Tag Archive for 'flytning til Danmark'

Fjernlager

Det er snart lang tid siden vi har været forbi te-markedet i Tangshan, så det var rart at være tilbage igen i weekenden – sikkert også for butikkerne der har manglet den høje indtjening fra mine køb.

30081001

Flyttefirmaet skriver i øvrigt, at der kun må medbringes moderate mængder te ved flytning til Danmark. Hvad i alverden er moderate mængder, det kommer vel an på hvilke mængder man er vant til? Nå, men tolderne i Århus er åbenbart en smule strikse når det gælder flyttegods fra udlandet, så en del te må nok blive i Kina indtil videre. Det er dog ikke det store problem, for en del er alligevel købt til at blive gemt nogle år, så om det ligger i Kina eller Danmark betyder ikke noget, og vi vil fortsat komme til Kina og kunne tage lidt med tilbage til Danmark løbende.