- dagbog fra kina
Jeg fandt et par interessante tilføjelser til bruger af Firefox, der samtid er interesseret i kinesisk.
Mandarin Popup 0.5 giver mulighed for at få kinesiske tegn oversat til engelsk og samtidig se pinyin udgaven af de enkelt tegn eller ord. Et ganske nyttigt program, hvis man ønsker at lære de kinesiske tegn.
BabelFish Instant Translation 1.84 gør det muligt at oversætte længere sætninger uden først at kopier teksten til et andet vindue.
Da jeg flyttede til Kina for to et halvt år siden, var det ikke noget problem at køre til et af byens shopping centre i weekenden, og efterfølgende finde en parkeringsplads. Disse tider er for længst forbi. I dag var det planen at besøge et af disse shopping centre, primært fordi supermarkedet har byens bedste pastasauce, men det var komplet umuligt af finde noget er bare mindede om en ledig parkeringsplads, og selv for at komme ud fra parkeringspladsen var der lang kø. Ved et andet shopping center er der hver weekend lang kø for at komme ned i parkerings kælderen, så der har vi droppet at tage ind i weekenderne.
Efter jordskælvet ved Tangshan i 1976 er flere af vejene anlagt som brede boulevarder med 4-6 spor i hver retning, men selv her bliver der mere og mere trangt, og jeg undre mig hver gang over, hvorfor “den grønne bølge” ikke er kommet til Kina endnu, for i byer der allerede kvæles i luftforurening, er det bestemt ikke gavnligt at have tusindvis af bil til at bruge flere minutter hver dag i tomgang.
Det er vel næppe så underligt, at Kinas unge efterstræber en vestlig levevis, der som noget helt naturligt inkludere en bil, men i et land med 1,3 mia indbygger, hvoraf flere og flere bor i byerne, går det kun en vej med trafikken og det er mod kaos. Bilen er i høj grad status symbol i Kina, og en måde at vise sin økonomiske formåen, så det kan helt sikkert være svært at overbevise kineserne om, at de bør tage bussen, når naboen har egen bil. På trods af mange indbygger er Tangshan, selv set med danske forhold, ikke en specielt stor by når det gælder udbredelsen, så i princippet skulle der være gode muligheder for den kollektive trafik.
Det er dog langt fra den vej det går i øjeblikket, hvor Kina vel stort set det eneste sted i verden, hvor bilsalget vokser hver måned, stærkt støtte af lavere afgifter for at sætte skub i økonomien. De seneste tal jeg har set er fra juni, hvor bilsalget steg med 48 % i forhold til samme måned sidste år. I alt blev der købt 872.900 personbiler, eller 1.14 mio hvis der også indregnes busser og lastbiler. I alt steg salget af personbiler med 26 % til 4.53 mio i først halvår 2009 – det svare ca. til at der hvert 7. sekund bliver solgt en ny bil. Bare i Beijing kom der i årets første syv måneder over 260.000 nye biler på vejene.
Til sammenligning er der er for hver 10. kineser en bil, mens tallet i USA og EU er to personer for hver bil, så med stigningen i antallet af biler er der desværre udsigt til mere og mere kaos – sagt på en anden måde skal der sælges rundt regnet 520 mio flere biler før Kina er på højde med vesten. Måske er det naivt at håbe på, at kineserne køkultur udvikler sig til det bedre, i takt med at der kommer flere og flere biler.
På vej til og fra arbejde kommer jeg som regel forbi et lille tempel, der ligger lidt trukket tilbage fra vejen. Lige nu ser placeringen lidt underlig ud, men inden ringvejen blev anlagt, lå templet givetvis midt blandt mage huse som efterfølgende er forsvundet. I følge nogle inskriptioner inde i templet, er det tilsyneladende opført i 2006.
Det lille tempels indre viste sig at være ganske interessant, og minder på flere måder om malerier der kan findes i danske kirker med det gode og det onde. I centrum, overfor indgangen, ses Yu Huang (玉皇) bedre kendt som Jade Kejserne der er den øverst Daoistiske gud og himlens hersker. Ganske vist er Jade Kejseren egentlig en Daoistisk gud, men ses ofte også i buddhistiske templer. Til vestre for ham ses Shou Xing (寿星) der er guden for langt liv (Longevity).
