Monthly Archive for december, 2008

Godt Nytår

I Kina er den 31. december stort set en almindelig dag, hvor der arbejdes på vanlig vis. For kineserne er nytår lig med det kinesiske nytår, og efter to år i Kina må jeg indrømme, at jeg faktisk også ser mere frem til det kinesiske nytår, som med fest, farver og fyrværkeri klart overstråler det danske og vestlige nytår. Der er en helt anden glæde, stemning og varme over det kinesiske nytår, som man nok skal have oplevet på nærmeste hold, for rigtig at forstå det. Et godt tegn er den enorme folkevandring der finder sted, når migrantarbejdere i hobetal søger tilbage til deres hjemegn, for at fejre nytåret sammen med familien, som de ofte kun ser denne ene gang om året.

31120801.gif

Bort set fra at jeg glemte min nøgle, har vi selv brugt det sidste af dagen på indkøb i Tangshans største supermarked, samt en tur i et nyt stort shopping center i Tangshan. Det kan godt være det er nyt, men interessant er det bestemt ikke, men vi fik da købt en enkelt luftfugter og en riskoger – ikke en ny bil, men blot et elektrisk apparat til at koge ris. Efter at have brændt tilstrækkelig mange ris på, krævede Spring en elektronisk løsning, så nu slipper vi forhåbentligt for flere brændte ris.

Godt Nytår!

Hjemme igen

Så lykkedes det at komme hjem til Kina og Laoting efter næsten to uger med flæskesteg, and og ikke mindst risalamande. Opladeren til min bærbare computer led tilsyneladende også af jetlag, for den virkede pludselig ikke, og desværre lå det nye password til bloggen kun på den bærbare. Nu har jeg skaffet en ny ledning, og så køre bloggen igen. Om det også var jetlagget der spillede ind ved jeg ikke, men jeg glemte nøglerne til mit kontor – ikke det store problem med et kvarters kørsel hjem, men nu er der altså en time hver vej, og så er det mindre heldigt. Til alt held havde jeg et møde først på dagen, så det gik kun ud over en halv dag, og jeg fik alligevel at vide, at det er meget normalt at gå hjem til middag her nytårsaftensdag – ja der arbejdes også den 31. december i Kina.

Julen gik som julen nu går med nævnte and, flæskesteg og risalamande, og naturligvis masser af gaver. Ellers stod det mest på familiebesøg, en tur i svømmehal, hvilket var meget uvant for Spring, spil på PlayStation – ja, egentlig var det min lille niece der fik spillet, men de voksne kan jo også være børn – og en tur til Århus blev det også til. Egentlig ville vi have været en tur i Den Gamle By, men hård blæst og lav temperatur fik os på andre tanker. Spring spurgte interesseret om dette virkelig var Århus downtown, og hvor alle højhusene så var blevet af. Ja, der er stor forskel på lille Tangshan og store Århus.

Af andre overraskelser var der de høje priser, hvilket egentlig også blev opdager under sommerferien, men ikke mindst at butikkerne har lukket i helligdagene. I Kina er det helt almindeligt, at butikkerne holder åben på de kinesiske “helligdage”, og der er faktisk der hvor der er mest travlt og kan spares flest penge, så for mange kineser er fridagene lig med shopping. En smule overraskende var også den totale mangel på fyrværkeri juleaften. Hvorfor der lige blev forventet fyrværkeri ved jeg ikke, men den danske jul kan nok bedst sammenlignes med det kinesiske nytår, hvor himlen oplyses i et sandt fyrværkeri inferno.

På trods af en vis skepsis lykkedes det at komme tilbage til Kina uden overvægt. Ikke så meget pga. julegaverne, men jeg har efterhånden for vane at slæbe en del bøger og cd’er med tilbage til Kina. I Tangshan er der næsten umuligt at opdrive udenlandsk musik der ikke er et par år gammel, og det danske musik begrænser sig til Michael Learns To Rock og Aqua. For det ikke skal være løgn blev der købt lidt flere bøger i Arlanda (vi skulle over Stockholm hjem), til yderst rimelige priser.

