Monthly Archive for august, 2008

Page 2 of 5

Ugens fotos 010

Udgivet den 27. august 2008 i Ugens foto. 0 Comments

Se ham udlændingen der går og tager billeder. De ender garanteret på internettet. Var der nogle kineser der udbrød, da vi var en tur på det lokale marked i dag, som ligger få minutters gang fra der hvor vi bor. Ganske rigtigt, her er i hvert fald et af billederne.

picoftheday010

Jeg har efterhånden vænnet mig til at mange kineser tager billeder af mig, eller kigger uhæmmet, og jeg ved jo heller ikke hvor de billeder ender. De bliver uden tvivl vist frem til venner og familie, så det bekymre mig efterhånden ikke så meget at tage billeder af nogle kineser, for min blufærdighed overstiger stadig deres betragteligt.

Jeg kan godt lide at gå en tur på markedet og følge det liv der udspiller sig et sted som her. Her mødes rig og fattige, høj og lav, for markedet er stadig det bedste sted at hente frisk frugt og grønt. Jeg begriber dog stadig ikke, hvad der får nogle til at købe kød et sted som dette, men det skyldes sikkert prisen. Kødet ligger frit fremme i 30 graders varme, mens indehaveren ihærdigt forsøger at holde fluerne væk – jeg kan kun håbe at det bliver kogt godt og grundigt igennem inden det fortæres ved middagsbordet. Jeg opdagede, at en stor del af de små bygninger, hvor man normalt kan købe næsten alt mellem himmel og jord, af en eller anden grund er blevet jævnet med jorden, så jeg frygter for hvor længe den resterende del af markedet for lov til at eksistere. Over alt i den centrale del af byen ses brændemærkede bygninger, som kun venter på at bulldozeren får tid til at kigge forbi. Bystyret er tilsyneladende i gang med en omfattende forskønnelse af byen, hvilket egentlig også er tiltrængt, men forhåbentligt har man også tænkt på at bevare byens sjæl.

Orange nysgerrighed

Udgivet den 26. august 2008 i Dagbog. 2 Comments Tags: .

Lørdag eftermiddag havde jeg billetter til mændenes mountain bike konkurrence, men overvejede at droppe denne event. Dels var der modbydeligt varmt, og dels havde jeg billet til atletik konkurrencerne senere på dagen. Jeg endte dog med at tage af sted, men overværede ikke hele konkurrencen, for ikke at komme for sent til atletik – jeg skulle trods alt også forsøge at få noget at spise inden atletikken gik i gang, hvilket kan være en olympisk udfordring af dimensioner under legene i Beijing, således bestod min frokost denne lørdag af en sund blanding af cola og chips.

mbk2

I Danmark kom der ekstra fokus på mountain bike, da den ellers udtagende Peter Riis Andersen stod frem og erkendte sit dopingmisbrug kort før OL. Han blev senere erstattet, så Danmark stillede med to ryttere – Jakob Fuglsang (start nr. 7) og Klaus Nielsen (start nr. 44).

mbk3

Heldigvis lykkedes det at finde et skyggefuldt sted mellem nogle træer, hvor jeg kunne vente til løbet gik i gang, for ellers havde det næsten været uudholdeligt – jeg lære nok aldrig at holde af varmen. Heldigvis var luftfugtigheden ikke så høj, så det hjalp lidt på det.

mbk4

En af de mere interessante oplevelser inden løbet, var nogle kinesiske piger, der som det mest naturlige i verden bad om at få lov til at holde et lyshåret finsk barn. Kineserne har et eller andet med europæiske børn, for man ser dem aldrig gå helt over gevind, når det gælder kinesiske børn. Det er nok de lyse lokker, der er så fremmedartet for dem, at de simpelthen ikke kan styre deres nysgerrighed. Gad vide hvordan det går, når jeg om et par uger får besøg af min lyshårede nevø og niece? Pigerne var i øvrigt blot nogle få ud at mange med ens orange t-shirts – så vidt jeg har forstået udsendt af myndighederne for at fylde de ”udsolgte” stadions op. Hvorfor man så ikke har valgt en lidt mindre åbenlys beklædning må stå hen i den uvisse kinesiske logik.

mbk1

Efter de første to omgange var danskerne allerede langt bagefter, og jeg drog derfor videre mod atletikstadion og nye oplevelser i Fuglereden. Jakob Fuglsang og Klaus Nielsen sluttede i øvrigt som nummer 25 og 31.

Spændende tidsfordriv

Udgivet den 26. august 2008 i Dagbog. 0 Comments Tags: , .

