Monthly Archive for august, 2009

Page 2 of 3

Brudte forbindelser

Jeg er ved at være godt og grundig træt af internettet i Kina. Ikke så meget fordi diverse sider er blokkeret af censur, selvom det ofte kan være svært at gennemskue hvorfor specifikke sider rammes af censur. Primært fordi hastigheden på det seneste falder til noget der nærmer sig nul om aftenen i Laoting, og det derfor ofte kan være overordentlig svært at opnå forbindelse, eller i hvert fald kræver god tålmodighed. Vi har set at der reklameres med en hurtigere forbindelse, så det ender nok med at vi skifter til den, for det kan under alle omstændigheder ikke være meget dårligere end den nuværende forbindelse.

Senest er et søkabel omkring Taiwan tilsyneladende blevet beskadiget i forbindelse med et jordskælv mandag. Det skete også i 2007 og gav dengang problemer længe. Naturligvis er det temmelig egoistisk at beklage sig i den situation, men det betyder, at jeg kan have store problemer med at læse både private og arbejdsrelaterede emails.

Træt af pis

Jeg ved ikke om det er fordi jeg lige har været i Danmark, og derfor har fået nulstillet mit normalheds barometer, men jeg er ved at være træt af pis. Nærmere den slags gullig væske der flyder fra små børns blære. Jeg kan udmærket se det smarte i, at små kinesiske børn kan bevæge sig mere frit, fordi ikke ikke har hvad der for voksne ville svare til en større hovedpude spændt fast mellem benene. Det smarte stopper dog ret hurtigt, når kinesiske forældre og bedsteforældre ser den manglende ble som en undskyldning for at lade barnet sætte sig i hugstilling, og som det mest naturlige lade blærens safter overrisle trapperne foran indkøbscenteret, gulvet i parkeringskælderen, affaldsspanden i indkøbscenteret, eller endnu værre på gulvet på McDonald midt blandt et hobetal af kineser der har travlt med et tilegne sig vestens usunde spisevaner.

Træt af pis

Mest af alt irritere det mig måske nok mest, fordi jeg trods af denne totale mangel på hygiejneforståelse blev bedt om at blive hjemme den første uge, efter at være vendt tilbage til Kina fra 2 ugers ferie i Danmark. Udgør en enlig dansker virkelig en større sundhedfare end de hundredevis af liter børnepis, der hver dag befugter byens gader, trapper og gulve, for ikke at nævne spandevis af spyt?

Bare en enkelt

Jeg var til middag i går med kinesiske “kollegaer”, hvilket der i sig selv ikke var noget underligt i. Det underlige bestod i mængden af ganbei’s jeg blev udsat for. De fleste der har været inviteret til spisning i Kina vil uden tvivl vide hvad ganbei (干杯) er, og det kan vel bedst oversættes til noget i retning af ned med skidtet, der er ingen grund til at nyde det. Oversat direkte betyder ganbei tørt glas, og afhængig af hvor i Kina man kommer bliver det ofte taget helt bogstaveligt – ikke noget med bare at drikke i små mundfulde.

I sidst uge startede en to måneder kampange der skal få kineserne til at tage taxaen eller lade være med at drikke, når de skal køre bil. Kampagnen beskrives som en nul tolerance, men alligevel er der fastsat nogle regler, hvilket ser ud til at man faktisk godt må drikke lidt.

Under the “zero tolerance” campaign launched by the Ministry of Public Security, drivers who get behind the wheel after drinking face severe penalties. For those who drive after drinking, and have a blood-alcohol content between 20 mg and 80 mg per 100 ml, their license will be suspended for three months. Drunk drivers whose alcohol content is 80 mg per 100 ml or above will be detained for 15 days and their licenses will be suspended for six months. (China Daily)

Det havde helt klart en afskrækkende effekt på de kollegaer der skulle køre hjem, og som ellers ikke plejer at holde sig tilbage, når det glæder ganbei. De mente ganske vist, at jeg som udlændinge ikke behøvede at være bekymret, men jeg tvivler på, at der skulle være indflettet særlige laowai undtagelser.

