Monthly Archive for december, 2009
Så blev det jul igen og oven i købet en hvid en af slagsen, hvis ellers tøvejret ikke får overtaget. Efter tre år i Kina, har det været lidt specielt igen at opleve ræset op til jul, og ikke bare dumpe ned midt i det hele.
Her dagen før dagen er alle gaverne pakket ind og ligger klar i poser, klar til at blive transporteret det sidste stykke til det forhåbentlig ventende juletræ. Nu er der ikke meget andet tilbage end at ønske glædelig jul og løsne livremmen med et par huller, klar til den store julemiddag.
Så kom sneen også til Skive og omegn, og selvom det har været tøvejr i dag, ser det ud til at blive en hvid jul.
Det var mindre interessant at køre hjem i går med sommerdæk, men udlejningsbiler er vidst sjælden med vinterdæk, med mindre man specifikt beder (og betaler) om det. På trods af et par mindre problemer gik det dog ganske godt, og det er jo et spørgsmål om at køre efter forholdene.
På trods af vinterens kulde er der tilsyneladende nogen der stadig bor på bådene i lystbådehavnen. Det må være en kølig fornøjelse, selvom der nok er elvarme men det vænner man sig nok til.
Sidste billede er et forsøg på at bruge en af de kreative indstillinger på Pen kameraet.
Jeg har lavet et kort over de forskellige provinser jeg har besøgt i Kina. De mørkegrønne er de provinser jeg har overnattet, og de lysegrønne er de provinser der er besøgt uden overnatning. I løbet af 2010 vil der efter al sandsynlighed komme flere provinser på listen over besøgte provinser, og på lang sigt håber jeg at kunne besøge alle de kinesiske provinser.
Tryk på ovenstående billede for at se det interaktive kort, eller klik på fanebladet “Kina” i menulinien øverst på bloggen under banneret.
Kortet er lavet med amMap.
Efter flere gange at have været “barnepige” og chauffør i Kina, var det tid til at gøre gengæld, så en kollega inviterede os med til Hjerl Hede lørdag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været på Hjerl Hede, men det er nok over 20 år siden, så der er helt sikkert sekt en masse nyt siden sidst.
Det er som at gå rundt i de gode gamle dage, da legetøj blev købt hos snedkeren og stoffer var noget man fremstillede på væven. Det er ganske tankevækkende at bevæge sig rundt derude på den jyske hede, og tænke på at den måde som fortidens Danmark præsenteres, faktisk ikke adskiller sig markant fra den måde livet leves mange steder på landet i Kina. Ganske vidst har elektriciteten vundet indpas mange steder, men på mange punkter leves livet stadig som det gjorde mange år siden.
Mest interessant er der efter min mening at går rundt og nyde dem mange detaljer i de mange små værksteder, hvor der i anledning af julen var travlhed. Vi har allerede snakket lidt om at tage en tur i Den Gamle By, og kombinere det muligvis med en tur for at kigge på juleudsmykningen i næste weekend.
Det nåede at blive mørkt inden vi forlod heden, og det var også blevet en smule koldt, men ikke noget gløgg og æbleskiver ikke kunne rette op på.
Som det ser ud lige nu, er det i 2011 farvel til Kina. Egentlig skulle det først være i 2014, men af forskellige årsager bliver tilbagevenden til Danmark fremrykket til 2011. Det er der flere årsager til – både personlige og arbejdsrelaterede – men ikke mange af dem høre hjemme på et så offentligt medie som en blog.
Jeg er bestemt ikke træt af Kina, og bliver det nok aldrig. Kina har for altid sat sine spor og de spor vil aldrig blive slette – bare at skrive dette indlæg føles en smule vemodigt! Det kommer dog et tidspunkt hvor man – i hvert fald jeg – bliver træt af at vågne hver morgen med voldsom hoste, blot for at konstatere at smoggen endnu en gang ligger som en kvælende dyne over landskabet, eller farver horisonten i et let genkendeligt brunligt skær.