Lørdag havde jeg billetter til to events to forskellige steder i Beijing, men det var først om eftermiddagen. Mit visa kort virkede ikke, så en shopping tur på Wangfujing var udelukket, men der var alligevel også for mange mennesker, og det var nærmest umuligt at presse sig ind i de olympiske souvenirbutikker. Egentlig var det også for varmt at være udenfor, i hvert fald efter min mening, så jeg tog undergrundstoget til Beijing Military Museum (Military Museum of Chinese People’s Revolution) i den vestlige del af byen. Den vej skulle jeg alligevel for at komme til mountain bike konkurrencen, så det passede ganske godt.

bmm1.jpg

Det var nok heller ikke et sted Spring ville være voldsomt begejstret for at besøge, så det passede ganske godt at gøre det alene. Museet er placeret i en stor monstrøs bygning i bedste kommunistiske arkitektur. Samlingen rummer mange interessante udstillinger, men hovedvægten er lagt på den kinesiske borgerkrig og krigen mod japanerne under anden verdenskrig.

bmm2.jpg

Som tidligere panseret panserværns værnepligtig var det ganske interessant at se samlingen af russiske og kinesiske pansrede køretøjer. Men der var også en ganske fin samling af amerikanske køretøjer som blev beslaglagt under Korea krigen samt japanske våben og køretøjer fra krigen mod japanerne i 30’erne og 40’erne. Alt i alt et ganske spændende museum, selvom der nok var lidt for meget propaganda over nogle dele af udstillingen, men et sted jeg helt sikkert skal besøge igen.

Du er alt for flik, så dig kan vi ikke bruge!

Udgivet den 26. august 2008 i Dagbog. 10 Comments Tags: , .

Jeg føler mig mildest talt røvrendt, for nu at bruge det udtryk. Ikke så meget mig selv, men mere på min kones vegne. Som tidligere omtalt her på bloggen, sagde Spring sit job op, fordi hun var blevet lovet et andet job hos vores venner i Beijing. Det var oven i købet dem der sagde, at hun lige så godt kunne sige sit gamle job op, for det var alligevel dårligt, og det var kun et spørgsmål om tid inden de ville ansætte hende.

Hun har hele tiden lagt vægt på at fortælle dem, at hun ikke havde ret meget erfaring og derfor skulle bruge noget tid til at lære det nye job, hvilket der blev forsikret om ikke var noget problem, for de skulle nok lære hende det hun havde brug for.

Spring var rigtig glad for udsigten til et travlt og meningsfyldt arbejde, og så virkelig frem til at begynde på det nye arbejde. Hun insisterede sågar på at købe en gave til mig, når hun fik sin første løn, som tak for at hun via mig endelig havde fået et godt job. Det nye job startede så småt i starten af august, hvor hun skulle være på leverandørernes fabrikker, indtil kontoret i Tangshan åbnede.

I dag skulle hun så pludselig til en test, som ikke var blevet nævnt tidligere. Som jeg havde forstået det, var det blot en test for at tjekke hendes niveau i engelsk, så de kunne vurdere hvordan hun skulle oplæres i fremtiden. Det var dog en test med udfyldelse af diverse shippingpapirer, som åbenbart ikke blevet udfyldt tilfredsstillende. Men helt ærligt, hvad havde de forventet, når de udmærket vidste, at hun ikke havde erfaring med den slags. Nu blev det pludseligt et problem at hun ingen erfaring har, og de har pludseligt ikke tid til at lære hende op. Hvorfor f….. gav de hende så ikke den test, inden de opfordrede hende til at sige det gamle job op? Og så var der med et også en masse andre ting i vejen. Hun var ikke skarp nok, når det gælder forretninger. Nej, hun er ikke en typisk løgnagtig og manipulerende kinesisk forretningsmand, men de havde jo netop ønsket en medarbejder til at sidde på kontoret og udfylde shippingpapirer, hvor hendes egenskab om mild og venlig vel næppe kan betegnes som et problem. Hun havde også haft en alt for let opvækst, med kærlige forældre som har støttet hende, så hun ikke har mærket megen modgang. Skal det nu være hendes problem? De gik heller ikke ud fra, at hun ville arbejde nærmest i døgndrift. Nej, så skulle de nok også have tilbudt lidt mere, end den efter min mening latterlige løn, og de havde netop sagt at arbejdstiden var fra 8 til 17, men det var så pludseligt et problem, at hun også gerne vil have et liv ud over sit arbejde.

