Daily Archive for marts 29th, 2009

Skyhøje priser

Det var svært at modstå fristelsen til lige at smutte omkring temarkedet i Tangshan i går, primært for at sammenligne priserne i Tangshan med priserne i Yunnan. Nogle af priserne var stort set de sammen sammenlignet med Yunnan – nogle lidt under og nogle lidt over, mens andre var omkring 60-75 % dyrere i Tangshan sammenlignet med Yunnan. Specielt underligt hvordan prisen på te fra 2007 var ca. 100 RMB (80 DKK) højere end te fra 2008, mens der i Yunnan ikke nødvendigvis var den store forskel.

Specielt lagde jeg mærke til noget te fra Xiaguan, som vi købte i Yunnan til 80 RMB. På temarkedet i Tangshan stod der 360 RMB på prisskiltet, men vi kunne få den til 140 RMB. Det viser hvor varsom man skal være med priserne i Kina, og den nok bedste måde at få en god lav pris er ved at være en trofast og tilbagevendende kunde. Så slipper man for den værste forhandlingen af prisen, og kan være nogenlunde sikker på en god pris, men man bør stadig have en nogenlunde klar ide om den rigtige pris på forhånd. Normalt kan man forvente at få omkring 20 % rabat, men selv med 20 % rabat vil forretningen ofte tjene ret godt som eksemplet viser. Vi købte en lille krukke til opbevaring af te, som havde et prisskilt på 460 RMB, men helt uden forhandling kom prisen ned på 160 RMB, hvilket vi muligvis kunne have forhandlet lidt længere ned.