- dagbog fra kina
Jeg kunne stå for denne knæler, som jeg så tæt på den kinesiske mur ved Liujiakou, så den fortjener at komme med uden Ugens fotos, specielt når den beredvilligt stillede sig an og kiggede pænt ind i kameraet som jeg “bad” den om.
Jeg gjorde i hvert fald hvad jeg kunne for at fange dens opmærksomhed uden at skræmme den væk, og det lykkedes ganske godt.
Ingen ferie i Kina uden en tur til den kinesiske mur. Turen i gik i dag således til den kinesiske mur ved Liujiakou, hvor vi var første gang i slutningen af februar. Den gang var den en bidende kold vind, som fik os til at vende om ret hurtigt, men jeg fik dog set så meget, at det var et sted jeg skulle tilbage til.
Målet i dag var at følge muren op på toppen af et lille bjerg, men turen derhen tog længere tid end beregnet. GPS’en viser at jeg samlet har tilbagelagt 6.38 km, har gået 2 timer og 15 min og stået stille i 1 time og 52 min, så jeg har nok brugt lidt for lang tid til at tage billeder og ellers nyde naturen og ikke mindst muren. Det tog næsten to timer at nå hen til hvor stigningen begynder, og med konen ventende i bilen, besluttede jeg at det nok var bedre at vende og vende tilbage en anden dag.
Heldigvis så jeg, at en smal grusvej passere muren der hvor stigningen begynder, så næste gang jeg skal til Liujiakou slipper jeg for at tilbagelægge den strækning jeg nu har gået to gange, og kan køre direkte til opstigningen.
Liujiakou er helt klar en af mine favoritter når det gælder den kinesiske mur i Hebei. Kun lige til sidst møde jeg et par andre på muren, og ellers var de eneste mennesker jeg så nogle bønder og fårehyrder, så her er der virkelig mulighed for at have muren helt for sig selv. Siden jeg var der første gang er der dog blevet bygget en restaurant tæt på muren, så jeg frygter for at stedet skal blive omdannet til et ”turist helvede” i lighed med hvad der ses andre steder. Heldigvis ligger Liujiakou langt fra Beijing, så der vil næppe komme mange turister helt derud.
Den første ferie dag blev benyttet til at tage en tur til Xianghe, mellem Beijing og Tangshan, for at kigge på møbler til vores kommende lejlighed i Laoting. Efter sigende skulle Xianghe være det største område for møbler i det nordlige Kina, og der er i hvert fald mange og meget store butikker med møbler og forskellige andre ting til hjemmet. Egentlig virker det som et underligt sted at placere så mange møbel butikker, men det ligger næsten midt mellem Beijing, Tianjin og Tangshan, så oplandet byder på temmelig mange potentielle kunder – på trods af det var der ikke ligefrem trængsel, på trods af Kina holder ferie i denne uge.
Jeg synes ikke det er specielt billigt at købe møbler i Kina, hvis man ellers skal have en rimelig kvalitet, og størrelsen af møbelcenteret i Xianghe gør, at der er mere end rigeligt at vælge i mellem, og noget for enhver smag. Meget af det var virkelig gammeldags, og et af stederne har ligefrem en hel afdeling inspireret af gamle franske møbler, så der må jo være et marked for den slags i Kina.
Jeg har en plan om at få indrettet et lille kinesisk hjørne i vores nye lejlighed, med en klassisk kinesisk reol samt et lille bord med to kinesiske stole. Problemet er bare, at de reoler jeg hidtil har set koster min. 6000 RMB (ca. 4600 DKK), og bord med to stole koster nogenlunde det samme, så indtil videre leder jeg videre i håb om at finde et sted, hvor det er billigere med en knap så eksotisk træsort.
De sidste brikker er ved at falde på plads omkring vores nye lejlighed i Laoting. Da vi så lejligheden var gulvet temmelig beskidt, efter at lejligheden har stået tom i et års tid med åbne vinduer, så vi vil bede ejeren om at gøre lejligheden ren, og så tager derned igen senere på ugen, muligvis fredag, for forhåbentligt at få de sidste detaljer på plads.
