dag kan ikke den næste.

Seneste har myndighederne i Beijing bebudet øget sikkerhed fra næste uge:

Beijing from next week will start to deploy security staff at hundreds of checkpoints on road entries to the city in tightened Olympic security.

I en artikel fra China Daily bruges begreber som first defense line og Inner-city defense posts. Det lyder mest af alt som noget man kunne støde på i Baghdad, men det er efterhånden hverdagen i Beijing.

[...] armed police with explosive sniffer dogs and equipment such as electric metal detectors and security scanners would be posted at road checkpoints. These were to restrict suspects and dangerous cargo from entering the Olympic host city. According to the bureau’s security plan, the first defense line is at road entries along the city’s borderline, where police may stop trucks and trains for security checks on suspicious people and cargo.The second line is composed by police checkpoints at road entries linking Beijing’s six countryside districts with the urban area. Inner-city defense posts are being scattered on the ring roads.

Det bliver uden tvivl besværtligt at komme ind i Beijing de næste par måneder, specielt hvis man ikke har en bil der er indregistreret i Beijing.

All vehicles with licenses registered outside Beijing are subject to security checks at the checkpoints. They can only enter the city with road-entry certificates and valid documents.

Heldigvis råder vores leverandør i Tangshan over en bil med Beijing nummerplader, men for at være sikker på at nå vores fly til Danmark lørdag i næste uge, så  tager vi allerede til Beijing fredag aften – det er ganske enkelt helt umuligt at forudsige hvor lang tid det tager i øjeblikket.

Omkring sikkerheden har Vice-præsident Xi Jinping udtalt:

Safety is the most important indicator of the Games’ success and is also important for our country to showcase its image.

Så kan man kun håbe, at det hele ikke drukner i sikkerhed, og at det primært bliver med sporten i fokus.

Citater via China Daily (her og her).

Den rige facade

Spring  var sammen med en veninde ude for at kigge på bryllupskjole tidligere på ugen, og efterfølgende gav det et lille indblik i hele ideen med at afholde bryllupsfesten.  Spring fandt tre kjoler, som hun vil leje til vores bryllupsfest (bruden skal helst skifte kjole i løbet at festen), og det samme gjorde hendes veninde. Der skulle naturligt nok betales et depositum, men dagen efter ringede veninden og sagde hun havde ombestemt sig. Prisen var 1200 RMB (850 DKK) inkl. make-up på selve dagen, hvilket nok ikke lyder af meget, men efter kinesiske forhold er det trods alt en del penge. Veninden mente åbenbart at det var for billigt, og ville annullere aftalen og finde noget der er dyrere. I betragtning af, at det er tæt på en månedsløn for både hende og hendes kommende mand, måske endda lidt over, så virker det en smule underligt. De har også valgt at leje nogle dyre biler, så det bliver nok Mercedes eller BMW – så vidt jeg er orienteret lejer vi VW Passat. I Kina er det tradition at brudgommen bliver hentet i sit hjem og derefter køre en hel kortege i ens biler for at hente bruden og hendes familie, for derefter at køre til brudeparrets fælles hjem.

For mange er det ganske enkelt et spørgsmål om at vise andre, at man har mange penge, eller i hvert fald give indtryk af at man har mange penge. Men bliver man virkelig lykkelig af at forsøge, at overbevise andre om at man har penge nok? I det hele taget gælder det i mange henseender om at opretholde en facade, hvor fjernt for virkeligheden den end måtte være.

Det er en af de ting jeg stadig prøver at forstå ved den kinesiske kultur, hvorfor det er så utroligt vigtig hvad andre tænker og mener. Det må være utroligt frustrerende i den grad at være bundet at traditioner og forventninger. Et eller andet sted er det vel et spørgsmål om prestige, og at man vil undgå at andre ser ned på en, men det er bare utroligt at mange tilsyneladende er villige til at ofre enorme summer på at opnå en sådan prestige. Jeg kan hurtigt regner ud, at det vores fest kommer til at koste vil for mange unge svare til omkring en årsløn, og vi har endda med vilje ikke valgt den helt glammerøse løsning. For os er det et spørgsmål om prioritering, og man kan vel sagtens have en god fest uden at skulle bruge en masse penge på at imponere andre, som man alligevel ikke kender og næppe kommer til at møde igen. Bryllupsfesten i Kina er alligevel primært et spørgsmål om facade, og det bekymre mig ikke særligt meget, om en tilfældig kineser måtte undre sig over, hvorfor en rig udlænding (per definition er de fleste udlændinge rige) kun køre rundt i en Passat.

