Tag Archive for 'kinesiske mur'

En tur ved muren

En tur til Kina er naturligvis ikke komplet uden en tur til den kinesiske mur, men pga. de familiebesøg der naturligvis skulle være plads til, var det kun muligt at afsætte to dag – lidt ærgerligt fordi det endte med at regne det meste af den første dag.

Til gengæld betyder regn ofte klart vejr dagen efter på disse kanter, og klart vejr var der i overflod, bortset fra et par gange i løbet af dagen, hvor nogle regnbyger trak forbi, men heldigvis trak regnen lige netop udenom, så jeg undgik at blive våd – så heldig var jeg ikke dagen før.

På den første stigning reagerede benene klart på, at det var længe siden de havde været i bjergene, men fra næste stigning var der ingen problemer, og så fortsatte det elles i en gammelkendt rytme resten af turen. Velvidende at det nok var den eneste tur på den kinesiske mur i år, var tempoet nok også derefter for bedre at kunne nyde turen.

Dagen før var vi først blevet bedt om at vende om af politiet, og senere af nogle vagter, så der blev ikke brugt ret meget tid på muren, fordi det også regnede halvdelen af dagen. På et tidspunkt endte vi midt i en kortege af “helte” – som de blev beskrevet i de kinesiske medier – det var på vej hjem efter at have kæmpet i flere dage mod en skovbrand. Skovbranden førte til at store bjergområder blev lukket for besøgende, og det var grunden til at vi tidligere var blevet afvist af politiet.

Det virkede en smule overdrevet at lukke adgangen til bjergene, specielt i betragtning af hvordan der ofte brændes affald af på marker og grøfter – så betyder et par turister eller to nok ikke det store. På vej tilbage til bilen efter dages tur på muren var der et stort banner, og ikke langt derfra sad tre vagter – så var det ikke svært at gætte hvad der ville ske. De var tydeligvis ikke helt tilfredse med at se en udlænding komme spadserende langs vejen, men hvis fire år i Kina har lært mig noget, så er det, at man kan slippe af sted med meget, hvis man spiller rollen som intetanende udlænding. Jeg lod som om jeg ikke fattede noget, og fortsatte væk for at udgå en diskussion om det lovlige i at befinde sig i området.

Foråret var kommet for at blive og vejret var som skabt til en tur på den kinesiske mur – en god varme uden at være for varmt og samtidig en svalende brise – så i betragtning af at det nok var årets eneste tur på muren, var det en overordentlig velvalgt dag.

Politikeskorte

Man har vel ikke for alvor oplevet Kina, før man i politikeskorte er blevet ført til nærmeste politistation.  Det har jeg så i dag.

Som min sidste hyldest til den kinesiske mur, som jeg de sidste fire år har brugts så lang tid på, tog vi på en forlænget weekend i Huailai, i den del af Hebei provinsen der ligger vest for Beijing (Hebei går næsten hele vejen rundt om Beijing, og jeg har indtil nu boet i den østlige del). I går besøgte jeg en imponerede sektion, med elementer jeg aldrig har set før. Planen var derfor i dag at besøge samme sektion, men den vestlige del i stedet for den østlige, som jeg besøgte i går. Inden ville jeg dog lige køre forbi en gammel fæstning ved Dalongmen.

Ved et politi check-point fortalte jeg politiet, at jeg ville besøge Dalongmen, men ved endnu et checkpoint beslutte jeg at vende om, og besøge Mashuiguan, som jeg besøgte i går. Det skulle jeg ikke have gjort, for det blev åbenbart bemærket, og inden jeg overhovedet var kommet ud af bilen ved Mashuiguan, blev jeg stoppet af færdselspolitiet, og inden ret længe var jeg omringet af hele tre politibiler. Det endte med at kørekort og bilens registreringsattest blev inddraget, og politiet bad mig følge den ene politibil til nærmeste politistation, samtidig med at en anden politibil fulgte efter bag mig.

