Området omkring Huangshan i Anhui provinsen må helt klart være et at de mest fotogene områder i hele Kina, og næsten som at befinde sig i et andet land sammenlignet med det nordlige Kina.
Eneste lille problem er prisen. Ikke at det er noget egentlig problem, men sammenlignet med f.eks. sightseeing i Beijing er det overraskende dyrt i Anhui, hvilket sikkert hænger sammen med, at området er et af de mest søgte blandt kinesiske turister, så det er en vigtig indtægtskilde for flere af de små landsbyer.
De mest kendte landsbyer er Hongcun (bl.a. kendt fra filmen Tiger på spring, drage i skjul) og Xidi. Vi besøgte dog kun Hongcun, og valgte efterfølgende at besøge nogle af de mindre kendte landsbyer, hvilket også betød væsentlige færre turister, så det var nemmere at gå rundt i fred og ro. De fleste af landsbyerne minder trods alt ganske meget om hinanden, og er alle repræsentanter for Huizhou kulturen.
Disse Huizhou bebyggelser er meget karakteristiske med den hvide facade og de højt placerede små vinduer. Efter sigende skulle de små vinduer holde tyve ude, og, i følge en guide, også beskytte familiens kvinder når manden var bortrejst. Mange af husene har efterfølgende fået flere og større vinduer, men tidligere var der kun et åbent hul i taget, der slap lys ind og fungerede som den primære lyskilde.
Ifølge traditionen symbolisere vand rigdom, så under åbningen i taget er der ofte et lille bassis til opsamling af regnvand – og dermed opsamling af rigdom.
Området var tidligere kendt for dygtige handelsmænd, hvilket tydeligt ses på imponerende udsmykninger inde i mange af husene. Udsmykningerne består primært af træskærerarbejde, men desværre er hovederne på langt de fleste små figurer skåret af. Det blev ikke tydeligt forklaret nogen steder, men det er et tydeligt ar efter Kulturrevolutionen, hvor mange kulturskatte i hele Kina gik tabt. Jeg undres ofte over, at kineserne ofte kan udtrykke stort had mod eksterne magter, selvom kræfter internt i landet ofte har udrette betydelig større skade, men det er en del af landets historie som der endnu ikke er taget et opgør med – og er trods alt mere belejligt med eksterne skræmmebilleder.
Hongcun er helt klart idyllisk, men der skal ventes længe og med god tålmodighed, for at få et billede uden en stor gruppe af kinesiske turister. Heldigvis ankom vi lige omkring middag, hvor der ikke var mange turister. Det var der tilgengæld da vi forlod byen igen og hobetal af kinesiske turister begyndte at myldre over de idylliske broer der føre over til byen.
Uden sammenligning var det mest interessante besøg i den lille landsby Guanlu, hvor der ikke var andre turister end os, så den lokale guide havde god tid til en detaljeret rundvisning. Guanlu er kendt for 8 succesfulde brødre der byggede deres hjem tæt op af hinanden, og her mange år efter er de stadig beboet. Som flere andre steder er der mulighed for at komme helt ind i de private hjem, hvilket giver et spændende indblik i en fremmedartet kultur. Det må være underligt at stå midt i frokost forberedelserne, og så pludseligt vrimler det med turister og inden længe er hele hjemmet oplyst af blitzlys.
Det er rart nogle gange at besøge steder i Kina, der ikke i samme grad som den nordlig og østlige del af landet er præget af forurening og industrialisering. Flere steder her leves livet som for flere hundrede år siden, hvilket giver en behagelig ro.
Klik evt. på de enkelte billeder for at se dem i større størrelse.
Kommentar