Onkel Genbrug

Jeg blevet vejet og fundet for let. Jeg er blevet reduceret til en genbrugsvare, som den tidligere ejer er blevet træt af og forærer væk, som et par gamle udslidte sko. Jeg er blevet degraderet og skubbet ned af rangstigen. Min piedestal er smuldret under mig!

Tidligere har min 5-årige nevø altid krævet at jeg sov på hans værelse, når jeg kom på besøg, men nu er der kommet andre boller på supper, og andre er blevet mere interessant. Han har meddelt sin lillesøster at Tante Spring skal sove på hans værelse, så hun kan overtage den aflagte Onkel Kim – som et gammelt stykke legetøj, der ikke længere er helt så spændende som det nye.

Jeg klare mig nu nok, og kan kun gælde mig over, at der venter Spring en hjertelig velkomst til Danmark i næste uge. Selv er hun noget bekymret for hvordan det skal gå, og om alle nu kan lide hende. Det er der nok ikke noget at sige til, for de fleste er vel en anelse nervøse inden det første møde med svigerfamilien, og nervøsiteten bliver næppe mindre af at skulle rejser til den anden siden af jorden for at møde dem.

Dyrplageri

Jeg faldt tilfældigt over en artikel på ekstrabladet.dk, som omtaler hvordan de kinesiske myndigheder forsøger at reducere bestanden af herreløse hunde forud for OL. Ifølge artiklen lever der over 150 milioner, så det er ikke et helt ubetydeligt problem.

Artiklen har tilsyneladende fået mange til at gå i selvsving over den måde kineserne afliver hundene på, hvilket bl.a. foregår ved at banke dem med køller, og flere har udråbt Kina til “det mest ulækre land globalt set” og “et sygt land” samt udråbt kineserne til “en flok vingeskudte narrøve”. Det er tydeligvis ikke den store indsigt i Kina og de faktiske forhold der præger diskussionen. At trække et sæt danske normer ned over det kinesiske samfund, og tro at de agere og tænker på samme måde som os vesterlændinge er ganske enkelt ikke gennemtænkt. Der er på flere måder en verden til forskel på lille Danevang og Kina, men at gøre kineser til ondskabsfulde skabninger blot pga. denne ene artikel vidner mest af alt om manglende forståelse og tolerance. Vi kan vel ikke forvente at den fattige kineser, som kæmper en daglig kamp for at skaffe mad til familien og en uddannelse til familiens eneste barn og håb for fremtiden, skal se på helt samme måde på dyrevelfærd som os i lille Danmark, der får alt foræret på et sølvfald og ikke behøver at bekymre sig særligt for dagen i morgen. Hvordan i alverden skal en fattig kineser, der dårligt har råd til at forsørge sig selv, have overskud til at tænke på hvilke lidelser den stakkels hund gennemgår, for slet ikke at tale om at have råd til at købe det nødvendige udstyr, for at kunne aflive en hund efter danske forhold. Kina er et udviklingsland og ser på dyrevelfærd gennem sådanne briller, som næppe ligger langt fra den måde Danmark selv behandlede dyr på i en ikke så fjern fortid.

Dette er bestemt ikke en accept af at hunde tæskes ihjel på åben gade, men blot en opfordring til at Kina (og specielt kineser) ikke dømmes på enkelte handlinger uden at se dem i en større sammenhæng.

Registrering

Jeg blev i dag bedt om at skrive under på nogle papirer, som gør rede for min færden under de olympiske lege. Det var nogle papirer fremsendt af de lokale myndigheder, og efter sigende var det for at kunne garantere min sikkerhed. Jeg tvivler nu på at det er den reelle grund. Det er nok mere et spørgsmål om at myndighederne gerne vil have helt præcist styr på udlændingende, og det er blot et af mange eksempler på hvordan kontrollen øges her omkring OL.

