- dagbog fra kina
Et lidt overraskende billede af den kinesiske mønster soldat Lei Feng. Teksten lyder 向雷鋒同志學習, hvilket kan oversættes til noget i retning af Follow the examples of Comrade Lei Feng. Lei Feng blev efter sin død i 1962 brugt som et forbillede på en selvopofrende og beskeden borger. Det hele lyder efter min mening lidt for godt til at være sandt, og det er næppe usandsynligt, at hans navn og livshistorie har taget den helt store tur gennem den kinesiske propaganda maskine.
Det ser ud til at vinteren er vendt tilbage – forhåbentlig bare for en kort bemærkning – i hvert fald var der ikke ligefrem vejr til sightseeing, på en kold Beijing dag. En del af dagen gik derfor med at besøge et stort kamera marked i den vestlige del af Beijing. Her er der både nyt og brugt udstyr, så det sagtens kan lade sig gøre at gøre en god handel.
Jeg er så småt på jagt efter mere udstyr til den lange tur på den kinesiske mur i september, så der skal indkøbes et mindre lager af hukommelseskort og batterier. Desværre viste det sig umuligt at købe et 32 GB Extreme SD kort fra SanDisk, så jeg må nøjes med nogle 16 GB kort i stedet for, hvilket til gengæld har den fordel, at hvis et kort går i stykker, mistes der halvt så mange billeder, hvilket ikke er helt uvæsentlig på så lang en tur.
Batterierne fås næsten til halv pris i Kina, så det kan helt klart betale sig at købe dem her. Jeg har allerede købt en letvægts trefod af kinesisk fabrikat. Egentlig havde jeg udset mig et vestligt mærke, men hvorfor i alverden betale dobbelt så meget, uden at få et ret meget bedre produkt. Jeg var også på udkig efter en kamerataske, men mulighed for at opbevare en vandblære. Det havde de ikke, så jeg fortsætter med at bruge en lille rygsæk med plads til en 2 l vandblære, samt en bæltetaske til kamera – det sidste jeg ønsker er at slæbe rundt på en stor rygsæk – så denne løsning er faktisk mere praktisk og langt mere fleksibel.
Inden kulden fik os til at søge tilbage til hotellet, var vi lige en tur forbi Baitasi, eller Miaoying Templet, som nok er et mere korrekt navn. Templet er kendt for den store hvide pagode (stupa/dagoba), der kan anes i baggrunden på det første billede. Med mindre man har en brændende interesse for kinesiske templer, er det dog ikke den helt store oplevelse – slet ikke på en kold februar dag.
Vel en mellemting mellem en barnevogn og klapvogn. Jeg har aldrig set den slags anvendt, men Spring kan huske at hun som barn sad i sådan en.
Jeg er i øjeblikket på kursus i Beijing, og fik i den formindelse en ganske fin forklaring på ordet taitai (tàitai, 太太), som betyder kone eller hustru. Der skal måske lige understreges, at det var en mandlig underviser der kom med forklaringen.
tai (太) betyder meget, og bruges til at understrege et tillægsord. Taitai (太太) betyder som nævnt hustru, men oversat helt direkte betyder det meget meget.
For klaringen er så tai gui le (太贵了, tài guì le), tai nan le (太难了, tài nán le) – altså dobbelt tai.
Oversat betyder det noget i retning af meget dyr, meget besværlig.
Tja, måske man skal være en mand for at synes det er sjovt, Spring lå i hvert fald ikke ligefrem flad af grin, da jeg stolt fortalte hende hvad jeg havde lært…
Mens vi er ved det kinesiske er det næppe nogen tilfældighed, at orderne for arbejder og ægtemand næsten udtales på samme måde, henholdsvis láogōng (劳工) og lǎogong (老公).
Forrige tur til den kinesiske mur var med usædvanligt godt og klart vejr – vejr som på disse kanter normalt kun opleves efter regnvejr. Til feriens sidste tur var den sædvanlige tåge igen tilbage. Smog ville nok være en mere rammende betegnelse, men det lyder trods alt bedre med tåge.
Som det nok kan ses på ovenstående billede, var der temmelig stejlt til den ene side, så jeg valgt klogeligt at vandre op til muren fra den modsatte side, hvor det ganske vidst var stejlt, men på ingen måde farligt. Jeg har ofte kørt forbi på en nærliggende vej og kigget op på muren, og tænkt at det nærmest ville være umuligt at komme derop, men med lidt hjælp fra Google Earth endte det nok med at være det hidtil mest sikre besøg på muren, hvis der ellers ses bort fra turiststederne.