I først halvår var der 222.000 rapporterede sager spiritusbilister, så det er bestemt ikke et lille problem.

In 2008, China’s alcohol-related traffic accidents led to 18,371 deaths, 76,230 injuries, and a property loss of 250 million yuan (US$36.7 million), according to official figures. (China Daily)

Jeg kan kun håbe, at initiativet kommer til at række længere end de 2 måneder frem til 60 års dagen for oprettelsen af Folkerepublikken Kina.

Tangshan Hospital

Håndvask

Håndvask

Gang og venteværelse

Gang og venteværelse

Vandvarmer

Vandvarmer

Ups…

Fejl

Hvad gik der galt her?

En tur på museum

I en tid hvor termometeret ofte topper ved 35 grader eller mere, er det for varmt at foretage sig ret meget udendørs, og det er i hvert fald for varmt til at klatre rundt på den kinesiske mur. Tidligere på ugen fandt jeg tilfældigvis en artikel der nævnte, at det nu er gratis at besøge Shanhaiguans museum om den kinesiske mur, og at samme museum netop er blevet renoveret for 50 milioner kroner.

Shanhaiguan Great Wall Museum

Tangshan er ikke den mest interessante by, og slet ikke når det gælder indendørs aktiviteter. Weekendens udflugt gik derfor til Shanhaiguan, som ud over museet også byder på mange muligheder for at se den kinesiske mur, men det var museet der var udgangspunktet for turen.

Shanhaiguan, syd porten

Efter museet gik vi lidt rund i den gamle by, men det blev en forholdsvis kort tur, for i den ulidelige hede er fysisk aktivitet andet end behagelig, at luftfugtigheden nærmer sig 100 gør det bestemt ikke bedre.

Shanhaiguan

En del af den gamle by er omdannet til en såkaldt gammel handelsgade, som er så populære i Kina, men ofte ser de ud til at være alt andet end gamle, og denne var oven i købt temmelig øde. Det er lidt ærgerligt, at gamle bydele jævnes med jorden for at give plads til den slags – det er klart mere interessant at gå rundt i de gamle gader.

Den gamle bydel i Shanhaiguan

En del af bygningerne herinde er sikkert lige så gamle som den kinesiske mur, få minutters gang derfra, og flere steder føles det næsten som at gå rund i Beijing hutong’er. En dag taget vi cyklerne med til Shanhaiguan, for at opleve noget mere af den gamle by, men om sommeren er det ganske enkelt alt for varmt.

Den gamle bydel i Shanhaiguan

Inden turen gik hjemad, blev der lige tid til at kigge lidt på muren omkring Shanhaiguan, som er en del af den kinesiske mur. Pga. varmen havde jeg ellers svoret ikke at besøge muren i august, men Shanhaiguan ligger i et fladt område mellem havet og bjergene, så muren her er helt flad og ikke særlig anstrengende.

En diset dag ved muren

Det blev kun til nogle få stop rundt om i byen for at tage nogle billeder, og ikke noget med at kravle rundt på selve muren.

Det smager lidt af l…

Efter længere tids fravær var vi igen på besøg i Tangshans Te Marked. Efter først at have smagt noget andet te, kunne jeg ikke styre nysgerrighed, og spurgte om de havde fået noget nyt pu-erh te mens vi havde været i Danmark. En lille sort krukke blev fundet frem, indeholdende nogle små mørkebrune kugler. Den efterfølgende oplevelse havde nok været større, hvis vi havde ventet til bagefter med at spørge til en nærmere beskrivelse. Det viste sig nemlig at være efterladenskaber fra et eller andet insekt der var blevet fodret med pu-erh te blade, og det det kom ud i den anden ende var så efterfølgende samlet sammen.

