Monthly Archive for september, 2009

Page 2 of 2

Muren i Ningxia

Hvis nogen har spekuleret over, hvordan et ansigt ser ud efter rundt regnet 100 mygstik, så se godt på nedenstående fotos. Tilbage i bilen talte jeg 15 mygstik på den ene hånd og 18 på den anden. Jeg talte ikke dem i ansigter, men samlet er det helt sikkert over 100. Det lyder måske overdrevet, men det er det bestemt ikke – her til morgen talte Spring over 40 bare på den ene side af halsen – min hals, ikke hendes egen.

Muren i Ningxia 1

Faktisk kløer det ikke specielt meget, og flere af stikkene er allerede næsten væk, hvilket jeg aldrig har oplevet før, så måske det er nogle helt specielle Ningxia myg. Årsagen til dette inferno af myg og blod var et besøg ved den kinesiske mur i den nordlige del af Ningxia provinsen.

Muren i Ningxia 2

Havde jeg vidst hvor mange myg der er i dette område, og hvor blodtørstige de er, havde jeg nok ikke foreslået, at jeg gik de 6 km frem til det næste vagttårn, mens Spring og de andre gik tilbage til bilen og ventede på mig længere fremme. Omvendt fortryder jeg bestemt ikke turen, for dette er helt sikkert en af de mindst besøgte sektioner af den kinesiske mur i Ningxia. Generelt er muren i Ningxia nok ikke særlig kendt, og de fleste, inkl. kinesere, forbinder muren med Beijing og turist infernoet ved Badaling – selv fortrækker jeg myggene i Ningxia frem for turisterne ved Badaling.

Muren i Ningxia 3

Som billederne tydeligt viser, er der heller ikke meget tilbage af muren her, så det er nok kun virkelige entusiaster der opsøger muren i Ningxia, og frivilligt udsætter sig selv for så mange myggestik.  Faktisk havde vi aftalte at besøge denne del af muren i dag, inden vi flyver tilbage til Beijing, men heldigvis ændrede vi planerne, og det var nok meget godt ikke at møde op i lufthavnen med blod på tøjet fra de myg jeg trods alt fik hævn over.

Muren i Ningxia 4

Det er tredje gang jeg besøger Ningxia og provinshovedstaden Yinchuan, men jeg har aldrig kigget nærmere på selve byen. I går fik jeg nok af Ningxias myg, så i dag kigger vi bare på byen – her er der heldigvis ikke mange myg.

Kamp om pladserne

Man oplever lidt af hvert i den kinesiske trafik. Det værste er i forbindelse med kødannelse ved betalingsanlæg, vejarbejde, ulykker eller jernbaneoverskæringer. Normalt er de fleste kinesere flinke og hjælpsomme, men med et rat mellem hænderne forvandler de sig til primitive dyr. Jeg har stor respekt for kineserne generelt, men ikke når det gælder kinesiske bilister – i hvert fald i visse dele af landet. Det er lidt som om det bliver en konkurrence om hvem der er den bedste billist, så det at give plads for andre bliver nærmest latterliggjort og noget som kun dårlige billister gør.

Det går naturligvis galt en gang i mellem, som nu i går på vej til lufthavnen i Beijing. Ved betalingsanlægget havde to biler ganske enkelt gnubbet lak med hinanden, fordi der ikke var nogle af de to bilister der ville giv plads for den anden. Resultater blev så, at begge blev væsentligt mere forsinket, end de ville have været hvis de havde valg at give plads.

Egentlig ville jeg helst undgå disse kampe, men hvis jeg giver plads for én bil, så tror resten automatisk at jeg er en dårlig billist, og der er absolut ingen der efterfølgende kunne drømme om at give plads til mig. Hvis man ikke tager kampen kommer man ganske enkelt ingen steder.

Ningxia

I morgen går turen til Ningxia, eller Autonom Region Ningxia Hui hvis det skal være helt korrekt. Først til et møde, og derefter kan weekenden passende bruges på lidt sightseeing, der findes nemlig nogle interessante sektioner af den kinesiske mur derude, inden turen går tilbage østpå. Spring tager også med, så hele weekenden kommer næppe til at stå i den kinesiske murs tegn. Den gule flod, som spiller en stor rolle i den kinesiske kultur, har en del af sit løb gennem Ningxia, så den bliver nok også besøgt.

Ningxia

Jeg husker tydelig seneste besøg i Ningxia. Den gang havde jeg ikke besøgt stedet i to år, så den lokale tradition foreskrev, at der skulle bundes to glas brændevin (baijiu). Det lyder måske ikke af meget, men kineserne drikker ikke den slags af små snapseglas, som det nok var sket i Danmark, men af glas der udmærket kunne bruges til øl. Og det var bare inden maden. Denne gang er det heldigvis kun et år siden sidst, og min kone er med, så jeg håber på en mindre våd modtagelse.

Industri park

Endnu et eksempel hvordan byen i øjeblikket forskønnes. Dette monster skal tilsyneladende byde besøgende velkommen, og teksten lyder noget i retningen af “Tangshan Modern Equipment Production Industrial Area”, altså en slags industripark hvor der produceres moderne maskiner.

