Efter et par dage med nogenlunde vejr, har tåge og dis igen gjort deres indtog, og sætter en grå og trist dagsorden, selvom det nogle steder kan se ganske idyllisk ud.
Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.
Monthly Archive for februar, 2009
Vejrudsigten for Lijiang og Dali melder lige nu om ca. 20 grader i næste uge, så forhåbentlig holder det indtil vi ankommer sidst i næste uge. Som tidligere omtalt ligger de to byer i mellem 2000 og 2400 meters højde, så selvom de befinder sig på højde med nordafrika er der ikke specielt varmt. Anderledes er det i Jinghong, som i øjeblikket melder om 37 grader, men det ligger også betydeligt lavere. Det rejser så spørgsmålet om hvorvidt det er nødvendigt at tage forebyggende medicin mod malaria. Ifølge forskellige kilder findes malaria i Kina primært i Yunnan provinsen og Hainan, men nogle mener at risikoen er overdrevet. Under alle omstændigheder har jeg bedt Spring undersøge sagen – hendes onkel er læge her i Laoting, så han kan forhåbenligt give os et godt råd omkring forebyggelse eller ej.
Her i Tangshan området er alt sneen endnu ikke smeltet, og selvom der loves tocifferede temperaturer i næste uge, bliver det nok alligevel lidt af et chock at skifte til 37 grader – pyha, eller måske pu-erh…
I dag er det Spring Dragon Festival, eller sagt på en anden måde den 2. dag i den 2. måned i den kinesiske månekalender. Ifølge legenden er det den dag, hvor dragen med ansvaret for regn løfter sit hoved, og fra denne dag begynder mængden af regn gradvist at tiltage.
Det er også dagen, hvor en klipning kan betyde held og lykke resten af året. I følge den kinesiske overtro kan det betyde ulykke for ens onkel på moderens side, hvis man bliver klippet i den første måned efter det kinesiske nytår, så her en måned efter betyder det altså held. Måske snare en konstatering af, at håret nu trænger til en klipning, så ved at bringe lidt held ind i billedet, sikre man at det bliver gjort.
Det var vist ikke helt efter traditionerne, men Springs forældre inviterede og serverede dumplings, der skulle symbolisere dragens æg, en slags kage af klistrede ris, som symboliserede dragens øjne, og en slags sojaprodukt i skiver stegt i sukker der symbolistede dragens øre. Disse “soja øre” er i øvrigt på en meget kort liste over soja (tofu) produkter, som ikke giver mig opkastnings lignende sammentrækninger af mellemgulvet. Soja er meget populært i Kina, men det bliver altså aldrig min livret – jeg vil faktisk gå så langt, at hvis valget stod med søpølse og nogle soja retter, ville jeg vælge søpølsen.
Så blev flybilletterne til Yunnan købt, og jeg bliver hver gang overrasket over priserne på indenrigsflyvninger i Kina, som jo ikke bare er Karup-Kastrup, men en ofte en tur på 2½ time. Samlet skal vi flyve 4 gange, så det bliver i gennemsnit omkring 675 DKK per flyvning. Nogle af strækningerne kunne også tilbagelægges i bus, men med kun to uger til rådighed foretrækker jeg flyet, i stedet for at bruge en hel dag på ujævne veje. Med flyet kommer vi trods alt frem inden middag, og har så stadig en halv dag til rådighed det nye sted.
Nu mangler vi bare at bestille hotel, og så er vi ellers klar til at drage til Yunnan mellem høje bjerge og skråninger fulde af tebuske. Eneste bekymring er så om Spring kan vænne sig til højden. Lijiang er beliggende i ca. 2400 meters højde og turens højeste punkt, med mindre vi beslutters os for en udflugt til det 5.596 meter høje Jade Dragon Snow Mountain.
En anden og nok så vigtig bekymring er hvor meget pu-erh man må tage med som håndbagage, når ferien slutter og vi skal flyve tilbage til Beijing. Flybilletter ud af Yunnan burde have en særlige pu-erh kvote ud over vægten af den normale bagage.
Efter en gennemgang af guidebøgerne er den overordnede plan for Yunnan turen ved at være klar.
