Monthly Archive for marts, 2009

Skyhøje priser

Det var svært at modstå fristelsen til lige at smutte omkring temarkedet i Tangshan i går, primært for at sammenligne priserne i Tangshan med priserne i Yunnan. Nogle af priserne var stort set de sammen sammenlignet med Yunnan – nogle lidt under og nogle lidt over, mens andre var omkring 60-75 % dyrere i Tangshan sammenlignet med Yunnan. Specielt underligt hvordan prisen på te fra 2007 var ca. 100 RMB (80 DKK) højere end te fra 2008, mens der i Yunnan ikke nødvendigvis var den store forskel.

Specielt lagde jeg mærke til noget te fra Xiaguan, som vi købte i Yunnan til 80 RMB. På temarkedet i Tangshan stod der 360 RMB på prisskiltet, men vi kunne få den til 140 RMB. Det viser hvor varsom man skal være med priserne i Kina, og den nok bedste måde at få en god lav pris er ved at være en trofast og tilbagevendende kunde. Så slipper man for den værste forhandlingen af prisen, og kan være nogenlunde sikker på en god pris, men man bør stadig have en nogenlunde klar ide om den rigtige pris på forhånd. Normalt kan man forvente at få omkring 20 % rabat, men selv med 20 % rabat vil forretningen ofte tjene ret godt som eksemplet viser. Vi købte en lille krukke til opbevaring af te, som havde et prisskilt på 460 RMB, men helt uden forhandling kom prisen ned på 160 RMB, hvilket vi muligvis kunne have forhandlet lidt længere ned.

Ugens fotos 092

Overalt i den gamle bydel i Lijiang kan man se kvinderne, primært den ældre generation, fra Naxi minoriteten gå rundt i deres traditionelle klædedragter.

picoftheday092

På tovet samles en del af dem, hvor de forholdsvis uanfægtet af de mange turister og deres kameraer drøfter livets gang. Man fristes til at få den tanke, at det helle er en del af en stor kulisse med det formål at lokke turister til og ikke mindst deres røde mao sedler.

Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.

Webshop

Jeg har tidligere leget lidt med tanken, og under ferien i Yunnan kom Spring med samme ide – at starte en webshop med salg af pu-erh te. I starten bare med et lille udvalg af god kvalitet til en lav pris, og så må succesen afgøre om udvalget skal forøges eller ej. Vi har allerede en del gode kontakter i Yunnan, som vi kan købe te fra, og via vores ven på Nannuoshan har vi oven i købet mulighed for at sælge vores egen specielle og unikke kage, som ikke umiddelbart vil være tilgængelig andre steder.

27030901.gif

Indtil videre er vi bare i idefasen, men jeg købte tidligere pu-erh.dk, for at have det nødvendige domæne, hvis der senere skulle blive brug for det.

Erfaringen med priserne i Yunnan og de priser der findes hos forskellige webshops antyder, at det burde kunne lade sig gøre at tilbyde konkurrencedygtige priser.

Ugens fotos 091

I den kommende tid vil denne kategori nok primært beskæftige sig med den vellykkede tur til Yunnan, og bringe nogle af de billeder der ikke blev plads til i indlæggene fra ferien.

picoftheday091

Det første er et hverdagsbillede fra de smalle gamle gader i Lijing. Damen var ikke meget for at blive fotograferet, men det lykkedes alligevel, og afspejler egentlig ganske godt den afslappende atmosfære der er, når man kommer lidt væk fra trængslen af turister.

Klik på billedet for at få mulighed for at se det i stor størrelse.

Pu-erh fremstilling

Som lovet, og for at give andre et indblik i galskaben, bringes her en udførlig gennemgang af fremstillingen af pu-erh te, som vi oplevede det under vores besøg hos en Hani familie på Nannuoshan (南糯山) i Menghai.

25030901.JPG

Første trin er naturligvis af plukke de friske teblade. Blade fra gamle tetræer – enten ældgamle naturligt voksende træer eller gamle plantagetræer – er særligt eftertragtede, hvilket også gør at prisen er højere for disse typer.