Desværre ødelægger tågen lidt af oplevelsen, og sætter samtidig en grænse for kvaliteten af billederne. I denne del af Kina er det dog en af de ting man må vænne sig til, eller i hvert fald acceptere.
Klik evt. på et billede for at se det i større format.
I Kina snakkes der meget om blue sky day, som et mål for forureningen. Tordag var helt sikkert en dag med blå himmel, muligvis fordi mange fabrikker i øjeblikket er lukket pga. det kinesiske nytår – det er i hvert fald længe siden, jeg har oplevet så klart vejr på muren. Ganske vidst blæste der til tider en bidende kold vind, men i følge vejreudsigten er foråret på vej, så det var nok den sidste vinterudflugt i denne omgang.
Det er efterhånden længe siden Spring har været med oppe på selve muren, så hun havde valgt en helt perfekt dag til et gensyn med muren.
Det er helt sikkert et af de mere fotogene steder vi besøgte i går med spændende detaljer, og ikke mindst en fantastisk udsigt til andre sektioner af muren, bl.a. det sted hvor jeg for et par år siden blev medlem af en eksklusiv klub.
Turen gav samtidig mulighed for at afprøve et par nyindkøbte støvler, som skal erstatte de gamle, der i hvert fald ikke kan holde til yderligere 30 dage på muren i september. Første test var ikke specielt vellykket, at dømme efter smerterne i fødderne, men forhåbentlig er det bare et spørgsmål om tilvænning, så der er fortsat håb.
Bort set fra smerterne i fødderne, er det længe siden jeg har haft en så flot dag på den kinesiske mur. Tit er jeg kommet hjem og blevet skuffet over resultaterne af billederne, fordi vejret ikke har været velegnet til fotografering, men den denne gang er jeg overvejende tilfreds med resultatet, så det har virkelig stor betydning hvordan vejret er. Desværre der vejr som i går med flot blå himmel og god sigtbarhed ikke ligefrem hverdag i denne del af Kina.
Forhåbentlig fortsætter det gode vejre lidt endnu, men snart åbner fabrikkerne igen, og så er der igen risiko for smog over det nordlige Kina.
Klik evt. på et billede for at se det i større format.
Mange fabrikker er lukked ned i forbindelse med det kinesiske nytår, og en behagelig følge heraf er et kraftigt reduceret antal lastbiler på motorvejene, som under normale forhold kan gøre det til lidt af en prøvelse at benytte motorveje eller veje i det hele taget. Derfor kørte vi til Beijing igen onsdag, men ikke for at se mere Miaohui, som vi fik i rigelige doser mandag.
Spring er ikke ligefrem vildt begejstret med udsigt til en tur rundt i Beijings hutonger, og omvendt indgår en shoppingtur heller ikke ligefrem min opskrift på en spændende dag. I bedste vind-vind stil tog jeg derfor til Qianmen, for at gå på opdagelse i Hutong-området syd for den forbudte by, mens Spring fortsatte til shopping i Xidan.
Efterfølgende fortalte hun, at hun kom til at grine, da hun så en mand siddende på gulvet i en af butikkerne, mens han vogtede kones indkøb, og bestemt ikke så ud til at nyde det. Da begyndte hun at forstå, hvorfor jeg havde foreslået, at vi tog hver vores sted hen, og fik medlidenhed med den stakkels mand på gulvet.
Egentlig forstår jeg hende godt, og for mange kinesere må det være svært at forstå fascinationen, for ret beset er meget af det noget gammelt l…, men det er alligevel byens sjæl. Mange af de gamle Siheyuan er blevet ombygget og tilbygget til næsten ukendelighed, så meget af det oprindelige for længst er gået tabt, eller gemt bag nyere forsøg på at udnytte den i forvejen sparsomme plads – alligevel er det en af mine favorit steder i Beijing.
Særligt de gamle nedslidte røde døre, hvor dørtrinnet er slidt næsten væk gennem flere generationer, og malingen for længst er begyndt at skalle af i store flager. Det er for mig indbegrebet af Beijing og ikke mindst byens sjæl.
Det er muligt, at det bare er et romantisk forsøg på at finde tilbage til det oprindelige Kina, men det nye Kina i glas, stål og beton er vel ikke mindre Kina end de smalle Hutonger der står i deres skygge.
Klik evt. på et billede for at se det i større format.
Kommentar