Til højre ses Yan Wang (閻王) der er underverdens hersker, og ham der bestemmer hvem der skal dø hvornår. I siderne ses to personer, en hvid og en sort, som så vidt jeg kan finde ud af er Yan Wangs hjælpere. I Kina benævnes de 黑白无常 (hei bei wu chang), men hvad de hedder på engelsk eller dansk ved jeg ikke. Bemærk at den sorte person bære en tyk kæde, mens den hvide person er karakteriseret med en meget lang tunge.
Den ene endevæg virker meget skræmmende, og to af figurerne er Niutou (牛头) og Mamian (马面) eller Oksehoved og Hesteansigt, der er underverdens vogtere. De øvrige figurere skal formodetlig bare illustrere underverdens pinsler, hvilket de gør ret effektfuldt.
Den modsatte endevæg er betydelig mere fredsommelig og dermed i stor kontrast til pinslerne i underverden. Ingen tvivl om at dette er stedet, man gerne vil ende, når ens navn en dag står på Yan Wangs liste.
Jeg skylder naturligvis min kære kone en stor tak for hjælpen med at tyde billedernes betydning.
Af en eller anden grund bliver der ofte diskuteret færdsel, og specielt bilisme, når jeg er på kursus hos Berlitz i Beijing. Jeg plejer ikke at lægge skjul på min mening om de kinesiske bilisters evner, eller mangel på samme.
Min ene underviser nævnte, at hendes kørelære havde frarådet hende at køre bil, hvorfor jeg naturligvis spurte om hun så rent faktisk havde et kørekort, hvilket hun bekræftede. Man kan så undre sig over, at hun overhovedet har fået kørekort, når kørelæren ikke finder hende egnet til at køre bil, men det skyldes formodentlig, at det ikke er kørelærens opgave at vurdere, om eleven er egnet eller ej, og selve prøven ikke har til formål at teste elevens evne til forsvarligt at føre bilen.
Lidt på samme måde spurgte Spring sin kørelære, om han ikke kunne forklare hvordan lygterne skal bruges, men fik blot at vide, at det ikke var hans ansvar at forklare det, og det ansvar er det tilsyneladende ingen der har. I hvert fald er det ikke unormalt at se biler med fjernlys og tågelygter tændt både for og bag, i den tro at det gælder om at have så meget lys tændt som muligt. At modkørende, badet i lys, så nemt kan komme til at overse en cyklist, som af en eller anden grund ikke (må) bruge lys, er der åbenbart ikke ret mange der tænker på.
Jeg har sat mig en letter uoverskuelig opgave at tynde ud i de 50.000+ billeder, der efterhånden optager en del plads på harddisken, og fandt i den forbindelse et billede der fint illustrere et udtryk jeg lærte ved seneste besøg hos Berlitz i Beijing.
Sætningen er 五福临门 (wǔ fú lín mén), hvilket direkte oversat betyder fem velsignelser kommer (til) dør. Sætningen udtrykker således et ønske om at huset med dets familie velsignes med de fem typer af lykke ifølge den kinesiske tradition: langt liv, rigdom, godt helbred, gode dyder og en naturlig død. Udtrykket bruges derfor ofte som en lykkebringende hilsen.
Det kinesiske udtryk for flagermus er 蝙蝠 (biānfú) eller bare 蝠 (fú), mens det kinesiske ord for lykke og velsignelse er 福 (fú), hvilket udtales på samme måde som ordet for flagermus, og derfor ses ofte fem flagremus som symbol på de fem velsignelser. Typisk omgiver de symbolet for langt liv (寿), der ses som det rund tegn skrevet med en meget gammel skrifttype.
For at gøre symbolikken komplet ses der foroven og forneden to flagremus, som symbolisere dobbelt lykke, et symbol der ofte ses ved kinesiske bryllupper.
