- dagbog fra kina
Her endnu et billede fra det lokale marked.
I boderne til venstre i billedet kan man købe forskellige former for færdigtilberedt mad, primært forskellige former for kød, herunder and og kylling. Der er også opstillet nogle borde, så den indkøbte mad kan nydes på stedet med en svalende øl. Jeg har tidligere prøvet at få godt og grundigt problemer med maven, efter at have indtaget noget stegt and købt på markedet, så nu holder jeg mig til frugt og grønt.
Jeg har efterhånden set mange ting i min tid i Kina, men jeg blev alligevel en smule overrasket, da vi i dag var på udflugt i naboprovinsen Liaoning. Inden vi kørte videre fra det første besøg, få at finde en ukendte mur i Liaoning (den kinesiske mur i Liaoning er mildest talt meget dårligt beskrevet), skulle vi have lidt at spise.
Jeg havde godt set at lampen, der sad på vægen over bordet, så lidt hjemmelavet ud. Pæren var nærmest sat fast med tape, og ledningerne samlet på god kinesisk maner ligeledes med tape. Jeg havde dog trods alt ikke forventet at se et bilbatteri, godt og grundigt snavset, under bordet forbundet med pæren lige klar til at blive sluttet til.
Bortset fra det var maden ganske udmærket og bestod af ris samt suppe med noget fed svinkød. Kineserne kan tilsyneladende godt lide det fede kød, men jeg plejer nu at fjerne fedtet og nøjes med selve kødet, selvom jeg har fået at vide, at det skulle være sundt at spise fedtet.
Efter længere tids tilløb har jeg nu fået opdateret mit galleri med min samling af kinesiske tekander. Som det fremgår af billedet herunder, er nogen af dem ganske små, og for de fleste gælder det, at de uden problemer kan være i en hånd. De skal altså ikke sammenlignes med de store “baljer” der bruges i Danmark, men snare små kunstværker.
Galleriet kan ses her.
Der ses meget lidt graffiti i Kina, i hvert fald i de områder jeg hidtil har bevæget mig rundt i, og heldigvis for det. Alligevel synes jeg der ses mere og mere, selvom det måske er indbildning.
Egentlig er det vel en form for reklamer, men mange steder ses der telefonnumre skrevet på mure og ofte med ret store bogstaver. Også i nogle opgange i boligkvarterer er der skrevet telefonnumre, nærmest med et stempel hvilket jo er ret bekvemt, hvis man skal rundt i mange opgange. Ofte er det tilsyneladende numre på folk der tilbyder deres arbejdskraft, hvis man skal have lavet et eller andet – en slags de gule sider i boligblok format.
Her til aften skulle der udvælges musik til bryllupsfesten, for i morgen formiddag er der igen møde om festen. Vist ikke det helst store møde denne gang, men bare for at få de sidste detaljer på plads, og herunder altså musikken. Der skal være musik både når jeg bliver hentet hjemme, hos Springs forældre, når vi kommer tilbage til vores hjem, når vi ankommer til festen og under selve ceremonien, så vi har forsøg at vælge et bredt repertoire, hvorefter den musikansvarlige under festen selv kan vælge og vrage.
Man kan altid høre når nogen i omegnen har bryllup, for så bliver der skruet godt op for musikken udenfor. Lidt for sjov foreslog jeg noget AC DC, som nok skal få vækket nabolaget – ikke fordi jeg er den store AC/DC fan, men en gang imellem er det nu ganske godt. Til min store overraskelse blev det accepteret af min bedre halvdel, så nu er det op til den musikansvarlige om det bliver spillet. Min fordomme om kinesisk musik går på, at det nærmet kan få Richard Ragnvald til at lyde som netop AC/DC, så der er helt sikkert nogle der vil spærre øjnene op til det musik vi har valgt ud.
Vi var igen en tur i te butikken i går. Hvilket faktisk var første gang i august, så det var også ved at være på tide med lidt te kultur. Egentlig var det mest for officielt at indbyde bestyrerinden til vores bryllupsfest om et par uger, men som altid skulle der så også smages på lidt te, og jeg fristes til at sige at som altid blev der også købt lidt te med hjem.
