På afveje

Efterhånden har jeg været en del omkring i Kina, og nogle gange et godt stykke ude på landet, men der er endnu ingen steder der slår Tangshan når det gælder kvaliteten af vejene, eller retter manglen på kvalitet. Ikke i selve byen Tangshan, men det område der administrativt er underlagt Tangshan som en by på præfekturniveau. Over alle stråler Zunhua amtet i øjeblikket, men Fengrun distriktet kommer tæt på. Desværre bragte lørdagens udflugt mig gennem begge områder – sidstnævnte dog kun fordi en prop af lastbiler gjorde det umuligt at køre den korteste vej hjem.

Jeg prøvede efterfølgende at optegne vejen vha. Google Earth, for at måle hvor mange kilometer der er påvirket af vejarbejde, og det giver i meget runde tal 50 km, hvilket rent praktisk nok er nærmere 60 km, fordi jeg ikke har afmærket vejen særlig præcis. Deraf var langt størstedelen gravet fuldstændig op, så vejen ofte var ca. en meter under normalt niveau. Ovenstående billede viser hvordan vejen er blevet reduceret til en grusvej, men viser en strækning en godt stykke over gennemsnittet.

Jeg håbede meget på at nå tilbage til Tangshan inden det blev mørkt, men forhåbninger svandt da min alternative rute (for at undgå vejarbejdet) var totalt spæret af lastbiler, så var det kun en anden mulighed tilbage, som ganske vidst er en fremragende vej indtil ca. 30 km før Tangshan, hvorefter vejen gradvis bliver dårligere og dårligere og huller større og større. Det, sammen med at næsten alle synes det er nødvendigt at bruge fjernlys når det er mørkt, gør det til en risikabel affære at køre på den strækning i mørke. Specielt fordi mange lastbiler køre rundt på projektører, der ville gøre mange fodboldstadions yderst misundelige, kan det næsten være umuligt at se noget og i hvert fald ikke hullerne. Jeg synes virkelig det er komplet manglede respekt for de bilister, der er afhængig af disse veje, og ikke mindst beboerne i området der nærmest konstant må leve en i tyk støvsky fra vejen.

Så kan det undre, at der de seneste par år, og endnu ikke afsluttet, er brugt enorme summer på at forskønne indfaldsvejene til Tangshan, og grave nye kanaler for at gøre Tangshan til “det østlige Kinas vandby” – Tangshan burde efterhånden få en medalje for uovertruffen overdreven falsk markedsføring. Det skyldes givetvis, at embedsmændende fra Beijing og provinshovedstaden sjældent begiver sig ud i landområderne men blot besøget Tangshan by. Det er nok en medvirkende årsag til, at der er så mange store Audi’er i Tangshan – at mange af de penge der skulle have været brugt til vedligeholdelse af vejnettet ende i lommerne på embedsmændene i stedet for, hvilket bestemt ikke ville være usandsynligt, så kvaliteten af de anlagte veje slet ikke står mål med det der egentlig var planlagt.

Nå ja, egentlig var formålet med turen at besøge det par steder langs den kinesiske mur. Desværre en lidt mere diset dag end det så ud til da jeg forlod Laoting, men det lykkedes da at komme frem og få taget nogle billeder, selvom det i den slags vejr er nødvendigt med den del efterbehandling af billederne for at få et nogenlunde tålelig resultat.

Topmålet af arrogance var en bilist der stoppede midt i vejarbejdet ved siden af en stor gravemaskine, og af en eller anden grund skulle til at tegne og fortælle i støvet på bilruden. Selv gentagende brug af hornet blevet totalt ignoreret, så eneste udvej var en tur gennem store sten, der lavede en alt andet end behagelige lyd, da de skrabte mod undervognen. En undervogn der efterhånden har været udsat for lidt af hvert, men utrolig nok stadig er intakt – omend med buler og skrammer.