Alt i alt føler jeg lige nu en stor vrede, og ikke mindst en afgrundsdyb skuffelse. Havde det været hvilket som helts andet firma, var der nok ikke andet at gøre end at trække på skulderne, og så komme videre. Men dette er trods alt nogen vi ellers har betragtet som venner, og som vi troede vi kunne stole på. Jeg troede trods alt at en aftale var en aftale, ikke mindst mellem venner – lige nu har jeg dog svært ved at betragte dem som venner, for venner snyder trods alt ikke hinanden.

Update:

De fremgår ganske vist af overskriften, men måske ikke så tydeligt af selve indlægget. På trods af at hun allerede var blevet lovet et job, og fået at vide at de nok skulle tage sig tid til at oplære hende, fik hun i dag at vide at de ikke kan bruge hende alligevel. 

Sølv til Danmark

Udgivet den 26. august 2008 i Dagbog. 0 Comments Tags: , .

Det var lidt stort – at opleve en dansk sølvmedalje ved OL. Specielt efter at være gået glip af en guldmedalje forrige weekend, fordi jeg ikke havde tid til at tage til rostadion. Det havde jeg til gengæld i fredags, og på trods af bagende hede gjorde de to danske deltager det til en fornøjelig dag.

Solen bager

På trods af skilte om at det var forbudt, var der alligevel en skov af paraplyer, som gav lidt tiltrængt skygge mod den ubarmhjertige sol, der gav sved på panden, bare ved at sidde stille og roligt for at overvære konkurrencerne, så egentligt fortrød jeg, at der ikke var blevet plads til en lille paraply i tasken.

Kayak Four (K4) 500m Women Fina

Mange af finalerne havde kinesisk deltagelse, og det var en fornøjelse at opleve kinesernes entusiasme, på trods af at de kinesiske udøver ikke var i nærheden af at gøre sig gældende i kampen om podiepladserne.

De danske deltagere i midten

Det var de to danskere i toer kajak på distancen 1000 meter – Kim Wraae Knudsen og Rene Holten Poulsen. Jeg sad lige inden 750 meter mærker, så der var stadig 250 meter ned til målstregen, og derfor en smule svært at følge med, men heldigvis var der en stor tv skræm der viste begivenhederne tæt på.

Danskerne

Medalje overrækkelsen forgik nede ved målstregen, så det var ikke så nemt at se de små mænd, på skamlen, på så lang afstand, men jeg kunne da trods alt se Dannebrog stryge til tops – desværre ikke på den midterste flagstang, men på sølvpladsen.

Sølv til Danmark

Alligevel var den en kæmpe oplevelse, selvom varmen næsten var ulidelig, og det var bestemt ikke behagelig at sidde der i 30 graders varme, uden nogen form for skygge og igen vind. Lidt ærgerligt at arrangørerne ikke havde sørget for lidt skygge, men jeg sad åbenbart på den billige langside, for over på den anden side af vandet var der en lille tribune med overdækning.

Fordomme

Udgivet den 25. august 2008 i Dagbog. 0 Comments Tags: .

I går hørte jeg den igen, men selvom jeg efterhånden har hørt det rigtig mange gange efterhånden, irritere det mig hver gang. I går snakkede taxachaufføren lystigt med Spring, og hans hovedinteresse var naturlig nok laowai’en som pludseligt sad på hans bagsæde. Han sluttede så af med at bemærke, at jeg virkede som en flink fyr, hvilket tilsyneladende overraskede ham, for udlændinge foragter jo normalt kineserne. Foragter kineserne! Hvem i alverden har bildt dem det ind?

Jeg kan aldrig nogensinde følt foragt overfor kineserne, tværtimod har jeg stor respekt for Kina og den kinesiske kultur, hvilket er en af grundene til at jeg i første omgang sagde ja til at blive udstationeret i netop Kina. Samtidig er jeg gift med en kineser, hvilket vel er bevist nok i sig selv, men jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor mange kineser bliver ved med at leve i de gamle fordomme. Givetvis fordi de i skolen oplæres i de kinesiske ydmygelser for mange år siden, og det er tilsyneladende et godt middel til at fremelske nationalfølelsen.

I tiden op til OL var der mange demonstrationer, ikke mindst i forbindelse med den olympiske fakkels tur rundt i verden, men demonstrationer en var jo netop ikke vendt mod den kinesiske befolkning, men den kinesiske regering, hvilket mange måske har svært ved at forstå. Foragter vesterlændinge virkelig kineseren? Jeg tvivler, men det er næppe sidste gang jeg har hørt den bemærkning.