Industri park

Så vidt jeg har forstået, er det bystyrets plan at markedsføre byen som en moderne industri metropol. Personligt ville jeg nok anbefale, at man fik reduceret luftforureningen markant, inden man begynder at markedsføre byens industrielle fortræffeligheder, men problemet er nok, at mange af byens værste forurenings syndere er store stålværker, der helt eller delvist er ejet af lokal- og provinsregeringerne, og derfor står for en ganske stor del af områdes indtægter både i form af direkte afkast men også skatter.

Forskønnelse af byen

På vej til og fra arbejde kommer jeg i øjeblikket forbi noget der mest af alt ligner et enormt porcelæns objekt. I dag var der yderligere aktivitet på stedet, så jeg følte mig nødsaget til at tage et par billeder.

Forskønnelse af Tangshan #1

Tilsyneladende skal det ende med at være en kæmpe vase, og efter som Tangshan bl.a. er kendt for sin produktion af porcelæn er det vel ganske passende at bruge det som udsmykning.

Forskønnelse af Tangshan #2

Der skal snart være den årlige messe for porcelæn og keramik i byen, så det er et godt tidspunkt at afslutte udsmykningen, men mon ikke det bliver en permanent udsmykning. Specielt dette område trænger i hvert fald til en smule forskønnelse, for lige over på den anden side af vejen ligger en af byens nok mest forurenende fabrikker – læg mærke til den rødbrune røg i nederste højre hjørne på det sidste billede.

Det er mig dog fortsat en gåde, hvorfor der bruges så mange penge på plantning af træer og buske, i stedet for at gøre noget ved den markante forurening. Lige uden for mit kontor blev det tidligere på året plantet en masse træer, men en del af dem er for længst bukket under for manglende vanding, så de penge kunne nok været brugt bedre på noget andet.

Is-skandalen

Det er intet mindre end en skaldale – glem alt om mælkeskadaler i Kina, dette overgår alt.

Som de fleste ved er det nu september, og således også i Kina, hvilket åbenbart er signal til at stoppe salget af is. I hvert fald er den lokale iskiosk, som sammen med aircondition har holdt os afkølet gennem sommeren, tilsyneladende lukket for sidste gang denne sæson. Ganske vist er temperaturen faldet til under 30 grader, men 25 grader er trods alt stadig en god undskyldning til at fortære et par ispinde efter min mening. Min mening vejer givet vis ikke særligt tungt i Kina, og her er traditioner væsentlig vigtigere end mine sære ønsker om at nyde en is i september. Ganske vist er det ved at være køligt om morgen, men jeg betragter nu stadig 25 grader som sommer.

I august mødet jeg en kineser, på Tangshan’s te-markedet af alle steder, som på trods af voldsom hede ikke ville bruge en vifte. I henhold til kinesisk overtro må man tilsynladende ikke fryse efter en bestem dato, for at undgå led og muskel smerter. Der var trods alt 35 grader, så sandsynligheden for at fryse var vel trods alt minimal, men hvordan skal man kunne argumentere mod flere tusinde års traditioner. Sådan er Kina, og det skal det have lov til.

Sommer aktiviteter

Kinesisk skat, der intet har med Kinaskak at gøre, er en af sommerens mange udendørs aktiviteter sammen med bl.a. Majiang (Mahjong). Ofte ses der i beboelsesområder grupper siddende omkring et lille bord og spiller Majing, mens både kort og kinesisk skak kan spilles direkte på fliserne eller den rå beton.

Sommeren byder på mange udendørs fornøjelser f.eks. Xiangqi

Det giver en helt særlig stemning, og nok meget mere socialt end hvad man ser i f.eks. Danmark. Det hænger sikkert til dels sammen med, at der ofte ikke er meget plads i lejlighederne, specielt ikke hvis der bor flere generationer, og så er det ofte mere køligt uden for under træernes skygge.

Forståelse af kinesiske tegn

Jeg faldt tilfældig over en list med de 3000 mest almindelige kinesiske tegn, som skulle gøre det muligt at forstå 99,2 %, hvilket er rigeligt til at læse kinesiske aviser og andre ting. Der findes mange tusinde tegn – i følge Wikipedia over 47.000 – men langt størstedelen bruges yderst sjældent. Faktisk har der være sager om personer med navne skrevet med sjældne tegn, som er blevet anbefalet at skrifte navn, fordi tegnet ganske enkelt ikke findes i de offentlige computer systemer.

Forståelse af kinesiske tegn

Mere interessant synes jeg det er, at man i følge listen faktisk ikke skal kunne meget mere end 160 tegn for at forstå 50 %, og det burde da trods alt være overkommeligt. Listen er oven i købet ordnet med de mest anvendte tegn først, så det er bare at starte fra enden af. For at forstå 90 % kræves der “kun” kendskab til 1100 tegn, så de sidste 19000 tegn giver faktisk et temmelig dårligt udbytte, men det hænger naturligvis sammen med, at deres anvendes bliver mere og mere sjælden jo længere ned i listen man kommer.

Longing

01090801