En lidt pudsig oplevelse var det, da der midt i det hele kom en ældre snavset dame ind i butikken for at tigge om penge. Tilsyneladende kommer hun der hver dag i et spinkelt håb om at tigge sig til lidt penge, men det var nu ikke meget hun fik med sig ud. Hvor trist det end er, så må det også være en smule forstyrrende for butikkerne i området, hvis hun ligefrem besøger hele striben hver dag. Hun spottede naturligvis laowai’en der sad og sippede te, men inden jeg kunne bestemme mig til hvor stor en seddel jeg skulle give hende, havde bestyrerinden snuppet en 1 yuan seddel (ca. 70 øre) og var i gang med at genne damen ud af butikken.
Historien illustrerer ganske godt den gabende hul mellem rig og fattig i dagens Kina. Der sidder jeg fredeligt og drikker min te til 3600 RMB per halv kg. (2600 DKK pr. halv kg.), og ind træder en møgbeskidt ældre dame, som givetvis ikke har været i bad siden nytår, og sikkert ikke har fået et godt måltid i endnu længere tid. Jeg bliver tit konfronteret med tigger, men er efterhånden kommet frem til, at hvor trist det end, er så kan det ikke være min opgave at redde dem alle sammen. Det høre også med til historien, at tiggeri faktisk kan være en gnaske indbringende forretning, så nogle faktisk har flere penge at gøre med end arbejderen der knokler dag efter dag og slider sin krop op i en ung alder.
Det er ikke kun på det lokale marked der er gang i salget. Også på fortovet tæt på vores lejlighed (bygningerne i baggrunden, midt i billedet) handles der på livet løs.
Her drejer det sig ikke om frugt og grønt, men mange andre ting. Der bliver solgt tøj, sko, legetøj og hvis man lige skulle få uventet besøg, har der også suppleres med lidt ekstra kopper og tallerkner. Det er faktisk ganske normalt i sommerperiode at se disse små markeder langes vejen, hvor man kan købe forskellige ting. Vi bor i et af de mere velhavende områder i Tangshan, så det er givetvis eftertragtet at brede sit lille tæppe ud på fortovet i netop dette område, for der er som regel ganske mange mennesker, så trafikken på fortovet næsten går i stå.
Midt i al frustrationen over dolken i ryggen glemte jeg helt middagen i mandags. Bryllupsfesten nærmer sig, så mandag var deltagerne samlet til aftensmad på en lille snusket restaurant – det var i hvert fald et af de steder jeg ville have vendt om, hvis ikke det var fordi Springs forældre indbød, så der var ikke så meget andet at gøre end at håbe på det bedste, og krydse finger for at vi have forsyninger nok af toiletpapir derhjemme.
Udover selvfølgelig brudeparret, var også Springs forældre der, samt nogle af dem der arrangere brylluppet, hvilket vil sige ham der ejer det firma der arranger festen, hans søster som skal sørge for noget af det praktiske, bl.a. købe blomster, og ham der fra scenen skal står for selve bryllups ceremonien, eller retter ceremoni plagiatet, for der er jo ikke andet end et show – selve vielsen har jo for længst fundet sted, og festen er egentligt et underligt sammenkog af europæiske og amerikanske traditioner, men alligevel tales der om at det er en tradition at gøre de forskellige ting. Det traditionelle ligger nok mest i det der går forud for selve festen, hvor gommen henter bruden og sammen køre til deres kommende hjem, herunder en masse ritualer. Bl.a. skal der uddeles en frygtelig masse røde kuverter med penge, så jeg håber virkelig at nogen fortæller mig, hvornår jeg skal dele hvad ud. F.eks. skal Springs forældre give mig penge når jeg på et tidspunkt kalder dem for far og mor, og det samme skal mine forældre i princippet. Jeg har dog understreget, at i Danmark kalder man sine svigerforældre ved navn, og jeg kan acceptere at kalde hendes forældre for mor og far under feste, men efterfølgende vil jeg nok have svært ved det.