Day 1: Tangshan-Beijing-Dali
Day 2: Dali: City wall, Three Pagodas and Chongsheng Temple
Day 3: Dali: trip to the Monday marked in Shaping and the city of Xizhou
Day 4: Dali: bike ride outside Dali
Day 5: Dali: Zhonghe Temple/Guanyin Temple
Day 6: Travel to Lijiang
Day 7: Lijiang: Old Town
Day 8: Lijiang: Black Dragon Pool Park
Day 9: Lijiang: Baisha
Day 10: Travel to Jinghong
Day 11: Sanchahe Nature Reserve
Day 12: Ganlanba/Menghan and Manting
Day 13: Banla village
Day 14: Menghai, Bulangshan and Jingzhen
Day 15: Menghai, Bulangshan and Jingzhen
Day 16: Return to Beijing-Tangshan
Det er et program, der skifter mellem dage med fuld program, og dage med et mere afslappet program med plads til ideer der opstår undervejs. Den vigtigste erkendelse er nok, at det er umuligt at se alt det man gerne vil se, og at programmet ikke skal være alt for fastlagt inden afrejsen. De mest interessante oplevelser kommer nok ved at improvisere, afhængig af de oplysninger man kan samle lokalt, for en ting er at læse alverdens guidebøger, noget andet er at kommer ud i verden og mærke stemningen på stedet.
Kendere af pu-erh te vil bemærke, at besøget i Menghai er placeret til sidst, så jeg ikke skal slæbe rundt på det indkøbte (det bliver nok til en “kage” eller to…) pu-erh alt for meget.
Forventet afrejse er der 7. marts.
På vej tilbage til Tangshan efter dagens udflugt, blev blikket fanget af et lidt underligt syn, som jeg ikke har opdaget før, på trods af at have passeret samme sted mange gange. Nærmest som når man hænger tøj til tørre, var der på nogle tørrestativs lignende anordninger ophængt lange rækker af hvad der nærmeste lignede snor eller garn.
Det viste sig at være fěnér (粉儿 eller bare 粉), som er en slags nudler fremstillet af kartoffelstivelse (kan også være lavet af bønne- eller risstivelse).
Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.
Nogle vil måske kalde det en smule tosset, eller det der værre, at bruge to timer i bil for at køre til den kinesiske mur, kravle op ad en stejl stigning, bruge en halv time på at tage nogle billeder, vandre tilbage til bilen for så til sidste at køre to timer tilbage igen.
Efter to dage med sne onsdag og torsdag, var fristelsen dog for stor til bare at sidde tilbagelænet i den bløde sofa, så der var ikke så meget andet at gøre end at starte bilen og så af sted nordpå.
En del af sneen var allerede smeltet, så det var ved at være sidste udkald. Heldigvis var der stadig en smule sne oppe på muren, så jeg fik endelig opfyldt ønsket om at se muren med sne.
Det var fjerde gang jeg besøgte muren ved Baiyangyu, så stedet er velkendt, og derfor blev det kun til et ganske kort ophold oppe på muren – det var trods alt ikke specielt varmt, og snefaldet gør det bestemt ikke mere sikkert at færdes deroppe.
Det er kun anden gang denne vinter at der er kommet sne, så der er ikke så mange muligheder for at opleve et syn som dette. Første gang var i julen, hvor vi var i Danmark, så dette var nok sidste chance denne vinter – sidste vinter lykkedes det ikke.
Se flere billeder her, som også giver mulighed for at se billedere i større format.
Med typisk kinesisk sans for gode og praktiske løsninger, fjernes sne fra vejene i Tangshan efter to dage med snebyger. Sneen læsses på en lille vogn og køres væk, og i betragtning af at byens hovedgade er mere end 10 km lang, er det nok fast arbejde, i hvert fald indtil solen har smeltet resten bort.
På den anden side er deres månedsløn næppe meget over 500 RMB (430 DKK), så det kan ikke rigtig betale sig at invistere i store maskiner til at gøre arbejdet, på samme måde som det er en dårlig forretning at købe dyre robotter på fabrikkerne.
Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.
I dag lykkedes det endelig at komme på motorvejen igen, og dermed lykkedes det også at afhente mit pas hos politiet i Tangshan med indsat opholdstilladelse, der nu giver lov til at opholde i Kina frem til den 2. februar 2010. Næste år falder det kinesiske nytår i midten af februar, så forhåbentligt går der mere gnidningsfrit med forlængelsen næste gang.
I følge nogle nye regler slås der fra i dag hårdere ned på overtrædelser af færdselsloven, så byen var fyldt med betjente på næsten hvert gadehjørne. Det kan så undre at der var væsentligt flere betjente i området omkring politistationen, mens der på den ikke ufarlige ringvej ikke var en eneste betjent.
På denne tid af året kan jeg om morgen se bønderne fjerne sivmåtterne over drivhusene, for at give solens stråler lov til at komme ind til planterne, og om aften når jeg køre hjem, har de travl med at lukke til igen for at holde på varmen i løbet af natten.
I øjeblikket er arbejdet dog yderligere besværliggjort af snefaldet, som lægges sig over drivhusene og blokere for solens lys.
Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.
Kommentar