Monthly Archive for januar, 2010

Så lykkedes det at få fornyet arbejdstilladelsen. Vi befinder os i Shijiazhuang, der er provinshovedstaden i Hebei, som af en eller anden grund er det eneste sted i Hebei, der udsteder og fornyer den slags. Tangshan er trods alt en stor by, i hvert fald efter danske forhold, og ikke så meget mindre end Shijiazhuang, så jeg forstår ikke rigtig, at det skal være nødvendig at bruge en masse tid på at rejse hertil. Det må trods alt være de samme regler og love der skal overholdes, og dem burde de vel også kunne fortolke og administrere i Tangshan.

Turen hertil tog 7 timer, hvilket var 2 timer mere end forventet, men motorvejen mellem Tangshan og Tianjin (syd for Tianjin ligger havnen som betjener store dele af denne del af Kina), var mildest talt et inferno af lastbiler, og når motorvejen snævre ind til to spor i hver retning, giver det uundgåeligt problemer, når lastbilerne ikke magter at vise hensyn til den øvrige trafik, og blot placere sig hvor de synes bedst. Chancerne for ikke at holde i kø på denne strækning, er nogenlunde på højde med chancerne for at vinde historiens største lotto gevinst, og det var rent held, at vi kun holdt stille i en halv time – i værste fald kan man ende med at tilbringe hele natten på motorvejen – selvom jeg begyndte at få bange anelser, da de lokale bønder begynde at cykle rundt mellem lastbilerne for at sælge instant noodles.

Vi havde allieret os med en såkaldt agent, men jeg ved ikke hvor lovligt det var. Det virkede i hvert fald en smule mistænkeligt, at han nervøst bad om at vi kørte længere frem, da vi mødtes med ham i bilen uden for myndighedskontoret. Først blev arbejdstilladelsen lovet færdig torsdag, hvilket torsdag aften blev ændret til senest fredag middag. Egentlig var planen at køre hjem i dag fredag, men kort før middag var der stadig ingen arbejdstilladelse. “Agenten” bad endda os ringe til lederen af myndighedskontoret, hvilket som forventet ikke havde den store effekt. Først sidst på eftermiddagen kom der besked om at arbejdstilladelsen var klar, så vi ender med at tage en ekstra overnatning. Normalt tager den slags fem arbejdsdage, men ved at bruge “agenten” fik vi tiden ned på to dage, så nu er der mere end en uge til at forny opholdstilladelsen.

Hjemturen i morgen går via Beijing i håb om at det går mere gnidningsfrit – det er ganske vist lidt længere, men sandsynligheden for at skulle overnatte på motorvejen er betydelig mindre.

Så lykkedes det at komme tilbage til Kina og Laoting, og det lykkedes også at få fornyet bredbåndsaftalen, så vi igen kan komme på nettet og dermed opdatere bloggen. Turen tilbage gik med Finnair, og efter at have fløjet med dem for første gang, kan jeg blot skrive en lille huskeseddel om, at næste gang skal jeg huske en madpakke i håndbagagen. Jeg har efterhånden fløjet ganske mange gange, men aldrig oplevet at få serveret så ringe mad, der var tæt på et det-gidder-jeg-ikke-spise niveau, men på en 8 timers flyvetur er det svært at undvære en smule fast føde, så ned kom det.

Tilbage i Kina er det svært ikke hurtigt at komme tilbage i Kina Mode, som Fru. Lang vist kalder det. Efter bare få timer i Kina, er jeg blevet dytte af, har undviget påkørsel, oplevet lukkede motorveje, hidset mig op over elendige bilister, der ikke en gang har læst forordet til færdselsloven, hørt “hallo” bag min ryg, overhalet for fuld optrukken, blevet snydt i køen, fået sorte finger i supermarkedet, fundet de lange underbukser frem og ikke mindst vasket flere kilo skidt af den tro firhjulede følgesvend. Kort sagt så er alt ved det gamle i Kina efter to måneders fravær.

Desværre måtte vi konstatere, at gulvarmen lagt fra var på højde med sidste års varme, hvilket vidst har noget at gøre med det kolde vejr og mangle på kul. Derfor gik noget af søndagen med at købe tre olieradiatorer, så nu er der igen en behagelig temperatur. Jeg ved godt at mange kinesere ville være mere end lykkelig for 18 grader om vinteren, men det er lidt i underkanten efter min mening. At samme olieradiatorer skal bruge strøm produceret med kul er en helt anden sag.

Jeg overvejer lidt at flytte skrivebordet ud på parkeringspladsen her de sidste tre arbejdsdage i Danmark, inden turen går tilbage til Kina på fredag. Så må jeg være akklimatiseret og klar til at genindtage det med garanti isnende kolde kontor der venter i Tangshan. De første dage kommer dog til at gå med ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, så kontoret kommer nok til at vente lidt.