Ugens fotos 009

Udgivet den 25. august 2008 i Ugens foto. 0 Comments

Tangshan blev i 1976 ramt af et af de mest voldsomme jordskælv i moderne tid, når man se på antallet af omkomne. Ifølge de officielle tal mistede 242.419 personer livet. Men det reelle tal bliver næppe nogensinde kendt, og mange anser tallet for at være langt højere. Det meste af byen blev jævnet med jorden, og Tangshan er derfor i dag en by uden mange levn fra fortiden. Der findes dog gamle bygninger længere væk fra centrum, som efterfølgende blev repareret eller genopført.

picoftheday009

På byens centrale plads er der i dag et stort mindesmærke, og lidt derfra et museum som fortæller om den heroiske hjælpeindsats efter jordskælvet. Hjælpeindsatsen synes dog knap så heroisk, når man tænker på hvordan hjælp udefra blev afvist, og redningsarbejdet blev overladt til dårligt udrustede soldater.  

Beklager, alt udsolgt!

Udgivet den 25. august 2008 i Dagbog. 0 Comments Tags: .

tomhed.jpg

Ugens fotos 008

Udgivet den 21. august 2008 i Ugens foto. 0 Comments Tags: .

Jeg har tit undret hvad der sker med affaldet, bort set fra det der ender på gaden.

picoftheday008

Et af svarene, for der ser sikkert mange, er små indhegnede steder spredt rundt om i byen. Nogen typer affald kan man få penge for, og det bliver tilsyneladende samlet samme disse steder. Hvad der så sker med alt det andet affald, som ikke er penge værd, er uvist.

At der er penge i affaldet ses tydeligt på de mange, der køre rundt i boligområderne og råber op, for at folk skal komme ned og sælge deres affald. Bemærk også den lille pseudo-lastbil, som der findes rigtig mange af i Tangshan og omegn. De burde efter min mening forbydes ved lov – dels køre de så langsomt, at de er voldsomt irriterende for de øvrige trafikanter, og dels sviner de usandsynligt meget deres lille størrelse taget i betragtning.

Guldfeber

Udgivet den 21. august 2008 i Dagbog. 2 Comments Tags: .

Efterhånden er jeg træt af konstant at blive bombarderet med nyheder om hvor fantastisk de kinesiske udøvere klare sig til OL, og hvor mange guld medaljer de slæber hjem til det store mægtige fædreland, eller hvordan de på de statsautoriserede propaganda kanaler (også kendt som CCTV) græder deres skuffelse ud over, at have svigtet landets og dets borgers tillid. Jeg er også grundigt træt at den totalt ensidigt positive dækning af de olympiske lege – ikke et eneste indslag kan jeg mindes, som bare har haft en snert af kritik. Men i et land hvor staten suverænt kan bestemme, hvad der skal sendes ud til befolkningen og med gavmild hånd skubbe lidt for kritiske journalister til side, kan man vel ikke forvente sig andet.

guld

For et par dage siden så jeg en nærmest sygeligt skadesfro studievært på CCTV9 glæde sig over, at Kina klarede sig bedre end hele EU. Men er Kina virkelig så gode som de selv tro? I følge den senste medalje statestik jeg kunne finde, har Kina vundet 45 guld, 14 sølv og 20 bronze, mens der samlet set er uddelt 681 medaljer. Den kinesiske befolkning udgør ca. 20 % af den totale verdensbefolkning, og burde således i princippet have tage 20 % af de uddelte medaljer. 20 % af de uddelte medaljer svare til omkring 135 medaljer, hvilket altså giver et “underskud” på 56 medaljer, som Kina burde have vundet – kun overgået af Indien med et underskud på 114. Til sammenligning har USA et pænt overskud på 51 medaljer, og er i den sammenligning den suverænt bedste nation, men også Strobritanien, Rusland og Australien følger pænt med, med et overskub på over 30 medaljer. Også Danmark klare sig ganske godt i denne sammenligning med et overskud på 5 medaljer.

Så vidt jeg kan regne ud har EU landende samlet set vundet 203 medaljer, men med en bofolkningsandel på kun omkring 7,5 % resultere det i et overskud på imponerende 153 medaljer – en difference sammenlignet med Kina på 209 medaljer.

Til billedet af de, trods alt, mange kinesiske medaljer høre et benhård program, hvor børn i en meget ung alder udvælges til byhold, provinshold og, hvis de er meget heldige og træner hårdt, landsholdet. Det er givetvis de færreste forældre i Danmark og resten af den vestlige verden, der ville byde deres børn den slags strabasser, men i Kina kan idrætten i allerhøjeste grad være en vej ud af fattigdommen og føre til national anerkendelse. 

Det bedste land er i øvrigt Jamica, som har vundet mere end 2500 % af de medaljer de burde have vundet. USA har til sammenligning vundet 254 % flere medajer end de burde, mens Kina kun har vundet 58 %.