Feriens høst er nu også kommet hjem til Laoting, de to pakker vi sendte fra Dali ankom til Tangshan i løbet af ferien og ventede bare på at blive fragtet det sidste stykke til Laoting. Kun en enkelt af kagerne var gået i stykker, men den skal alligevel brækkes i stykker for at kunne bruges, så det er ikke det store problem. Et par af de andre kager havde fået mindre skader under transporten, men ikke noget der betyder så meget, så alt i alt var den en succes at sende indkøbene hjem med posten.
En fintælling afsløre følgende resultat:
Bingcha – 饼茶 (kager): 71 stk.
Tuocha – 沱茶: 31 stk.
Zhuancha – 砖茶 (blok): 3 stk.

Med en normal vægt for kagerne på 357 g (de fleste vejer 357 g, men nogle vejer 400 og 500 g) bliver det rundt regnet til 25 kg. De mindre tuocha (oversættes bedst til skål eller fad, men det lyder lidt underligt at sige skål te, så jeg foretrækker det kinesiske tuocha – 沱茶) vejer mellem 250 0g 100 gram, så det giver også nogle kg.
Det er svært helt at beskrive hvori fascinationen af pu-erh te ligger. I Danmark drak jeg kun nødtvungen, og af høflighed, te, men det ændrede sig ved flytningen til Kina for to år siden. Det er vel et eller andet med, at man i Danmark normalt brygger en spand te ad gangen, og så kan den ellers bruges hele dagen eller i hvert fald hele aftenen. Ikke for at fornærme nogen, men der er altså en helt anden atmosfære ved at besøge en lille kinesiske tebutik, og se hvordan de efter gamle traditioner tilbereder teen i små tekander og servere den i små kopper, eller for den sags skyld gøre det samme derhjemme. Spring mener jeg var kineser i et tidligere liv, og at det skulle forklare fascinationen, så det er da muligt at man skal have nogle relationer til Kina, for helt at værdsætte denne kinesiske tradition.
Ulig mange andre typer (kinesisk) te, findes der et utal af mærker og producenter af pu-erh te. Under vores netop overståede ferie i Yunnan besøgte vi i gennemsnit minimum én te butik hver dag, og ofte fire fem stykker om dagen. Mange af disse butikker forhandlede specielle mærker, som ikke kunne købes i de andre butikker, så selv om det ofte er de kendte mærker der nævnes, så står et utal at andre producenter i skyggen af dem.
For de fleste andre typer af kinesisk te taler man blot om typen, f.eks. er der mange typer af grøn te, men det er primært typen (geografisk placering, f.eks. navnet på bjerget) man køber og ikke producenten. Ligesom andre typer af kinesiske te er det også vigtigt hvilket bjerg pu-erh teen har vokset, og ofte endda i hvilket område af bjerget. Flere producenter blander teblade fra forskellige bjerge (forskellige recepter), men de kendte bjerge er de mest søgte, og dermed har de en højere pris end de mindre kendte bjerge/områder. Pu-erh’ens alder er ligeledes vigtig, og således kan en gammel pu-erh af god kvalitet koste rigtig mange penge. Lige såvel som årstaller er vigtig, er der også vigtig hvornår på året teen er høstet. Mange producenter høster således flere gange om året, og smagen kan variere afhængig af årstiden og mængden er nedbør – ofte er det den første høst i foråret der er mest eftersøgt. En af de vigtigste parameter er hvilken slags træ/busk te bladene kommer fra. De mest eftersøgte er de ældgamle træer, som kan være over 1000 år gamle, men det kan ofte være svært at se forskel på disse og te blade fra gamle plantage træer – her er der ofte tale om gamle teplantager der af en eller anden grund er blevet overladt til sig selv, og så fundet igen et par hundrede år senere. Den mindst eftersøgte te er fra unge plantage buske, som ofte kan være fremavlet med frø fra de gamle tæer. Den sidste betydende parameter er hvorvidt teen er rå (生茶) eller fermenteret (熟茶). Ved fermentering forsøger man at efterligne den naturlige ældning, der sker ved flere års lagring af den rå te, men ofte er det nemt at se forskel på ung rå te og fermenteret te.
Jeg vil undlade at skrive den samlede pris på feriens indkøb, men det er værd at bemærke, at en enkelt kage giver blade til omkring 50 kander (af den kinesiske type), og ofte kan man brygge videre på samme blade en hel dag eller længere.
Kommentar