Efter 2½ år i Kina skal der betydelig mere til at afskrække mig, så der var ingen anden udvej ens at smage på de dyre dråber. Prisen er nemlig 1800 DKK for 500 gram, og det regnes skam også for en udsøgt fornøjelse – i hvert fald af nogen, for jeg synes bestemt ikke det var nogen fornøjelse.

Nogen vil sikkert synes det lyder overvældende ulækkert, men det er vel ikke værre end kopi luwak, og så er det også lige en stor kulturforskel der klemmer sig ind.

Teen hedder i øvrigt Long Zhu (龙珠, hvilket kan oversættes til Drage Perler), hvis nogen skulle være interesseret.

Ni pang le!

Der er intet som at vende tilbage på arbejde efter ferien. I Danmark foregår det vel typisk med en gang hyggesnak om hvad der er sket og hvor man har været. I Kina er det mest med udtrykket 你胖了!, hvilket vel bedst kan oversættes til noget lignende du har da vist spist lidt for mange søde sager i ferien og taget lidt for meget på – du er da meget tykkere nu end sidst jeg så dig!

Okay, der var da også en enkelt der nervøst spurgte til, om jeg havde haft feber. Samme person havde i øvrigt aflyst en rejse i Kina af frygt for svine influenzaen, hvilket bare er endnu et eksempel på hvor overdrevet den kinesiske frygt er for denne sygdom.

I starten havde jeg det lidt svært med at kineserne interesserede sig så meget for min vægt, hvilket normalt som vesterlænding anses for en privat sag. I Kina er det dog et udtryk for interesse og tegn på at dit gode helbred bliver værdsat af andre, så egentlig er det mest af alt et kompliment, mens det nærmest er det modsatte, hvis man får at vide at man har tabt sig.

Taolinkou

Efter en mindre succesfuld tur af mildest talt elendige veje,  gik turen mod det nærliggende Taolinkou, der beliggende ved en dæmning efter sigende skulle være en attraktiv turist destination. Det var dog ikke så meget floden, men mere den kinesiske mur der gjorde, at vi lagde vejen forbi.

Taolinkou

Floden gjorde bestemt ikke området mindre attraktiv, og specielt udsigten var helt fantastisk. Desværre var der lidt diset, men det er svært at undgå i denne del af Kina, og på en helt klar dag ville oplevelsen helt sikkert have været endnu større.

Taolinkou

Der er et imponerende udbud af små hoteller i landsbyen, og med den smukke natur og muligheder for en sejltur på floden, bestemt vi ret hurtigt, at det næppe er sidste gang vi har besøgt Taolinkou.

Taolinkou

Normalt vil jeg tage mit Nikon D80 med på sådan en tur, men for at afprøve det nye Olympus E-P1 kom det nye PEN kamera med i stedet for. Dis og tåge er bestemt ikke det bedst vejr til klare billeder, så det var en lidt utaknemlig opgave, som dog blev løst nogenlunde tilfredsstillende. Fremover er det stadig Nikon D80 der kommer med på udflugt, og E-P1 skal primært bruges i byen, hvor det er for upraktisk at slæbe rundt på et stort spejlrefleks kamera.

Taolinkou

Rygerlunger

Man kan nogen gange undre sig over hvordan tingene foregår i Kina, ikke mindst fordi der ofre er en underlig sammenblanding af interesser. Senest har staten vedtaget at øge afgifterne på cigaretter med 6-11 %, hvilket jo i princippet skulle være et tiltag for at reducere antallet af 350 mio rygere i Kina. Selv samme stat ejer dog cigaret producenterne, som hvert år giver en enorm fortjeneste.

I stedet for at hæve prisen valgte producenterne blot at påtage sig afgiften selv, og dermed er der næppe udsigt til at det høje dødtal som følge af rygning på omkring 1 mio årligt reduceres væsentligt.

… in order to ensure consumption remained high, the tobacco industry, a major revenue source for the government that is wholly owned, run, and controlled by the government, elected to absorb the tax instead of pass it on to smokers.

Kilde China Daily.