25030902.JPG

Første trin i selve forarbejdningen af den plukkede te er at tænde op under en kæmpe wok. Det skete naturligvis med bambusbrænde.

25030903.JPG

Te bladene ristes i wok’en i en proces der på kinesisk hedder shaqing (殺青), som direkte oversat betyder dræbe grønt. Ved denne opvarmning af tebladene ødelægges enzymerne, som ellers ville oxidere og nedbryde bladene. Herved sikres at bladene kan gemmes i mange år. Samtidig bevirker opvarmningen, at en del af vandet i bladene fordamper. Denne proces vare ca. 10 min og skal stoppes i tiden inden bladene “brænder på”, hvilket nok mest afhænger af erfaring.

25030904.JPG

Efter ristningen fejes bladene fra wok’en ned på en måtte af flettet bambus, hvor de nærmest æltes indtil massen af blade føles fast, hvilket igen er et spørgsmål om erfaring. Dette gøres for at få smags- og duftstofferne ud og dermed fremme smagsoplevelsen.

25030905.JPG

Noget af vandet i bladene kom ud under ristningen, men efter æltningen skal bladene tørre. Dette gøres også på flettede bambusmåtter. Tørretiden er omkring en halv dag.

25030906.JPG

Efter tørringen kan bladene sorteres for at dele dem op i forskellige grader afhængig af deres størrelse, og for at variere smagen kan man blande forskellige grader sammen eller blade fra forskellige bjerge og områder.

25030907.JPG

Inden bladene presses til en form skal de dampes. Det gør dem mere bløde, så man undgår at ødelægge de ellers skrøbelige blade under den efterfølgende presning, hvilket ville kunne forringe smagen.

25030908.JPG

Efter dampningen kan bladende presses i forskellige former. I dette tilfælde presses bladene til en kage eller bingcha (饼茶), som det hedder på kinesisk. Bladene placeres i en stof pose med en diameter, der svare til størrelsen af den færdige kage.

25030909.JPG

Poses snøres sammen og knuden danner efterfølgende den karakteristiske fordybning i kagens underside.

25030910.JPG

Næste trin er at presse kagen. På fabrikker gøres det med maskine, men på den gammeldags måde gøres det med nogle tunge vægte udhugget i sten. For at sætte yderligere tryk på kan man stå ovenpå stenvægten. Samlet er kagen under pres i omkring 10 minutter.

25030911.JPG

Kagen er herefter blevet trykket godt fald.

25030912.JPG

Efter presningen er det vigtig at kagen får lov til at tørre.

25030913.JPG

Pga. tidspres havde vi ikke tid til at vente på at kagen blev helt tør, så den fik efterfølgende lov til at tørre på hotellet.

25030914.JPG

Den færdige kage er efter tørring klar til at blive pakket ind og gemt til senere brug og brygning af velsmagende pu-erh.

Trafikkultur

Vi kunne konstatere, at de heller ikke havde lært at køre bil i Yunnan, og for første gang i Kina følte jeg det nødvendig at bede chaufføren sætte farten ned. Der kommer så den sædvanlige replik om mange års erfaring og kørsel uden problemer. Men når man konsekvent overhaler i kurver uden nogen form for udsyn, så svare det vel mest til at spille Russisk Roulette med en seksløber og inde sjette forsøg frejdigt fremføre, at det da er gået meget godt de første fem gange…

Det er lidt som om at i Kina er indbegrebet af en god bilist, er en bilist der tager unødvendige chancer og udfordre skæbnen. Som når en billist køre overfor rødt og tror han er en god bilist, fordi han kommer hurtigere frem, men den dag en lastbil samtidig køre over for grønt er han nok en mindre god bilist, eller i hvert fald mindre.

Te skål

Feriens høst er nu også kommet hjem til Laoting, de to pakker vi sendte fra Dali ankom til Tangshan i løbet af ferien og ventede bare på at blive fragtet det sidste stykke til Laoting. Kun en enkelt af kagerne var gået i stykker, men den skal alligevel brækkes i stykker for at kunne bruges, så det er ikke det store problem. Et par af de andre kager havde fået mindre skader under transporten, men ikke noget der betyder så meget, så alt i alt var den en succes at sende indkøbene hjem med posten.