Af samme grund har vi også bestemt at tage til Beijing allerede fredag den 18. juli, selvom vores fly først afgår lørdag eftermiddag, og lørdag derfor burde være tidligt nok, men i disse tider er det bedst at være forberedt på forsinkelser.

De sidste bryllupsbilleder

Vejret var perfekt. Efter mange dage med dis og regn skinnede solen, og himlen var for en gang skyld dejlig blå. Kort sagt perfekt til en tur til Den Kinesiske Mur. Desværre ringede foto butikken og sagde, at der søndag ikke var så mange der skulle have taget billeder, så det ville være en god dag at få taget de sidste bryllupsbilleder. Eftersom turen snart går til Danmark og OL står for døren er der efterhånden ikke så mange weekender at vælge imellem, så turen til muren måtte vige.

weddingpics01

”Ikke så mange” vil sige omkring 10 par. Heldigvis var der flere fotografer, så hver fotograf skulle kun tage billeder af nogle få par. Det meste af tiden gik med at skifte tøj og få sat hår – dvs. det meste af min tid gik med at vente på at Spring fik sat hår, lag make-up og skifter tøj

weddingpics02

Herefter blev der taget nogle billeder og så ellers i gang med at skifte tøj igen. Det var bestemt ikke alt tøjet jeg var lige begejstret for, men heldigvis kan vi jo slev udvælge de billeder vi gerne vil have. Underligt nok så er der tilsyneladende en stigende del af kineserne der bliver skilt, for man skulle tro, at hele cirkusset omkring fotograferingen er nok til at få folk på andre tanker. Jeg håber i hvert fald at jeg aldrig skal have taget bryllupsbilleder igen, og slet ikke i Kina.

Kvote klip

Jeg hørte en lidt bekymrende forklaring på mine tre klip i kørekortet. Tilsyneladende har de kinesiske betjente en kvote hver måned, som de skal overholde, så når de fanger nogen med linsen, som køre bare en smule for hurtigt, undersøger de hvor mange klip den pågældende har. Hvis der stadig er mange klip tilbage, så bliver der, uden at skelne til hvad der er lov og retfærdighed, tildelt tre klip.

At jeg fik tre klip skyldes dermed, at jeg ingen havde i forvejen, og hvis jeg endnu engang bliver snuppet med 86 i timer, så bliver der sikkert set gennem fingerne med det og kun uddelt en bøde. Det er mildest talt en smule mærkværdigt, at den slags skal afgøres af hvor tæt den pågældende betjent er på at opnå sin kvote og hvor mange klip den uheldige bilist har, men det er sikkert for at undgå at betjenten bruger hele dagen i vejsiden på at sove og drikke sin te.

Byggeri til de få

Efter en længere pause var vi i dag igen på udkig efter en ny lejlighed, men desværre måtte vi (nok mest mig) endnu en gang gå skuffede hjem. Det er tredje gang vi kigger på en lejlighed i det område, og udefra ligner det noget som man selv i Europa ville være mere end stolt over at kalde hjem. Men når man træder indenfor opdager man hurtigt, at dette bestemt ikke er Europa, og slet ikke kommer i nærheden af at leve op til de standarder det ydre ellers lover.

Lejligheden vi så på i dag bar, udover elendigt håndværk, tydeligt præg af vandskader. På vægen udenfor badeværelset var der store fugtpletter, et enkelt sted voksede der endda nogle små paddehatte lignende svampe, og gulvet havde et sted en kæmpe bule. Flere steder var malingen også så småt begyndt at skalle af – i det hele taget ikke lige det man forventer af en 1½ år gammel lejlighed. Jeg havde ellers en god fornemmelse da jeg trådte ind af hoveddøren, men det blev meget hurtigt afløst af skuffelse. Jeg forstår simpelthen ikke, at så mange vil offer store summer, specielt efter kinesiske forhold, og så fylde lejligheden op med en kvalitet der er milevidt fra selv det dårligste danske byggemarked. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor, at man ikke fjerne de værste svampe og andre gevækster, inden man åbner døren for potentielle lejere.