Juleferie

Om lidt går turen mod Beijing, og 15:45 (kinesisk tid) letter vi forhåbentligt mod København. Den 28. december rejser vi igen tilbage til Kina, så der bliver lidt stille på bloggen indtil vi er tilbage i Kina.

11120801.gif

Ugens fotos 067

Jeg er ganske fascineret over de kinesiske løver, som kan ses foran porte overalt i Kina. Tilsyneladende er der en smule forskel fra egn til egn, og dem jeg har set i Henan provinsen, er en smule anderledes end dem jeg ser heroppe i Beijing området, eller også er der bare tale om kunstnerisk frihed.  Under alle omstændigheder laver jeg nok snart et galleri kun med løver.

picoftheday067

Her er en kommende løve set hos en stenhugger i Xinmi, Henan provinsen.

Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.

Fugekvidder

Der var helt underligt at vågne her til morgen og åbne vinduet i soveværelset. Udenfor var der fugekvidder – det kan jeg ikke mindes er sket i Tangshan.

Highway to Hell

Det er lidt sjovt, hvor besværligt nogle af mine kinesiske kollegaer synes det er at bo helt nede i Laoting. Fra lejligheden er der ca. 10 min kørsel til motorvejen, herefter ca. en halv time på motorvej til Tangshan. Hvor motorvejen ender i Tangshan, starter den nye ringvej, som går direkte forbi mit kontor, hvor jeg ankommer en timer senere plus minus et par minutter, så meget nemmere synes jeg ikke det kan være. Oven i købet er der stort set ingen trafik, hvilket ikke ligefrem kan siges om det indre Tangshan, så hvis man skal med bussen på arbejde, kan det sagtens tage en time eller mere.

Turen på ringvejen går gennem den østlige del af Tangshan, hvor det meste industri er placeret, så hver dag bliver jeg mindet om, hvorfor jeg ikke har lyst til at bo i Tangshan. Det er også lidt trist at se, hvordan man som nabo til nogle af byens største og mest beskidte fabrikker har opført, eller er ved at opføre, store boligkvarterer. Jeg tror generelt ikke det er sundt at bo i Tangshan, eller andre kinesiske storbyer (med danske øjne tillader jeg mig at kalde Tangshan for en storby) for den sags skyld, men at bo så tæt på industrikvarteret er absolut ikke sundt.

Jeg vil efter jul forsøge at tage nogle billeder på min vej til arbejde.

Ugens fotos 066

Det er snare reglen end undtagelse, at de kinesiske lastbiler køre rundt med overlæs, og ofte bliver alle kendte naturlove om tyngdekraft og tyngdepunkt sat ud af kraft, og ej at forglemme sund fornuft.

picoftheday066

Det skal naturligvis gå galt en gang i mellem, og det gør det også. Det værste er, at lasten ofte fylder så meget, at det er helt umuligt for chaufføren at orientere sig i spejlen – hvilket på den anden side heller ikke er særligt normalt i Kina – så der kan nemt opstå farlige situationer når de skal svinge.

Derfor er det ikke så underligt, at politiet ofte stopper lastbilerne for at kontrollere dem, men så længe man kan klare sig ud af den slags problemer ved at vifte med at par røde Mao sedler, vil veje forblive usikre.

Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.

Frisk luft

Efter kun to dage i Laoting kan jeg allerede mærke en væsentlig effekt. I Tangshan starter dagen ofte med et kraftig hosteanfald, så snart jeg står ud af sengen, men allerede efter første nat i Laoting var hosten væsentligt reduceret, og i dag hostede jeg slet ikke.

Ganske vist er det en smule besværligt at skulle køre en time hver vej, set i forhold til et kvarter, men de ulemper opvejes helt klart af de heldbredsmæssige fordel ved at bo i en lille by som Laoting uden ret meget forurening. Efter at have boet to år (på nær en måned) i Tangshan, er det ubeskriveligt skønt, at kunne lufte ud om morgen, uden at lejligheden straks fyldes med en stank af bilos. Det meste af søndagen stod vinduet i soveværelset åbent, uden der som voldsomt meget støv ind. Hvis vi gjorde noget tilsvarende i Tangshan, ville der være tydelige tegn på sort støv i vindueskarmen og på gulvet – det samme ville iøvrigt ske hvis vinduet var lukket.