Migrantarbejderne i Kina lever en hård tilværelse, og set fra sidelinjen lever de en tilværelse i samfundets absolutte bund. Som udlændinge kan det være meget svært at forstå, at store dele af landets indbygger nærmest per automatik kan behandles som skidt, bare fordi de har været så uheldige at blive født i en fattig provins.
Overfor messehallerne i Tangshan er et nyt fint kontorbyggeri under opførelse, og mens reklamerne fra messen spejler sig i vinduerne, får en af migrantarbejderne sig en velfortjent lur i fuld offentlighed lige op ad vinduet. Disse arbejdere er dog heldige, at de kan bo inden
dørs mens byggeriet færdiggøres, for ofte ses store grønne telte, hvor arbejderen bord tæt sammen under kummerlige forhold, blot for at tjene penge til familien derhjemme uden vest på.
Hvert år afholdes en stor messe i Tangshan med udstilling fra byens mange porcelænsfabrikker. Af en eller anden grund er det opstået en tradition i Tangshan for fremstilling af porcelæn, så byen er kendt i hele Kina for porcelæn. I Tangshan er der således en stor mangfoldighed af fabrikker, der fremstiller alt fra kopper og tallerkner over store vaser til toiletter og håndvaske.
Messen i år var den 11. i rækken, men sidste år nåede jeg ikke ind til selve messen. Sidste år fik jeg dog set noget af det imponerende udvalg, som efter messen bliver solgt i små boder bag ved messehallerne.
Der var dog også andet end porcelæn, og et par boder havde udstilling og salg af tepotter fra Yixing. Vi fandt en flot tepotte, men til en pris af 8000 RMB (5950 DKK) nøjes vi med at kigge. Ellers var en stor del af ustillingen præget af store kinesiske vaser og krukker, og andre farvestrålende ting i porcelæn, som helt sikkert ville være svært at få solgt i Danmark, men flot så det ud, selvom det ikke lige var min smag. Det dyreste jeg så var en stor krukke til over 300.000 RMB (223.000 DKK), men der var givetvis andre endnu dyre ting. En stor flot tallerken med en diameter på omkring 50 cm kostede 79.000 RMB (59.000 RMB), men der var også mange billige ting, så der var lidt for enhver smag og pengepung. Vi nøjes med at købe et tesæt i porcelæn og to gaiwan.
Klik på et af billederne for at gå til galleriet med flere billeder fra udstillingen.
Imponerende ser det ud, indgangen til Tangshans fineste boligkomplekst, og udefra ser det hele generelt pænt ud, og det er tilsyneladende en god kvalitet.
I vores boligjagt har jeg dog været på besøg i flere af lejlighederne, og her høre det imponerende og ikke mindst den gode kvalitet op. Selvom det er blevet bygget i løbet af de seneste par år, så ligner opgangene en nedslidt folkeskole, og lejlighederne er nærmest et katalog i dårlig smag, kvalitet og først og fremmest dårligt håndværk. I øjeblikket bliver der i det meste af Kina bygget en utrolig mængde lejligheder, så hvis man tager fremtiden i betragtning, kan det ikke andet en ærgre at der ikke lige offers det sidste på at få en ordentlig kvalitet. Efter min vurdering står mange af lejlighederne tomme, fordi ejerne venter på at prisen skal stige, så de kan sælge lejlighederne med en vis fortjeneste. Jeg tvivler dog på at priserne kan blive ved med at stige, selvom mange kineser mener det modsatte, og på et eller andet tidspunkt må ballonen briste og priserne falde.
Jeg blev i går kaldt til møde på den lokale politistation, men eftersom vi var i Laoting for at se på lejligheder måtte det vente til i dag. Det viste sig, at jeg var bagud med at betale skat for leje af lejligheden, hvilket ikke var så overraskende, idet jeg ikke have nogen anelse om, at der skulle betales skat for det. Det var endda skat for 2007 der skulle betales, og senere vil vi bliver bedt om at betale for i år.