En fintælling afsløre følgende resultat:

Bingcha – 饼茶 (kager): 71 stk.

Tuocha – 沱茶: 31 stk.

Zhuancha – 砖茶 (blok): 3 stk.

24030901.JPG

Med en normal vægt for kagerne på 357 g (de fleste vejer 357 g, men nogle vejer 400 og 500 g) bliver det rundt regnet til 25 kg. De mindre tuocha (oversættes bedst til skål eller fad, men det lyder lidt underligt at sige skål te, så jeg foretrækker det kinesiske tuocha – 沱茶) vejer mellem 250 0g 100 gram, så det giver også nogle kg.

Det er svært helt at beskrive hvori fascinationen af pu-erh te ligger. I Danmark drak jeg kun nødtvungen, og af høflighed, te, men det ændrede sig ved flytningen til Kina for to år siden. Det er vel et eller andet med, at man i Danmark normalt brygger en spand te ad gangen, og så kan den ellers bruges hele dagen eller i hvert fald hele aftenen. Ikke for at fornærme nogen, men der er altså en helt anden atmosfære ved at besøge en lille kinesiske tebutik, og se hvordan de efter gamle traditioner tilbereder teen i små tekander og servere den i små kopper, eller for den sags skyld gøre det samme derhjemme. Spring mener jeg var kineser i et tidligere liv, og at det skulle forklare fascinationen, så det er da muligt at man skal have nogle relationer til Kina, for helt at værdsætte denne kinesiske tradition.

Ulig mange andre typer (kinesisk) te, findes der et utal af mærker og producenter af pu-erh te. Under vores netop overståede ferie i Yunnan besøgte vi i gennemsnit minimum én te butik hver dag, og ofte fire fem stykker om dagen. Mange af disse butikker forhandlede specielle mærker, som ikke kunne købes i de andre butikker, så selv om det ofte er de kendte mærker der nævnes, så står et utal at andre producenter i skyggen af dem.

For de fleste andre typer af kinesisk te taler man blot om typen, f.eks. er der mange typer af grøn te, men det er primært typen (geografisk placering, f.eks. navnet på bjerget) man køber og ikke producenten. Ligesom andre typer af kinesiske te er det også vigtigt hvilket bjerg pu-erh teen har vokset, og ofte endda i hvilket område af bjerget. Flere producenter blander teblade fra forskellige bjerge (forskellige recepter), men de kendte bjerge er de mest søgte, og dermed har de en højere pris end de mindre kendte bjerge/områder. Pu-erh’ens alder er ligeledes vigtig, og således kan en gammel pu-erh af god kvalitet koste rigtig mange penge. Lige såvel som årstaller er vigtig, er der også vigtig hvornår på året teen er høstet. Mange producenter høster således flere gange om året, og smagen kan variere afhængig af årstiden og mængden er nedbør – ofte er det den første høst i foråret der er mest eftersøgt. En af de vigtigste parameter er hvilken slags træ/busk te bladene kommer fra. De mest eftersøgte er de ældgamle træer, som kan være over 1000 år gamle, men det kan ofte være svært at se forskel på disse og te blade fra gamle plantage træer – her er der ofte tale om gamle teplantager der af en eller anden grund er blevet overladt til sig selv, og så fundet igen et par hundrede år senere. Den mindst eftersøgte te er fra unge plantage buske, som ofte kan være fremavlet med frø fra de gamle tæer. Den sidste betydende parameter er hvorvidt teen er rå (生茶) eller fermenteret (熟茶). Ved fermentering forsøger man at efterligne den naturlige ældning, der sker ved flere års lagring af den rå te, men ofte er det nemt at se forskel på ung rå te og fermenteret te.