Dalongmen

Det viste sig, at området jeg besøgte i går ikke er åben for turister, og det er end ikke tilladt at fotografere. Det vidste jeg egentlig godt, for jeg tog i går billeder af nogle skilte hvorefter Spring oversatte skiltenes tekst. Det var der jo ingen grund til at indrømme, så jeg forsøgte at virke overrasket da politiet fortalte, at det ikke er tilladt at besøge det område.

På politistationen blev mine dokumenter kontrolleret, og de stillede et par uddybende spørgsmål. Heldigvis kunne en af betjente engelsk, og han forsikrede hele tiden om at der ikke var noget at være nervøs for, og undskyldte nærmest at de tilbageholdte mig, selvom det nok var betydelig mere berettiget hvis jeg undskyldte.

Inden jeg blev “løsladt” bad de om at se mit kamera, for at se om jeg havde taget nogle billeder på det forbudte område. Med en masse billeder fra i går stadig på hukommelseskorte, var der ingen grund til at benægte at jeg havde været der i går, men heldigvis havde jeg allerede kopieret billederne til computeren, så jeg havde ingen problemer med at slette billederne da de bad om det.

Alle betjentene var utrolig venlige, så det var faktisk en ganske interessant oplevelse. Til sidst viste de mig venligt i den rigtige retning mod Dalongmen, som jeg oprindelig havde fortalt dem jeg ville besøge.

Sådan sluttede således min sidste udflugt til den kinesiske mur med en smule mere dramatik en planlagt, men om ikke andet så i hvert fald en interessant oplevelse rigere.

Komfortzone

Nogle gange bliver man overrasket – enten positivt eller negativt. Til den negative del høre, at få timer før jeg ankom til Shanhaiguan for at møde en amerikaner og tysker, for sammen at vandre nogle dage på den kinesiske mur, satte amerikaneren sig til rette i toget fra Shanhaiguan til Beijing. Ganske vidst var han syg, men hvorfor så ikke vente på hotellet i Shanhaiguan på at feberen lagde sig, i stedet for at begive sig ud på en flere timer lang rejse mod et hotel i Beijing.

Great Wall Hike #1

Det var en stor skuffelse og jeg føler mig stadig skuffet – ikke mindst fordi han allerede dagen efter via SMS meddelte at han havde det meget bedre. Hvorfor så ikke bare blive, så vi i det mindste kunne mødes, for det var trods alt ham der for snart to år siden fik ideen til at mødes på den kinesiske mur i Hebei provinsen. Heldigvis viste tyskeren sig at være utrolig sympatisk, hvilket ikke altid er det indtryk man får via hans kommentar på nettet.

Great Wall Hike #2

De næste par dage gik en del af tiden med at snakke om komfortzone, mens vi vandrede langs muren forskellige steder. Tyskeren havde tilbragt nogle dage med amerikaneren, og kunne berette om sidstnævntes umådelig smalle komfortzone, og mente han nærmest var flygtet fra Shanhaiguan, fordi han ikke længere opholdte sig i Beijings velkendte omgivelser. Hvorfor han så overhovedet bruger tid og penge på at rejse i Kina står tilbage som en gåde.

Great Wall Hike #3

Flere af de steder vi kom forbi krævede en forholdsvis bred komfortzone. Nogle vil måske kalde det farligt, men graden af fare afhænger naturligvis af erfaring, og med erfaring kommer også en bedre forståelse for grænsen mellem sikker fremfærd og dumdristighed.

Great Wall Hike #4

Vejret de første par dage var så tæt på perfekt, som man næsten kan komme i dette område. Dog var der overskyet den første dag, men det tilføre blot en dramatik til fotografierne, som det er umuligt at opnå med klar blå himmel. Første på tredje dagen vendte det sædvanligt disede vejr så småt tilbage, men fjerde dage var alligevel over gennemsnittet, hvilket dog betød at jeg valgte at tage hjem efter den fjerde dag på muren, for diset vejr at jeg forlængst fået nok af når det gælder udflugter til muren.

