Aftentur til Sandaoguan

Udsædvanlig godt vejr fredag, så det endte med en halv fridag og en tur til den kinesiske mur, og når det var sidst på dagen, kunne det passende kombineres med nogle billeder af solnedgangen. Heldigvis var der en smule overskyet, så der var gode muligheder for en rød solnedgang. Den var dog ikke voldsom imponerende, men det blev alligevel til en del billeder af nogenlunde kvalitet.

Sandaoguan #1

Det gav så også mulighed for at eksperimentere lidt med et sæt ND-filtre fra Cokin, for ikke at få himlen overbelyst eller bjergene underbelyst. Det bliver ret hurtigt mørkt på disse breddegrader, så da først himlen begyndte at blive rød gik der ikke ret længe, inden det var forbi igen, og desværre gjorde bjergene, at det ikke var det allerbedste lys omkring selve muren, men alligevel en særlig oplevelse at stå deroppe og langsomt se solen gå ned bag bjergene.

Sandaoguan #2

Så kan man vælge at snyde lidt med et HDR billede, for at få lidt styrke i farverne, men jeg er nu ikke den store fan af HDR, og det kommer nemt til at se lidt for kunstigt ud, men i det mindste bliver solnedgangen så den farve jeg havde håbet på – dog havde jeg håbet at den ville fremkomme naturligt, hvilket den desværre ikke gjorde.

Sandaoguan #3

Klik evt. på billederne for at se dem i større format.

2 Responses to “Aftentur til Sandaoguan”


  • Ingen tvivl om jeg er tilhænger af “den ægte vare”..det er smukt!

    • @ Lisbeth

      Jeg kan godt lide himlen på HDR billedet, men så kan jeg jo vælge at kopier himlen over på det originale billede. Generelt er jeg også klart mere tilhængere at det originale billede end HDR versionerne, som nemt bliver kunstige.

Leave a Reply