Jeg vil undlade at skrive den samlede pris på feriens indkøb, men det er værd at bemærke, at en enkelt kage giver blade til omkring 50 kander (af den kinesiske type), og ofte kan man brygge videre på samme blade en hel dag eller længere.

Dai Minority Park

Onsdag besøgte vi også Dai Minority Park, som nærmest er en stor indhegnet park hvori der ligger nogle traditionelle Dai landsbyer. Landsbyerne er beboet, så det må være lidt som aberne i zoologisk have, men på den anden sider falder der nok lidt af til kaffekassen.

18030909.JPG

Arkitekturen er rigtig flot, og ikke mindst de mindst de mange templer imponere, men det er svært helt at se bort fra, at man har betalt entre for at komme ind, så er det ægte det man ser eller bare en kulisse.

18030908.JPG

Xishuangbanna er desværre proppet med den slags turistattraktioner, som nok mest tiltaler de kinesiske turiser, for jeg så ingen andre udlændinge. Endnu en gang blev jeg overrasket over kinesernes manglende opfindsomhed, når det gælder salg af souvenirs. Med gamle traditioner for kunsthåndværk kan det undre, at man overalt stort set kan købe det samme ragelse. Det er lidt som om de tænker, at når der nu er 100 andre der sælger det samme, så kan jeg da ligeså godt åbne en butik, der sælger helt det samme.

18030910.JPG

Desværre er der meget langt mellem det originale. Godt nok har Xishuangbanna nære kulturelle forbindelser med Thailand, men hvorfor i alverden skulle jeg som turist i Kina købe en t-shirt, hvor der står Thailand på?Jeg forstår heller ikke hvorfor man i en dyrepark, der oven i købet skilte for at være med i et avlsprojekt, kan købe sommerfugle fint indrammet eller trykket flad i en lille plastlomme – det sender bare et forkert signal, der ikke falder i tråd med at de skulle arbejde for beskyttelse af dyrene.

18030911.JPG

Direkte adspurgt sagde guiden, at de ikke betalte taxachaufføren, men jeg tvivler på at han ikke har modtaget nogle penge. Skulle vi komme på de kanter igen, vil vi i hvert fald være betydeligt mere forbeholdne med taxachaufførens på ingen måder uvildige anbefalinger.

18030912.JPG

En af de kendte nytårsaktivivteter hos Dai minoriteten er Water Splashing Festival, der kort sagt er en gigantisk vandkamp, hvor det gælder om at blive så våd som overhovedet muligt, for jo mere våd jo mere held får man i det nye år.

18030913.JPG

Til glæde for turisterne var der naturligvis også arrangeret en stor vandkamp, men jeg følte på intet tidspunkt, at jeg var vidne til andet en blot en vandkamp, selvom deltagerne var iklædt såkaldt traditionelt tøj.

18030914.JPG

Brændt barn

Det er utroligt hvad kineser kan finde på, når det gælder om at tjene penge, og som Spring siger, så er nogle af kineserne altså bare “bad quality people”. Vi så forleden et indlæg i nyhederne om et par fiskehandlere, som levede i nogenlunde fredlig konkurrence, indtil den dag den ene part fandt på at hælde benzin ned til konkurrentens fisk.

Målet var nok at skade konkurrentens fisk og i hvert fald give dem en dårlig lugt, men resultatet blev at den anden parts søn blev forbrændt da benzinen eller dampene antændte. For at gøre ondt værre nægtede den skyldig tilsyneladende at betale hospitals regningen.

Kold omvæltning

Det var noget af en omvæltning at komme tilbage til Laoting. Temperaturen i Xishuangbanna lå omkring 38 grader, men i Laoting er temperaturen nede omkring 10-15 grader, og ikke nok med det har myndighederne besluttet, at det ikke længere er koldt, så der er slukket for varmen. Så må vi i stedet for bruge aircondition til opvarmning, og på badeværelset giver 4 stk. 275 W pære en god varme, men det er næppe den mest miljøvenlige måde at bruge til rumopvarmning. For det ikke skal være løgn sneede det her til morgen, så jeg savner allerede Yunnan lidt.