Monthly Archive for september, 2008

Page 2 of 5

Ferietid

I næste uge er det 1. oktober, og dermed Kinas nationaldag, hvilket betyder at en stor del af Kina holder en uges ferie. Faktisk er der kun tre dages ferie, men mange skal på arbejde i weekenden, så der spares to ekstra dag op, hvilket giver ret til en hel uges ferie. Det betyder så, at jeg også skal på arbejde både lørdag og søndag – hurra!

Der bliver dog ikke så meget tid til afslapning. To dage har vi planlagt en tur til den kinesiske mur, og vi er inviteret til to bryllupper. Ved den ene bryllup er vi inviteret allerede klokken 8, og skal møde op hos brudens forældre. Jeg har jo allerede oplevet, hvad der foregår hos brudgommen, så der bliver spændende at se, hvordan forberedelserne hos bruden forløber. Derudover skal vi en dag ud og kigge på møbler til en forhåbentligt kommende lejlighed, samt en tur til Tianjin for at besøge Springs moster.

Nu med filter

I forbindelse med familie besøget i sidste uge, og en tur til den kinesiske mur ved Shanhaiguan, lykkedes det langt om længe at huske at bruge mit polarisationsfilter til kameraet.

25090803.jpg

Det er ikke helt uden betydning om det pågældende filter bruges, for ofte er jeg kommet hjem med billeder der bestem ikke har været tilfredsstillende, når det glæder himlen i baggrunden. Uden filteret kommer himlen let til at virke hvid med et turkis skær, som det ses på billedet ovenfor, mens det med filteret er lettere at få et mere naturligt billede, som ellers kan være vanskligt at genskabe elektronisk. Et eksempel på dette ses herunder.

25090804.jpg

Det er også muligt at skabe en flot blå himmel, som det ses på eksemplet herunder, så fremover vil jeg forhåbentligt huske at bruge filteret.

25090805.jpg

Billederne vises uredigeret, og de to nederste kunne godt gøres lidt lysere, for at få flere detaljer med, samtidig med at den blå himmel bevares. På det øverste billede vil det dog være mere eller mindre umuligt at genskabe en blå himmel, men mindre den hvide del af himlen direkte udskiftes eller “males” over.

Kølige tider

Det er utroligt så hurtigt årstiderne skifter her i Tangshan og det nordlige Kina. I sidste uge gik vi svendende rundt i shorts og t-shirt – og det var bestemt ikke nogen fornøjelse med skjorte og slips til brylluppet for halvanden uge siden. I går måtte jeg tænde for varmen i bilen, da jeg kørte hjem, og idag var det så tid at bruge de sædvanlige 10 min på at finde ud af, hvordan aircondition anlægget på kontoret omstilles fra afkøling til opvarmning – ikke at det burde være nogen større videnskab, men med en masse kinesiske tegn på fjernbetjeningen er det mest et spørgsmål om trial and error at få det til at virke.

En fordel ved den køligere tid er, at det nu igen bliver hyggeligt og til at holde ud at brygge lidt kinesisk te om aften. Hidtil har det være for varmt til te efter min smag, men lidt grøn te er det dog blevet til. Nu venter de andre te typer der er bedre egnet til efteråret og vinteren, bl.a. pu-erh og oolong.

Ugens fotos 024

Her endnu et billede fra det indre af Tangshans største universitet.

picoftheday024

Umiddelbart ligner det ikke noget der anspore læring og store tanker, og specielt om vinteren må det være en trist fornøjelse at bevæge sig rundt på de mørke og kolde gange. Som dansker skal man trods alt nok være varsom med kritik af den slags, med tanke på vores mange nedslidte og usunde folkeskoler.

Gaver

Selvom det er mest normalt at give penge til kinesiske bryllupper, så fik vi alligevel et at gaver, og disse fra Springs kusine synes jeg fortjener at blive vist frem.

25090801.jpg

Hendes far er en ganske habil maler, og hans datter er bestem også ganske talentfuld. Hun gav os disse to meget kinesiske malerier, som er flot indrammet på silkebaggrund.

25090802.jpg

Vi har ikke helt bestemt hvor de skal hænge, og der kommer nok også til at vente til vi har fundet en ny lejlighed, men de skal helt klart op at hænge.

Ugens fotos 023

Under et kort visit på byens største universitet, blev der lige tid til at stikke hovederne indenfor i et auditorium.

picoftheday023

Selvom universitet ikke er særlig gammel – så godt som alle bygninger i Tangshan er opført efter jordskælvet i 1976 – så bære mange af bygningerne, specielt indendøre, præg af dårlig vedligeholdelse, hvilket egentlig er ganske normalt i Kina. Auditoriet så dog ud til at fungere ganske udmærket selvom det var en smule slidt at se på, og ikke ligefrem spækket moderne hjælpemidler.

Ugens fotos 022

Der er et eller andet fascinerende ved de kinesiske tegn, specielt når de er skrevet med pensel af en kyndig og erfaren person.

 picoftheday022

Rundt om i gadebilledet ses der naturligvis også mange eksempler på de kinesiske skriftstegn, og specielt de lidt falmede mure med røde tegn, som ses mange steder, virker særligt facinerende efter min mening.

Ugens fotos 021

På gågaden med dinosaurerne er der hver weekend en spændende atomsfære med gadesælgere, som på et udbredt tæppe forsøger at sælge forskellige ting. Man kan både købe tøj og nødder, men primært er det antikviteter der sælges.

picoftheday021

Endnu har jeg ikke købt noget, men jeg tror også man skal være ganske varsom med sine køb et sådant sted, og i hvert fald ikke regne med at alt der ser gammelt ud rent faktisk også er gammelt.

Lidt til den søde tand

Jeg har haft slik med på arbejde i dag, hvilket jeg jo ellers aldrig har…

 22090801.jpg

Det er åbenbart tradition, at man efter brylluppet uddeler slik på sin arbejdsplads til kollegaerne.  Egentlig en ganske god måde at få budskabet bredt rundt til dem i organisationen, som endnu ikke måtte kende til det overståede bryllup. Dem der har fået noget slik går tilbage til deres andre kollegaer og fortæller, at de har fået noget slik og hvorfor, og snart er budskabet spredt rundt til alle.

Jeg havde på forhånd fået instrukser på hvad jeg skulle gøre, så slikket er blevet afleveret på to forskellige kontorer, og herfra er der så bare at håbe at både slik og det glade budskab spredes.

Ugens fotos 020

Mig bekendt har Tangshan kun en enkelt gågade, hvor der ikke er adgang for biler, og fodgængerne derfor en sjælden gang kan færdes i ro og mag uden fare for at blive mejet ned af en mig-først-bilist med hornet i bund.

picoftheday020

Af en eller anden grund består udsmykningen af store dinosaurus figurer, i noget der kunne ligne naturlig størrelse. Hvorfor det lige blev dinosaurusser, der blev valgt til udsmykning, ved jeg ikke, og egentlig pynter der ikke specielt meget, men specielt er det i hvert fald.