Blandt det mest interessante ved Gong Wang Fu var efter min mening en flot udstilling med Buddha figurer fra Shandong provinsen. De har næppe ret meget at gøre med den kejserlige prins Gong, som engang havde sit hjem i bygningerne, men imponerende var de alligevel.
Ikke langt fra Gong Wang Fu ligger Guang Hua Templet fra Yuan dynastiet (1271 – 1368), som efter sigende skulle være et af de bedst bevarede templer i Beijing, så efter besøget i Gong Wang Fu var det planen at besøge det lille tempel. Templet skulle indeholde en fin samling af buddhistisk kunst, hvilket var den primære grund til at besøge templet.
Desværre viste det sig, at der kun var adgang for ikke-buddhister i den første “ydre gård”, så vi fik faktisk ikke set ret meget af templet. Templet er stadig aktivt, så det er vel forståeligt, at de ikke vil have alt for mange turister til at oversvømme templet. På den anden side var der så ingen grund til åbenlyst at reklamere med templets fortræffeligheder.
Templet er beliggende tæt på Houhai der er et af Beijings in-steder, og derfor et attraktiv sted for nyrige kineser. Mange af de gamle siheyuan (四合院) i dette område er således blevet ombygget og renoveret, nogle gange til ukendelighed og med dobbelt garage. En velholdt siheyuan med den rigtige belligenhed kan således i dag handles for mange milioner yuan, og på ingen måde et sted den almindelige kineser længere har råd til at bo. Heldigvis var der stadig nogle eksempler på autentiske siheyuan, men det vare nok ikke længe får disse også er blevet jævnet med jorden og “genopbygget”.
Lørdagens plan om ikke at besøge de overfyldte attraktioner faldt lidt til jorden søndag, da vi valgte at besøge Gong Wang Fu (恭王府), der i midten af 1800-tallet var bolig for Prins Gong. Jeg er bestemt ikke begejstret for de kinesiske turistgrupper, som anført af larmende megafoner pløjer sig vej ad smalle stier, og skubber alt til side som de møder på deres vej. Desværre fandtes disse i hobetal i Gong Wang Fu og gjorde besøget til en blandet fornøjelse. Jeg har tidligere besøgt Yu Yuan haven i Shanghai, og den er efter min mening betydelig mere interessant end Gong Wang Fu.
Stedet er den mest velbevarede bolig for en kejserlig prins i Beijing, men for kineserne er bygningerne mest kendt som bolig for He Shen. He Shen var en berygtet embedsmand under Kejser Qianlong. Han opnåede hurtigt stor indflydelse i Qianlongs regering og blev kendt for storstilet korruption og storladen livsstil. Mindre interessant bliver det ikke af rygter om, at He Shen var Qianlongs hemmelige homoseksuelle elsker, slet ikke i lyset af at homoseksualitet stadig er tabu mange steder i Kina.
Ganske vidst var der mange turister denne dag i Gong Wang Fu, og det blev næppe bedre af, at det var søndag og mange børn stadig har sommerferie, men ved at undlade at følge i hælene på megafonerne var det trods alt muligt at finde nogle fredlige hjørner.
Tættest befolket var den ellers flotte have bag beboelsesområdet, men her kan et godt råd være at holde sig et godt stykke fra søbredden når megafonernes tro følge nærmer sig, for ellers kan men nemt risikere at få et lille skub, det ville nemlig være forfærdeligt at miste kontakten med megafonen. Lidt morsomt var de at opleve en diskussion mellem en af havens ansatte og en tissetrængende piges mor. Den ansatte mente naturligvis ikke, at der var nogen grund til at pigen tømte sin blæres indhold på fliserne, men moderen undskyldte med at hun ikke kunne finde et toilet, på trods af at der få meter derfra tydeligt blev skiltet mod toiletter. Enden på diskussionen blev, at den lige pige blev sat op op skraldespanden og så endelig fik afløb for sin tissetrængen. Hvorfor den ansatte ikke bare viste vej mod toiletterne 50 meter derfra forbliver et mysterium.
Vi er i Beijing frem til tirsdag, så weekenden kan passende bruges på sightseeing, dog holder vi så langt væk fra de mest populære attraktioner, som sædvanligvis er overfyldte, men her i sommerperioden er der bestemt ikke mindre kaos. Tryk på billederne for at se dem i større størrelse.