Der skal betales 10 % af den årlige husleje i skat til politiet, men præcist hvad de penge går til er svært at vide. Mon ikke de går ubeskåret til velgørenhed, så betjentene kan få et nyt bordtennisbord, eller en middag på den lokale Great Wall restaurant.
Desuden havde de brokket sig over, at jeg ikke havde registreret mig igen efter at have været i Danmark, men ifølge de oplysninger jeg har fået fra den danske ambassade i Beijing, skulle det netop ikke være nødvendigt. Det var dog blot at udfylde et skema, og så var der ingen problemer med det. Samtidig blev det også registreret, at Spring nu bor på samme adresse.
Vi var i går en tur i Laoting, for at kigge på lejligheder. Springs kusine havde fundet frem til fire forskellige lejligheder, som vi skulle kigge på, men da hun skulle undervise i løbet af weekenden blev vi nød til at tage derned fredag. Den ene lejlighed var ved at blive sat i stand, mens en anden slet ikke var gjort færdig. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke sørger for at lejligheden fremstår så godt som muligt, når man forsøger at leje den ud, men det har jeg efterhånden set flere eksempler på. Jeg skal i hvert fald ikke leje noget, hvor det er umuligt at se om det bliver godt eller skidt.
En af lejlighederne var rigtig god, og fuldt ud på højde med hvad vi ellers har set i Tangshan, og faktisk bedre. Lejligheden har et stort køkken, som er helt på niveau med et dansk køkken, og fire værelser inkl. soveværelse og børneværelse og med to etager. Huslejen er kun på 19.000 RMB om året (ca. 14.150 DKK), så det er lidt af et fund for de penge, og så kan huslejen muligvis forhandles længere ned. Ejeren har selv sat lejligheden i stand for et år siden, men aldrig brugt den, så alt ser ud til at være i perfekt stand.
Hvis ellers vi kan få de sidste detaljer på plads, håber jeg meget at det bliver vores fremtidige hjem – i hvert fald for nogle år.
Der er ikke mange gamle historiske bygninger i Tangshan. Som by er Tangshan forholdsvis ung, og det der måtte have været af historiske bygninger blev stort set jævnet med jorden under det voldsomme jordskælv i 1976. Der findes dog enkelte gamle pagoder i området omkring Tangshan, som blev beskadiget under jordskælvet og efterfølgende istandsat.
En af de ældste bygninger i Tangshan er derfor resterne af denne bygning på universitetets område, der står tilbage som en opmindelse om den ødelæggende kraft jordskælvet forårsagede. Et sted ser det ud som at de øverest etager spimelthen er blevet revet løs og landet ved siden af den nedereste etage.
Ifølge de officielle tal døde 242.419 som følge jordskælvet, men mange mener at det faktiske tal er betydeligt større.
Jeg modtog i dag en pdf fil med en folder, hvori tre virksomheder præsentere deres kompetencer omkring Kina. En af virksomhederne er C3 Consulting med Annette Dahl i spidsen, som underviste mig i det kinesiske sprog og kinesisk kultur inden min udstationering i Kina.
Papirudgaven af folderen skulle være klar i morgen, og klar til distribution til virksomheder med interesse i Kina. Umiddelbart måske ikke så interessant for mig, eftersom jeg jo allerede kender C3 Consulting, og har mødt Annette flere gange her i Kina. Det er dog alligevel ganske interessant, eftersom jeg har leveret billederne til folderen, efter opfordring fra netop Annette. Jeg kiggede derfor med spænding og også en vis stolthed pdf versionen igennem, og ganske interessant at komme på tryk på den måde.
Jeg kan varmt anbefale en kursus hos C3 Consulting for alle der skal udstationeres i Kina, eller blot skal gøre forretninger i Kina. Jeg er overbevist om at jeg ville have haft en betydeligt mere vanskelig start, hvis jeg ikke på forhold var klædt på via udstationerings kurset.
Mere info om C3 Consulting kan ses på firmaets hjemmeside.
Kommentar