Søndag skulle turen til Beijing sluttes af med en tur til Xidan (Beijing borgernes foretrukne indkøbs gade), men for at undgå problemer når en evt. pris skulle forhandles valgte Spring at tage af sted alene. Da hun ankom til det ønskede shopping center, holdt brandbilerne dog uden for, så der bliv ikke købt noget.
Jeg benyttede den uventede mulighed til at besøge Zhihua templet, som vi var kommet forbi tidligere på ugen. Bygget i 1443 er det i dag et af de bedst bevarede eksempler på arkitektur fra Ming dynastiet i Beijing.
Modsat Lama templet var der ingen turister her, og de få gæster der var virkede nærmest overraskede over turisten, der havde forvildet sig herind.
Templet er ganske vist blevet renoveret flere gange, men specielt indendørs har det bevaret sit oprindelige udseende, så det i dag virker meget autentisk.
Den indendørs udsmykning er noget af det mest imponerende jeg har set i Kina, men desvære er det som ofte ikke tilladt at tage billeder indenfor, og de ansatte var aldrig langt væk, så det lykkedes ikke at dokumentere de flotte udskæringer med fotos.
Nogle af loftudsmykningerne blev desværre solgt til USA i 1930′erne, men den resterende del af udsmykningen er bestemt interessant nok til at gøre templet et besøg værd.


Kommentar