Alting har efter sigende en ende, og for denne blog indtraf enden den 5. december sidste år – eller i hvert fald begyndelsen til enden – for siden har der kun været tale om en svag dødsrallen, der langsom blev svagere og svagere for til sidst at stoppe helt – i dag!
Denne blog blev lavet primært som en dagbog for mig selv, for at beskrive oplevelserne i Kina, og har som sådan overlevet sig selv efter tilbagekomsten til Danmark på nævnte dato. Derfor har bloggen ikke længere nogen berettigelse, hvilket er tydeligt at se i antallet indlæg det seneste halve år. Jeg kunne selvfølgelig godt begynde at skrive om hvilken farve sokker jeg har på hver dag, hvis ikke det var fordi, de fleste af mine sokker blot er nuancer af samme farve, så det kan godt være det hurtigt ville komme til at grænse til det trivielle.
Der er dog stadig mange oplevelser fra Kina der skal nedskrives og reflekteres over, men det bliver på den private harddisk. Bloggen får dog lov til at leve videre i det elektroniske univers – i hvert fald et stykke tid – og hvem ved, måske bliver den vakt til live igen når vi flytter tilbage til Kina…måske.
And on that bombshell, it’s time to end the show…
Det er vi nogen stykker, der ikke er helt tilfredse med
Udover at man også kan fotografere i Danmark, kunne det jo også være en passende lejlighed til at berette om fruens integration i det danske samfund, så det ikke kun er pressens version vi hører om
Med håbet om at du finder lysten igen
Motivationen og lysten til at fotografere og ikke mindst blogge er der ikke i øjeblikket, men forhåbentlig vender kameraet tilbage som en tro følgesvend igen i løbet af sommeren. Umiddelbart har jeg også mere end rigeligt i at sortere og slette i +50.000 fotos fra Kina
Mht. konens integration vil jeg lade det op til hende selv at skrive om det, hvis hun skulle få lyst.
Hvem ved, det kan være der åbnes for bloggen igen hvis lysten melder sig.
Kære Kim og Spring…det har været en fornøjelse at følge med her og jeg ønsker jeres liv her i Danmark alt det bedste….eller i Kina…hvor I end flytter hen….
og tak for en masse gode og spændende indlæg om Kina som har vist og fortalt mig meget interessant om et land, jeg aldrig har besøgt….og jeg har sat pris på din vinkel på fortællingerne om Kina, om dets skikke på både godt og ondt…og nydt din entusiasme og engagement…..og alle billederne af tepotterne og fra den Kinesiske mur….
Det har været en fornøjelse…
Mange venlige hilsener fra Anita :O)
Tak for det Anita! Desværre er entusiasmen blevet tilbage i Kina, men forhåbentlig finder den snart tilbage til Danmark igen – den er i i hvert fald savnet.
Jeg vil ikke afvise, at jeg igen får lyst til at skrive mere om de kinesiske skikke.
Alting har en ende…og jeg er heller ikke sikker på jeg vil kunne blogge ligeså flittigt når vi engang vender næsen hjemad. Som Anita skriver har jeg også nydt at følge med…har lært meget om det land jeg bor i via din viden. Håber hvis I flytter tilbage at du igen vil genoptage bloggen, så vi igen får de gode fortællinger, forklaringer og smukke billeder.
mange hilsner
Lisbeth
Ja, nu må jeg igen nøjes med at læse andres blog om Kina, så jeg kigger jævnligt indenfor på din, men det er jo aldrig det samme som at være der selv
Hvis vi engang flytter tilbage til Kina vil bloggen helt sikkert vågne fra sin dvale igen
Skod – men kan følge dig. Det er noget helt andet at skive fra Danmark når man egentligt har startet bloggen om Kina.
Jeg selv har lidt svært ved at finde emner, men det hjalp lidt da jeg besluttede mg for at skrive når jeg havde lyst/tid i stedet for at føle det som en pligt.
Jeg håber du ombestemmer dig elelr starter en ny blog med tiden. Der har været mange gode timers læsning og billedkikning for mig ind til videre.
Jeg har også overvejet om jeg bare skulle begynde, at skrive nogle kommentar til nyheder og udviklingen i Kina, men det er indtil videre ikke rigtigt blevet til noget.
Jeg kan godt følge dig i, at det aldrig må blive en pligt at skrive, for at bliver indholdet ret hurtigt derefter, men i stedet skrive når lysten er der.