Er du skør…

Det var en lang tur, men knap så langt som hvad der havde ventet, hvis vi besluttede at gennemføre den nu aflyste tur i september. Dette ville i så fald have udgjort første etape, og dermed en god forsmag på hvad der ville være i vente.

Sammen med en englænder fra GreatWallForum, havde jeg aftalt at gå turen fra Laolongtou, hvor den kinesiske mur møder havet, til Sandaoguan, en tur på næsten 19 kilometer. Jeg hentede ham fredag på banegården i Tangshan og så begav vi os sammen til Shanhaiguan.

Vi startede klokken 6 lørdag morgen, og selvom vejret bestemt ikke var perfekt, med den sædvanlige nordkinesiske dis/smog, fulgte vi muren mod nord. De første 2 tredjedele er nærmest pandekage fladt, og byder ikke på de store udfordringer, bortset fra et par gange hvor der skal krydses jernbane og motorvej.

Muren på det falde stykke består af en indre kerne af stampet jord, som oprindelig var beklædt med sten og mursten, men i dag er der primært den indre kerne tilbage, og de tilbageværende mursten er for længst blevet dækket af sand og jord, så selvom denne form for mur faktisk er ganske almindelig, er det næppe hvad de fleste forbinder med den kinesiske mur.

Udfordringerne begyndet for alvor, da vi nåede bjerget Jiaoshan, og herfra fortsætter muren i bjerge de næste mange hundrede kilometer.

Jiaoshan var lige ved at være for meget for min engelske følgesvend, og selvom bjerget fra afstand ikke ser så slemt ud, så er der meget stejlt, og de høje trin på den korte renoverede del gør det bestemt ikke nemmere at komme til toppen. Det fra fjerde gang jeg besteg Jiaoshan, så jeg var heldigvis nogenlunde bekendt med udfordringen.

Fra toppen af Jiaoshan følger man en smal sti rundt om toppen, for at kommer undgå en meget vanskelig del af muren, men der er ikke meget plads på denne sti, og det går stejlt ned på den ene side. Måske der var derfor jeg flere gange hørte englænderne bag mig udbryde Kim, are you mad?

Heldigvis er der nogle røde markeringer på grene, der angiver en forholdsvis sikker rute, men flere steder er disse markeringer falmet og svære at få øje på, så ofte måtte vi holde pause for at lokalisere den rigtige passage omkring vanskelige steder, for som det nok fremgår af nogle af billederne, er det bestemt ikke et sted man har lyst til at træde forkert, for så kan det nemt gå galt.

Regn tidligere på ugen havde gjort nogle af stierne glatte, men så er det godt at have nogle grene indenfor rækkevidde til at holde fast i og undgå at glide på den smattede sti.

Desværre fortsatte det med at være en smule diset det meste af dagen, men udsigten var alligevel fantastisk, så jeg overvejer allerede om jeg skal tage tilbage en dag med lidt bedre vejr.

I følge internettet er der flere der arrangere denne tur, men efter at have prøvet turen selv, vil jeg mene at det bestemt ikke er et terræn for nybegyndere. Der er mange andre steder man kan besøge muren uden at udsætte sig selv for fare. Jeg forstod på englænderen, at han flere gange synes vi var lidt for tæt på grænsen til det behagelige, men på intet tidspunkt synes jeg vi var tæt på min egen grænse. Faktisk var det englændere selv der havde forslået denne tur, men uden at have prøvet ruten er det naturligvis svært at bedømme sværhedsgraden.

Lidt over klokken 5 om eftermiddagen ankom vi til Sandaoguan, efter 11 timers vandring og med 5 liter mindre væske i rygsækken. Vi kunne nok have tilbagelagt turen et par timer hurtigere, med færre pauser og mindre fotografering, men det lod til, at englænderen var mere end tilfreds med mine mange fotopauser, så han fik lejlighed til at hvile benene.

Heldigvis lykkedes det at overtale en bilist til at give os et lift tilbage til Shanhaiguan, og selvom han virkede ganske flink og spurgte om en hel masse, endte han alligevel med at forlange 50 RMB (42 DKK) for turen. Der er ikke mange gratis glæder i Kina, men alternativet var at gå hele vejen tilbage, og det havde vi bestemt ikke lyst til. Jeg erindre dog for et par uger siden, hvor jeg helt gratis gav et lift til et par trætte kinesere, men den slags høre nok til sjældenhederne i Kina.

Klik evt. på de enkelte billeder for at se dem i større format.