Forurening og luftkvalitet er ikke den eneste grund til at jeg har ønsket af forkorte opholdet, men det er bestemt en af dem der vejer tungest, for i sidste ende kommer de mange oplevelser aldrig til at opveje truslen mod den personlige sundhed.
Egentlig ville jeg ikke have noget imod at bo mange flere år i Kina, for Kina og kineserne lære man aldrig af kende, men det bliver ikke i Tangshan. Faktisk føre ny viden om Kina kun endnu mere uvidenhed med sig, for ført når man begynder at vide lidt om Kina, finder man ud af, hvor lidt man egentlig ved – og hvor kompleks landet, dets historie, dets kultur og ikke mindst dets indbyggere er.
Det bliver derfor ikke et farvel til Kina, men blot et på gensyn, og forhåbentlig vil jeg stadig have arbejdsopgaver, der kræver jævnlige besøg i Kina.
Som Kinadansker får man uundværligt nogle chok, når støvet skal børstes af dankortet igen for at betale i Danmark. En ting er at betale det dobbelte for benzin eller betale for ægte cd’er. Det ultimative chock, som ikke fås værre i biografen, er en tur til frisøren. I Kina er det bestemt ikke et problem at blive klippet for 5 kroner – måske er kvaliteten også derefter, men da de fleste er klippet efter samme fornemmelser for kvalitet, er der alligevel ikke nogen der ligger mærke til det.
5 kroner svare rundt regnet til 20 sekunders klipning i Danmark, eller regnet på en anden måde, er det muligt i Kina at blive klippet regelmæssigt i 3 år til samme pris som en enkelt klipning i Danmark.
Det er også kommet til Kina, at Danmark er et dyrt land at leve i. I følge en undersøgelse fra Pricerunner er København den anden dyreste storby i verden. Det kommer næppe som den helt store overraskelse, for København ligger ofte langt oppe på den slags lister. En anden liste nævner København som nummer tre, hvilket fik Springs mor til at bekymre sig om vi overhovedet vil få råd til kød, når vi en gang flytter til Danmark. Det tror jeg vi gør, og det høre samtidig med til undersøgelsen, at København ligger nummer et på listen over bruttolønninger – knap så godt hvis der regnes på nettolønnen. Til sammenligning er Beijing nummer 54 på listen over de dyreste storbyer, men helt nede som nummer 64 når det gælder bruttoløninger. Når det gælder købekraften dumper København dog ned som nummer 16, mens Beijing forbliver omkring nummer 66, hvilket nok hænger sammen med den høje skatteprocent, hvor København er en klar nummer et.
Undersøgelsen fra UBS er ganske interessant og kan hente i sin fulde længde på bankens hjemmeside.
Der er stor forskel på tåge – dansk og kinesisk tåge. I Danmark er tåge tit ensbetydende med fugtige omgivelser, mens tåge i Kina ofte blot er ensbetydende med nedsat sigtbarhed, som sjældent føles fugtig. Om den kinesiske tåge er det nok mere korrekt at bruge betegnelsen smog, om den blanding af røg og svovldioxid der alt for ofte ligger som en tung dyne over landskabet.
En anden forskel er, at kinesiske motorvejen ofte lukker i tåget vejr. Jeg læste følgende i China Daily:
Visibility in southern Beijing was below 1,000 meters in the early morning, forcing the closure of the Beijing-Shijiazhuang highway.
Visibility in parts of northeastern Liaoning province was below 200 meters, leaving at least four highways closed.
Det er da pinagtigt absurd, at myndighederne føler sig tvunget til at lukke motorvejen med en sigtbarhed på 1000 meter eller selv 2oo meter. Ganske vidst køre mange kinesere for stærkt, men med en mulig reaktionstid på 30 sekunder (1000 meter med 120 km/t), burde det bestemt ikke være nødvendig at lukke vejen.
Kommentar