- dagbog fra kina
Jeg kunne stå for denne knæler, som jeg så tæt på den kinesiske mur ved Liujiakou, så den fortjener at komme med uden Ugens fotos, specielt når den beredvilligt stillede sig an og kiggede pænt ind i kameraet som jeg “bad” den om.
Jeg gjorde i hvert fald hvad jeg kunne for at fange dens opmærksomhed uden at skræmme den væk, og det lykkedes ganske godt.
Ingen ferie i Kina uden en tur til den kinesiske mur. Turen i gik i dag således til den kinesiske mur ved Liujiakou, hvor vi var første gang i slutningen af februar. Den gang var den en bidende kold vind, som fik os til at vende om ret hurtigt, men jeg fik dog set så meget, at det var et sted jeg skulle tilbage til.
Målet i dag var at følge muren op på toppen af et lille bjerg, men turen derhen tog længere tid end beregnet. GPS’en viser at jeg samlet har tilbagelagt 6.38 km, har gået 2 timer og 15 min og stået stille i 1 time og 52 min, så jeg har nok brugt lidt for lang tid til at tage billeder og ellers nyde naturen og ikke mindst muren. Det tog næsten to timer at nå hen til hvor stigningen begynder, og med konen ventende i bilen, besluttede jeg at det nok var bedre at vende og vende tilbage en anden dag.
Heldigvis så jeg, at en smal grusvej passere muren der hvor stigningen begynder, så næste gang jeg skal til Liujiakou slipper jeg for at tilbagelægge den strækning jeg nu har gået to gange, og kan køre direkte til opstigningen.
Liujiakou er helt klar en af mine favoritter når det gælder den kinesiske mur i Hebei. Kun lige til sidst møde jeg et par andre på muren, og ellers var de eneste mennesker jeg så nogle bønder og fårehyrder, så her er der virkelig mulighed for at have muren helt for sig selv. Siden jeg var der første gang er der dog blevet bygget en restaurant tæt på muren, så jeg frygter for at stedet skal blive omdannet til et ”turist helvede” i lighed med hvad der ses andre steder. Heldigvis ligger Liujiakou langt fra Beijing, så der vil næppe komme mange turister helt derud.
Den første ferie dag blev benyttet til at tage en tur til Xianghe, mellem Beijing og Tangshan, for at kigge på møbler til vores kommende lejlighed i Laoting. Efter sigende skulle Xianghe være det største område for møbler i det nordlige Kina, og der er i hvert fald mange og meget store butikker med møbler og forskellige andre ting til hjemmet. Egentlig virker det som et underligt sted at placere så mange møbel butikker, men det ligger næsten midt mellem Beijing, Tianjin og Tangshan, så oplandet byder på temmelig mange potentielle kunder – på trods af det var der ikke ligefrem trængsel, på trods af Kina holder ferie i denne uge.
Jeg synes ikke det er specielt billigt at købe møbler i Kina, hvis man ellers skal have en rimelig kvalitet, og størrelsen af møbelcenteret i Xianghe gør, at der er mere end rigeligt at vælge i mellem, og noget for enhver smag. Meget af det var virkelig gammeldags, og et af stederne har ligefrem en hel afdeling inspireret af gamle franske møbler, så der må jo være et marked for den slags i Kina.
Jeg har en plan om at få indrettet et lille kinesisk hjørne i vores nye lejlighed, med en klassisk kinesisk reol samt et lille bord med to kinesiske stole. Problemet er bare, at de reoler jeg hidtil har set koster min. 6000 RMB (ca. 4600 DKK), og bord med to stole koster nogenlunde det samme, så indtil videre leder jeg videre i håb om at finde et sted, hvor det er billigere med en knap så eksotisk træsort.
De sidste brikker er ved at falde på plads omkring vores nye lejlighed i Laoting. Da vi så lejligheden var gulvet temmelig beskidt, efter at lejligheden har stået tom i et års tid med åbne vinduer, så vi vil bede ejeren om at gøre lejligheden ren, og så tager derned igen senere på ugen, muligvis fredag, for forhåbentligt at få de sidste detaljer på plads.
Kommentar