Der er flere der, bag min ryg, har sagt, at jeg nok vender tilbage til Tangshan efter 3 måneder, men hvorfor skulle jeg dog vende tilbage til en by, som har en negativ indvirkning på helbredet. Oven i købet har vi nu en lejlighed, der er betydeligt bedre end den gamle. Eneste problem er, at luften er meget tør, dels fordi det er vinter og dels fordi vi har gulvarme, så efter jul skal vi have købt nogle luftfugtere.

Vellykket flytning

Hermed første blog indlæg direkte fra Laoting. Flyttemændene ankom i går klokken 7, og efter lidt over en time var alt båret ned i flyttebilen. Efter at have underskrevet nogle papir, for at flyttebilen kunne få lov til at forlade boligområdet, gik turen mod Laoting. Det var endnu hurtigere at få tingene op i lejligheden i Laoting, så omkring halv elleve var flyttefolkene på vej tilbage til Tangshan.


Vis stort kort

Vi har nået ganske meget her det første døgn i Laoting. De fleste flyttekasser er blevet tømt, og klar til at blive afleveret tilbage i morgen. En ny vandhane er installeret på badeværelse, så vaskemaskinen kunne tilsluttes. Vandvarmeren på badeværelset er blevet flyttet, så vi slipper for at støde hovedet ind i den, når vi går i bad. Fjernesynet er blevet sat op, men vi har endnu ikke noget signal, så når vi kommer tilbage fra Danmark, skal vi have installeret en parabol. Vi har også besøgt Springs onkel på hans arbejde (leder på det lokal hospital), for at hente en kvittering, og så skulle vi lige se deres nyeste investering på operationsstuen, som var en eller anden scanner fra Philips. Til min store tilfredshed kunne vi konstatere, at hospitalter var betydelig renere end hvad der ses i Tangshan. Hvis man ikke er syg i forvejen, behøves man normalt bare at tage en tur på et hospital i Kina, og så er det nærmest et held, hvis man ikke smittes af et eller andet. Rengøring og hygiejne er bestem ikke noget de går specielt meget op i.

Tidligere sagde Springs familie, at de normalt ikke ser nogle udlændinge i Laoting, men i dag så vi hele fire, hvilket selv i Tangshan ville være meget unormalt, så måske bor der rent faktisk flere udlændinge i Laoting, men det må tiden vise.

Som det fremgår at dette indlæg har vi også fået installeret internet i lejligheden. Det trak dog lidt ud, fordi telefonselskabet havde lidt problemer med forbindelsen, men efter en del ture frem og tilbage, og endnu flere opringninger, lykkedes det at få hul igennem til nettet. Tilmed fik vi foræret 2,5 liter madolie som velkomstgave fra telefonselskabet. For de flere dansker lyder det nok temmelig underligt, men i Kina er det faktisk ganske normalt, at nye kunder nogle gange bydes velkommen med en gave, og tit er det madolie. 2,5 liter olie er ikke helt billig, så det er ganske eftertragtet, men det ender nok med at vi giver det til Springs forældre.

Ugens fotos 065

Det kan man da kalde tæt-lav bebyggelse.

picoftheday065

Der er stadig den del af den type i Tangshan, men efterhånden bliver flere og flere jævnet med jorden, for at give plads til nyt og moderne boligbyggeri. Dette kvarter lever også på lånt tid, og vil formodenligt være væk en gang til næste år.

Det er i øvrigt udsigten fra mit kommende kontor. Ganske vist ligger selve mit kontor mod syd, så jeg kigger over i nogle andre høje bygninger, som er knap så spændede, men mine to kinesiske kollegaer kan “nyde” denne udsigt.

Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.