Archive for the 'Dagbog' Category

Citat slut

Alting har efter sigende en ende, og for denne blog indtraf enden den 5. december sidste år – eller i hvert fald begyndelsen til enden – for siden har der kun været tale om en svag dødsrallen, der langsom blev svagere og svagere for til sidst at stoppe helt – i dag!
Denne blog blev lavet primært som en dagbog for mig selv, for at beskrive oplevelserne i Kina, og har som sådan overlevet sig selv efter tilbagekomsten til Danmark på nævnte dato. Derfor har bloggen ikke længere nogen berettigelse, hvilket er tydeligt at se i antallet indlæg det seneste halve år. Jeg kunne selvfølgelig godt begynde at skrive om hvilken farve sokker jeg har på hver dag, hvis ikke det var fordi, de fleste af mine sokker blot er nuancer af samme farve, så det kan godt være det hurtigt ville komme til at grænse til det trivielle.

Der er dog stadig mange oplevelser fra Kina der skal nedskrives og reflekteres over, men det bliver på den private harddisk. Bloggen får dog lov til at leve videre i det elektroniske univers – i hvert fald et stykke tid – og hvem ved, måske bliver den vakt til live  igen når vi flytter tilbage til Kina…måske.

And on that bombshell, it’s time to end the show…

Altid noget nyt

Man kan hele tiden lære noget nyt om Kina, så sidste gang var jeg ved at blive lidt fortørnet over, hvordan en familie var ved at skamfere en række træer udenfor svigerforældrenes vinduer. Et kig ud over det omkringliggende område afslørede dog, at de langt fra de eneste der var i gang med at plukke de friske skud fra træerne. At denne familie så var betydelig mere brutale i deres jagt på de friske skud er noget andet, for der var ikke mange hele grene tilbage efter dagens høst.

På kinesisk hedder træer xiang chun (香椿), og de friske skud er åbenbart en stor delikatesse der anvendes om et grøntsag og steges sammen med æg, så det er næppe en tilfældighed at netop denne type træ er plantet i stor stil i boligområdet. Så vidt jeg kan finde ud af hedder træer kinesisk mahogni på dansk, og bruges som navnet antyder også til fremstilling af møbler.

Således blev jeg endnu engang lidt klogere på Kina og ikke mindst kinesisk kultur.

En tur ved muren

En tur til Kina er naturligvis ikke komplet uden en tur til den kinesiske mur, men pga. de familiebesøg der naturligvis skulle være plads til, var det kun muligt at afsætte to dag – lidt ærgerligt fordi det endte med at regne det meste af den første dag.

Til gengæld betyder regn ofte klart vejr dagen efter på disse kanter, og klart vejr var der i overflod, bortset fra et par gange i løbet af dagen, hvor nogle regnbyger trak forbi, men heldigvis trak regnen lige netop udenom, så jeg undgik at blive våd – så heldig var jeg ikke dagen før.

På den første stigning reagerede benene klart på, at det var længe siden de havde været i bjergene, men fra næste stigning var der ingen problemer, og så fortsatte det elles i en gammelkendt rytme resten af turen. Velvidende at det nok var den eneste tur på den kinesiske mur i år, var tempoet nok også derefter for bedre at kunne nyde turen.

Dagen før var vi først blevet bedt om at vende om af politiet, og senere af nogle vagter, så der blev ikke brugt ret meget tid på muren, fordi det også regnede halvdelen af dagen. På et tidspunkt endte vi midt i en kortege af “helte” – som de blev beskrevet i de kinesiske medier – det var på vej hjem efter at have kæmpet i flere dage mod en skovbrand. Skovbranden førte til at store bjergområder blev lukket for besøgende, og det var grunden til at vi tidligere var blevet afvist af politiet.

Det virkede en smule overdrevet at lukke adgangen til bjergene, specielt i betragtning af hvordan der ofte brændes affald af på marker og grøfter – så betyder et par turister eller to nok ikke det store. På vej tilbage til bilen efter dages tur på muren var der et stort banner, og ikke langt derfra sad tre vagter – så var det ikke svært at gætte hvad der ville ske. De var tydeligvis ikke helt tilfredse med at se en udlænding komme spadserende langs vejen, men hvis fire år i Kina har lært mig noget, så er det, at man kan slippe af sted med meget, hvis man spiller rollen som intetanende udlænding. Jeg lod som om jeg ikke fattede noget, og fortsatte væk for at udgå en diskussion om det lovlige i at befinde sig i området.

Foråret var kommet for at blive og vejret var som skabt til en tur på den kinesiske mur – en god varme uden at være for varmt og samtidig en svalende brise – så i betragtning af at det nok var årets eneste tur på muren, var det en overordentlig velvalgt dag.

To uger

To uger i Kina er for lidt – i hvert fald hvis den ene uge bruges på arbejde. Det blev ikke til meget sightseeing, kun en enkelt dag i Beijing og to dage ved den kinesiske mur – hvoraf det regnede den ene dag – men fokus var trods alt også mest på familiebesøg. Det blev heller ikke til så meget fotografering som egentlig planlagt, men det var egentlig også lidt underligt at være tilbage blot som næsten almindelig turist. Forhåbentlig bliver det til mere end to uger næste gang, men det bliver nok desværre ikke før næste år.

Alligevel blev det til to uger præget af solskin (i hvert fald det meste af tiden), skovbrand og ikke mindst masser af lækker kinesisk mad.

Krydret

Det må have været et kærkommen syn, efter at have brokket sig over manglen på kinesiske krydderier i Danmark.

Jianbing

煎饼 (jianbing) – et velsmagende måltid på en dag med sightseeing.

Trængsel

Det er helt sikkert ikke blevet færre mennesker i Beijing siden sidst.

Og vi var åbenbart ikke de eneste, der havde fået den ide at tage på sightseeing i Beijing for at nyde den begyndende sommer.

 

Genopbygning

Ikke overraskende bygges der stadig i Tangshan på livet løs, som så mange andre steder i Kina, og vi er allerede kommet forbi flere steder, hvor byggeri er blevet påbegyndt siden flytningen til Danmark i december.

Ganske symbolsk er der også fuld gang i byggeriet i nærheden af monumentet for det ødelæggende jordskælv i 1976. Endnu mere symbolsk fordi en af udsmykningerne ved monumentet netop afbilleder genrejsningen af Tangshan efter jordskælvet.

Velkommen tilbage

Man føler sig for alvor tilbage i Kina, når man i løbet af det første døgn 4-5 gange får at vide, at man er blevet tyk. Åh ja, rart at være tilbage i Kina…

Som det plejer…

Alt er tilsyneladende som det plejer i Kina.

Egentlig ville det også være underligt, hvis foråret endnu en gang var startskuddet til en nu omgang omfattende vejarbejde på motorvejen fra Beijing mod øst.

Helt rart ikke selv at skulle være chauffør denne gang, og dermed slippe for kampen om at komme først frem i køen.