Det er nok meget symptomatisk, at man i Kina hyre den først og bedste man finder på gaden til at indrette sin lejlighed, uden andet synligt bevist for deres færdigheder end det lille papskilt, der står foran dem på fortovshjørnet, og kvaliteten bliver som regel derefter. Mange af lejlighederne bliver formodenligt købt af velhavende kineser, som mere ser det som en investering end en egentlig bolig, og de går derfor ikke så meget op i hvordan lejligheden indrettes, for de bor der alligevel ikke selv.

tangshan015.jpg

Jeg forstår ikke helt det kinesiske boligmarked. Der bygges på livet løs, men der bygges primært eksklusive lejlighedskomplekser med vestligt inspirede navne. Hvem er det der har råd til at købe dem? Det er kun de succefulde forretningsfolk og korupte embedsmænd, men hvad med den fattige arbejder der tjener 2000 RMB om måneden, eller løsarbejderen der må forsøge at leve for 500 RMB hver måned? Almennyttigt boligbyggeri er åbenbart et fremmedord i dagen Kina. Men hvor god en forretning er det lige, at en lille del af befolkningen sidder med en stigende del af lejlighederne? Skal de så bytte med hinanden, som et andet spil kort, for det er næppe den fattige arbejder der i mellemtiden får sparet penge sammen, samtidig med at priserne på alt, inkl. lejligheder stiger måned for måned uden lønnen kravler samme vej.

Mange kineser er overbevist om, at priserne på boliger vil fortsætte med at stige, nærmest i det uendelige, og flere undre sig over, at jeg ikke selv har købt en lejlighed, for det er da en sikker investering. Jeg nu overbevist om at festen for en ende på et tidspunkt. Så længe der kun bygges lejligheder til de rige, er det en uholdbar situation, og til sidst bliver der et stort udvalg af lejligheder, som kun en lille del af befolkningen har råd til at bo i. Min vestlige logik siger mig, at så må priserne uundværligt begynde at falde.

Fugelreden

Findes der nogen bedre måde at fejre OL billetterne end en Olympisk tepotte?

ol_teapot

Tja, det gør der måske, men det skete i hvert fald. Hvis nogen skulle være i tvivl, er tepotten inspireret af det nationale olympiske stadion, bedre kendt som Fuglereden (Bird’s Nest).

Godt vi leder efter en ny lejlighed, for det kniber efterhånden at finde plads til nye tepotter, eller også skulle jeg bare begynde at bruge dem jeg har, fremfor at købe nye til at bruge til te-brygning.

To af mine billetter giver i øvrigt adgang til Fuglereden, som primært vil være rammen om atletik konkurrencerne.

Så mangler vi kun en kuffert mere

Det ankom allerede i sidste uge, hvor vi har i Beijing, så først mandag da jeg mødte på arbejdet blev det helt officielt. Et stk. kinesisk pas med indsat visum der giver ret til indrejse i Schengen.

Tilbage er der så kun at planlægge de sidste detaljer, inden vi kan rejse til Danmark den 19. juli. Det bliver spændende at vise Danmark frem for Spring, og forhåbentligt meget nemmere for hende at forstå mange ting efterfølgende, når hun selv har besøgt landet. Hun ønsker selv at se Den Lille Havfrue i København, men det bliver der helt sikkert ikke tid til denne gang, og jeg har forsøgt at forklare, at det ikke er noget at se frem til, for så bliver hun bare skuffet. Derimod regner jeg med at vi skal en tur til Odense for at se H.C. Andersens hus. Når en kineser høre Danmark omtalt er manges første reaktion at nævne H.C. Andersen, som er umådelig populær her i Kina, så det vil givetvis være en stor oplevelse. Jeg må med skam indrømme, at jeg under mit 4 årige ophold i Odense aldrig nåede så langt, så nu skal det være. En tur til Vesterhavet bliver det nok også til, og da jeg alligevel skal på arbejde en enkelt dag på Mors, er der jo ikke så langt.

Bortset fra det er det primært familiebesøg og præsentation af det nye familiemedlem, men et par dage med rundtur i det midtjyske bliver det nok også til. Det er efterhånden længe siden jeg har været et tur på “min” flyveplads, så den skal nok også vises frem.