Monthly Archive for maj, 2009

Onsdag gik en del af middagspausen med at besøge et af de mange boligområder der i øjeblikket bliver revet ned, for at give plads til nyt og moderne – givetvis også som en del af en ansigtsløftning, der skal give Tangshan et bedre image.

Lidt det samme der sker med Hutong’erne i Beijng, dog uden byggeriet i Tangshan har helt samme historiske værdi, men stadigvæk er det et stykke historie der forsvinder.

Stedet virker heller ikke ligefrem bevaringsværdigt, når man bevæger sig rundt derinde, men der er trods alt en helt speciel stemning, som ikke findes andre steder i byen. Lidt som en lille by i byen med eget lille hospital, små butikker og en mindre lodseplads underligt placeret i udkanten af byen.

Det virker ikke som om den helt store planlægning har gået forud for nedrivningen, og mest at alt virker det som om en bulldozer har kørt rundt derinde og ødelagt lidt på må og få, nærmest som for at gøre husene ubeboelig og tvinge beboerne ud. Enkelte steder er der stadig uberørte huse som bebos, men de fleste familier er allerede flyttet.

Flere steder samles hvad der kan genbruges, hvilket mest ser ud til at være døre og vinduer, men også tømmer bliver samlet sammen i store bunker.

Den lille “landsby” hedder Fu Jia Tun (付家屯), hvilket bedst oversættes til noget lignende Fu familiens landsby, så en del af indbyggerne har har givetvis været i familie med hinanden, eller var det i hvert fald oprindeligt.

Det er svært ikke at lægge mærke til det meget affald, der har samlet sig mange steder. Givetvis er det værre nu end normalt, fordi landsbyen alligevel skal jævnes med jorden, og så betyder det knap så meget at der ligge lidt affald. Lodsepladsen i udkanten af byen, som tilsyneladende oprindelig var en lille sø, er dog opstået over en længere periode, og på en varm sommerdag som denne er det svært ikke at bemærke lugten.

Lugten bliver ikke ligefrem mindre af de mange udendørs toiletter. Ovenfor ses et af dem, med indgang til damernes (女) afdeling i midten og herrerne (男) ude til venstre. Efterladenskaberne kan så fjernes fra en hul eller bag ved huset, når der er ved at være fyldt op.

En mildest talt overfyldt container er bestemt ikke noget særsyn. Spring kalder ganske poetisk dele af Tangshan for byens røvh…, som ingen politiker interesser sig for, mens der ofres store summer på andre dele af byen.

Der er helt sikkert ikke normalt, at der går udlændinge rundt i dette område, men alligevel oplever jeg tit at der ikke tages særlig notits af min tilstedeværelse steder som disse, mens jeg i midtbyens shopping mekka ikke kan undgå at høre det velkendte Hallo med den efterfølgende hysteriske fnisen.

Selvom der virker slidt og beskidt, så er det alligevel mere interessant at færdes disse steder. Ikke fordi der er fattigt og dermed spændende, men det virker på mange måder langt mere ægte end neonreklamerne ikke så langt derfra.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har brugt en middagspause på at gå på opdagelse steder som dette, og det skal nok også snart være, for der forsvinder flere og flere af disse “landsbyer i byen” i takt med at nye byggeprojekter bliver godkendt.

Søndag var vi en tur i Tangshans nye turistattraktion. Ny er den egentlig ikke, men Nanhu parken er blevet væsentligt udvidet, så den nærmest fremstår som en ny park. Direkte oversat betyder Nanhu (南湖) den sydlige sø, hvilket er ganske passende med placeringen i den sydlige del af byen.

Der er faktisk en del parker i Tangshan, men Nanhu er klart den største og nu kan man endda leje små elbiler, hvis man er for doven til at gå rundt.

Vi er ikke kommet så meget i parkerne, selvom det nok kunne være hyggeligt, men når smoggen ligger så tæt, at man kan slå sig på den er det knap så sjovt. I hvert fald er det svært ikke at tænke på, hvor meget skidt der bliver filtreret fra i lungerne. De fleste kineser tænker nok ikke så meget over det, eller også har de bare accepteret det som en del af hverdagen.

Bedre bliver det ikke at næsten samtlige kineser opføre sig som de er med i en blanding af skjult kamera  og en meneskelig udgave af Find Holger -se mor jeg har fundet waiguoren’en …
Det har jeg efterhånden vænnet mig til, men i en park med tusindevis af kinesere der stadig tæller på den første hånd, med hensyn til hvor mange udlændinge de har set i deres liv, skal der en mere end almindelig god dag til ikke at blive irriteret over det.

Der var kulturelt indslag her til aften uden for boligkomplekset. Nærmeste nabo er en eller anden offentlig bygning, og de havde tilsyneladende arrangeret lidt sommerunderholdning. Forhåbentlig bliver det ikke en gentagende affære, ellers bliver jeg nød til at undersøge, hvordan rejseforsikringen forholder sig til psykolog- og krisehjælp.

Generelt har jeg stor beundring til overs for kinesisk kultur, men når det gælder musik halter det gevaldigt med begejstringen. De fleste kinesiske instrumenter lyder som noget, der ville gøre selv den mest garvede CIA torturekspert grøn af misundelse. Og de traditionelle kinesiske operaer lyder mest af alt, som nogen bliver udsat for tortur af selvsamme instrumenter, så der er måske en forståelig sammenhæng mellem de to.

Moderne kinesisk pop musik er ikke meget bedre, og det lyder som om en torturbøddel står klar i det mørke hjørne af pladestudiet med sin Erhu, parat til at straffe dem der skulle adskille sig bare en smule fra mængden. Der hele bliver derfor en gang monoton grød der er flyder ud i et.
Egentlig vil jeg gerne opleve en kinesisk opera på nærmeste hold, men jeg er alvorligt bange for, at jeg ikke holder forestillingen ud.

Mon ikke mange kinesere har samme mening om vestlig musik, og kineserne er trods at i overtal…

Ifølge denne artikel blev/bliver musik faktisk brugt som tortur instrument, hvilket naturligvis er dybt problematisk.

Foto via Wikipedia.

Den alligevel ikke til noget – Love Land i Chongqing, som ellers havde fået stor omtale, men de lokale myndigheder mente åbenbart ikke at kineserne var parate til den slags. Lidt pudsigt i et land, hvor det nærmest forventes at direktøren har en “sekretær” installeret i en dyr lejlighed og forretningsforbindelserne efter middagen som det mest naturlige bliver tilbudt “massage”.

Myndighederne i Tangshan må åbenbart være  betydeligt mere åbensindede, for hvad er det lige der går galt med denne løve. Man kan næppe kalde en af byens mest besøgte shopping center og supermarked for en diskret placering, og så lige i børne højde, men måske det netop er derfor, kinesiske forældre anser det som ganske naturligt at bruge trappen ved siden af som urinal for de små poder.

Normalt kan man kende forskel på han- og hunløven på, at han løven har en bold/globe under den ene pote, mens hunløven har en lille unge. I dette tilfælde er der dog ikke overladt meget til fantasien, og det fremgår vist med al ønskelig tydelighed hvilket køn der er tale om.