Den sidste gæst var en gut, som under hele brylluppet skal følge mig. Det er åbenbart en tradition, at både brud og gom har en hjælper til at sørge for nogle af de praktiske ting, og i mit tilfælde også fungere som tolk. Under middagen blev der diskuteret en masse ting om brylluppet, som jeg ikke forstod så meget af, men en del af det var vist også om vores baggrund og om hvordan vi havde mødt hinanden. Til slut fik vi udleveret en lang liste over ting der skal forberedes, hvilket egentlig er gommens forældres opgave, men det bliver selvsagt en smule svært, så der påhviler Springs forældre en betydelig større opgave end de ellers ville have haft. Det tager de tilsyneladende med godt humør, men deres datter bliver jo også godt gift 
De kommende dage vil der komme lidt flere billeder fra det lokale marked. Måske er det sommervarmen der går det, men frugterne så ikke så friske ud som de ellers normalt gør.
Den samme varme var givetvis også skyld i de mange fluer, der sværmede omkring de store kød lunser der lå på slagterens bord. De har måske nok noget kød liggende på køl et eller andet sted, men det er trods alt nogle store stykker der ligger på bordet, og i 30 graders varme kan de sikkert nå har blive godt møre ved bare at ligge der for at tiltrække kunder. Samtidig kan bakterierne nok også nå at formere sig ganske betragteligt inde de må lade livet over gasblusset hjemme i køkkenet. Af samme grund har jeg også flere gange understreget, at vi aldrig skal have kød fra markedet, men fra supermarkedet, som trods alt råder over en køledisk.
For mit vedkommende sluttede den olympiske underholdning lørdag aften i Fuglereden i det nordlige Beijing. Endnu en gang måtte jeg ærgre mig over, at jeg ikke have været forudseende nok, og skaffet billetter til min kone, som denne gang var blevet hjemme i Tangshan. Det var samtidig legenes sidste konkurrencer i Fuglereden, inden atletik konkurrencerne sluttede om søndagen med mændenes maraton.
Der var aften igennem flere interessante konkurrencer i gang, bl.a. kvindernes højdespring, hvor stadionspeakerne nævnte at før første gang i OL’s historie, var de bedste tre over 2,03 meter. Desværre forgik højdespring endnu engang i den modsatte ende af hvor jeg var placeret. Jeg havde ellers en af de dyre billetter til 800 RMB (590 DKK), hvilket betød at jeg sad på det nederste af de tre niveauer, men ude i svinget stort set lige under den olympiske flamme.
Det betød dog til gengæld, at jeg havde god udsigt til mændenes spydkast konkurrence. Jeg kan stadig huske i folkeskole, hvor vi nogle gange i idrætstimerne skulle kast med spyd. Det var bestemt ikke nogen succes for mit vedkommende, så desto mere imponerende var det at se dem kaste spyddet ud omkring 90 meter – norske Andreas Thorkildsen vandt i øvrigt med olympisk rekord på 90.57 meter.
Aftenen bød også på mændenes 800 meter finale. De tider er dog forbi hvor Wilson Kipketer gjorde sig gældende på den distance, men på trods af det var det naturligvis ganske spændende at følge løbet. Herefter var der finale i kvindernes 1500 meter og mændenes 5000 meter, inden aftnes helt store trækplaster kunne skydes i gang.
Det var de to finaler for mænd og kvinder i 4×400 meter stafet. Tidligere på ugen havde amerikanerne skuffet fælt ved at tabe depechen i både mændenes og kvindernes 4×100 meter, så det var op til de to amerikanske hold at genvinde lidt af den tabte stolthed.
Det gjorde de ganske fortrinligt, med sejre i begge konkurrencer, og her fik vi også set, at selvom Jamaica stort set har gjort rent bord på de korte distancer, mødte de deres grænse på 400 meter, hvor de ganske enkelt ikke kunne følge med. Det blev dog trods alt til en tredje plads for deres kvinder.
Således sluttede de olympiske lege for denne gang, men jeg har fået blod på tanden, og mon ikke jeg vil forsøge at skaffe billetter når den olympiske ild igen oplyser det olympiske stadion, denne gang i London i 2012. Desværre er de paralympiske lege i Beijing placeret lidt uheldigt, i hvert fald for vores vedkommende, så vi får ikke tid til at overvære nogle af konkurrencerne, selvom det tilsyneladende er betydeligt lettere at skaffe billetter til denne begivenhed. De handicappede i Kina er dog heller ikke nogen der ligefrem fylder godt i gadebilledet. Det virker mest af alt som om de helst skal gennem væk, så der vil næppe kunne opleves helt det samme hysteri omkrige disse lege.
Kommentar