Jeg har efterhånden set mange ting i min tid i Kina, men jeg blev alligevel en smule overrasket, da vi i dag var på udflugt i naboprovinsen Liaoning. Inden vi kørte videre fra det første besøg, få at finde en ukendte mur i Liaoning (den kinesiske mur i Liaoning er mildest talt meget dårligt beskrevet), skulle vi have lidt at spise.

Jeg havde godt set at lampen, der sad på vægen over bordet, så lidt hjemmelavet ud. Pæren var nærmest sat fast med tape, og ledningerne samlet på god kinesisk maner ligeledes med tape. Jeg havde dog trods alt ikke forventet at se et bilbatteri, godt og grundigt snavset, under bordet forbundet med pæren lige klar til at blive sluttet til.

Bortset fra det var maden ganske udmærket og bestod af ris samt suppe med noget fed svinkød. Kineserne kan tilsyneladende godt lide det fede kød, men jeg plejer nu at fjerne fedtet og nøjes med selve kødet, selvom jeg har fået at vide, at det skulle være sundt at spise fedtet.
Kommentar