Lørdagens tur gik til området omkring Liulichang (琉璃厂) beliggende i Xuanwumen (宣武门) distriktet. Liulichang er kendt for et imponerende udvalg af pensler, papir og andet tilbehør til kinesisk kalligrafi samt andre klassiske kunstarter. Desuden har flere butikker et stort udvalg af både kalligrafi og malerier. Egentlig var det ikke meningen, at vi skulle købe noget, men vi faldt alligevel over et flot klassisk inspireret maleri, som nu kommer med hjem til Laoting – værker af samme kunstner kan ses her (link).
Herefter gik turen rundt i de omgivende hutong’er. Hvis nogen skulle være i tvivl, er hutong besøg blandt mine foretrukne beskæftigelser i Beijing, og det gav samtidig mulighed for yderligere afprøvning af det nye kamera, med ganske tilfredsstillende resultat. Spring deler bestemt ikke min fascination af hutong’erne, og synes ikke det er specielt interessant – sikker på samme måde som jeg ikke ville finde det interessant at slentre rundt i en dansk landsby.
Selvom mobiltelefoner efterhånden har udviklet sig til et statussymbol i Kina, og de fleste kineser med respekt for sig selv aldrig ville bevæge sig uden for en dør uden, så findes der stadig offentlige telefoner i små kiosker, men de bliver færre og færre og ofte kun mere afsidesliggende steder.
Personligt synes jeg hutong’erne i den sydlige del af Beijing er mere interessante end i den nordlige halvdel af Beijing (adskilt af Chang’an Jie). Ofte fordi hutong’erne her fremstår mere autentiske, og ikke på samme måde er blevet renoveret. De mister lidt deres atmosfære, når hele kvarterer er blevet renoveret, men de lokale der har dem som hjem er sikkert godt tilfreds.
Det mest fascinerende ved hutong’erne er nok den ro der hersker herinde. Ganske vist finder flere og flere biler herind, men tempoet er stadig et andet, og hvis storbyens tempo bliver for meget, er det ren afstresning at slentre rundt i de smalle gader.
Det kan nogle gange være svært at forstå, hvordan der kan holdes styr på alle de forskellige kabler der ofte hænger i luften over hutong’erne. Kaos i luften står ofte i kontrast til den ro der hersker i jordhøjde, hvor livet går sin stille gang uden at være synlig påvirket af det stress, der ellers hersker på byens brede boulevarder.
Heldigvis findes der stadig mange af disse hutong områder i Beijing, men de forsvinder med stor hast for at give plads for monstre i beton og stål. Disse områder er med til at differentiere Beijing fra så mange andre storbyer verden rundt, og er netop en af grundende til at Beijing er min foretrukne kinesiske storby.
Vi er pt. Beijing, hvor jeg forsøger at lære noget kinesiske. På hotelværelset ligger en lille folder der fortæller om forholdsreglerne for H1N1 influenza.
If you come from the countries or regions where influenza A (H1N1) cases occurred, here are the advice from Beijing Center for Disease Prevention and Control and Beijing Tourism Bureau:
Please keep the information related to your trip.
Please monitor your health status for 7 days.
Please try to avoid going to crowded places, taking public transportations during the 7-days self-monitoring.
Please ask and keep receipts while you are taking taxies.
Senest i dag sagde de i nyhederne, at myndighederne forventer at influenza epidemien bliver forværret i løbet af efteråret. Det er vel ganske normalt for en influenza virus, men jeg forstår stadig ikke, hvorfor der absolut skal tegnes et skrækscenario, som tilsyneladende ikke stemmer særlig godt med de faktiske forhold. Hvordan man i øvrigt skal kunne undgå befærdede steder i Beijing må stå hen i det uvisse.
Min næste tur til Danmark bliver i oktober, så mon ikke jeg kan indstille mig på endnu en uge i karantæne til den tid. Det kan være jeg i god tid burde opbygge et sikkerhedslager af diverse fornødenheder.
Kommentar