Great Wall Hike #5

Selvom det var i hårdt terræn det mester af tiden, gik det alligevel over al forventning. Det er naturligvis svært at undgå ømme ben, men bort set en enkelt dag med den værste tandpine nogensinde, hvilket medførte en rigtig dårlig dag, gik det fint og det var rart ikke at være helt alene og få lidt moralsk støtte midt i tandpinen.

Great Wall Hike #6

Vi har foreløbig aftalt at mødes igen mandag aften, og vandre sammen mindst en dag mere, hvis vejret ellers tillader det.

God træning

Fantastisk vejr tidligere på ugen, så det betød endnu en fridag. Pga. den planlagte måned lange tur på muren, som senere blev aflyst, er der stort overskud af ubrugt ferie dage, så der er med at få dem brugt mens der er godt vejr.

Liaoning Great Wall #1

Samtidig var det også en kærkommen opvarmning til at mødes med et par gutter senere på ugen, og tilbringe omkring halvanden uge på og omkring den kinesiske mur. Egentlig skulle vores ekspedition starten i dag, hvor kineserne påbegynder en uges ferie pga. nationaldagen, men en vejrudsigt der lover regn fredag aften og det meste af lørdagen har udsat mødet til lørdag aften i Shanhaiguan.

Liaoning Great Wall #2

Begge har stor erfaring med den kinesiske mur, men dog ikke her i Hebei provinsen, så jeg har lovet at vise dem nogle interessante steder.

Liaoning Great Wall #3

Heldigvis er dag temperaturen nu kommet ned omkring 20 grader, så det gør det betydelig mere behageligt at kravle rundt ude i bjergene.

Liaoning Great Wall #4

Jeg har en gang set en slange ved den kinesiske mur, men det var i Ningxia provinsen og aldrig her i Hebei. Det er dog ret tydeligt at de findes derude – men det går de jo også i Danmark.

En sjælden gang

De fleste danskere betragter nok klart vejr som en selvfølge – ikke klart vejr som solskin og blå himmel, men klart vejr med god sigtbarhed. En gang i mellem sker det, men der kan være ret længe imellem, så jeg har svært ved at huske, hvornår der sidst har været så klart vejr i denne del at Kina. Et par dage med både regnvejr og vind fra nord havde gjort sin virkning, så søndag bød på usædvanligt godt og klart vejr. Jeg havde forudsagt det, så tasken var pakket og klar, så jeg kunne tage tidligt af sted. Ganske vidst var der en smule diset, men nærmere bestemmelsesstedet i Liaoning provinsen var vejret så tæt på perfekt, som man overhovedet kan komme i dette område. Det var også tydeligt at mærke en forskel på de 35 grader, der har været normalt de sidste næsten 5 måneder, og så de lidt mere kølige 25 grader i går – det gør en tur i bjergene klart mindre anstrengende.

Zhuizishan #1

I sommerperioden møder jeg næsten hver gang knælere – et imponerende insekt som næsten ikke kan andet end indgyde respekt. Denne gang forsøgte jeg at gøre mig umage og få et godt billede, og det lykkedes nogenlunde, selvom det nok var blevet bedre med et rigtig makro-objektiv, men man må jo brude de midler man har. Heldigvis plejer de at sidde helt stille, så det er forholdsvis nemt at fotografere dem, selvom jeg nærmest var helt nede og ligge på jorden.

Zhuizishan #2

Det var muligt at genkende en sektion af den kinesiske mur 15 km borte, og hvis bjergene ikke havde været i vejen, var det sikkert muligt at følge muren endnu længere væk, og selv skibe på havet mere end 25 km borte var synlige. Det var helt klart en af de 1 ud af 100 dage, der gør at jeg ofte bruge en del tid på at gennemgå forskellige vejrudsigter – for andre bosat i Kina han jeg anbefale weather.com.cn, der ganske vidst er på kinesisk men nem at bruge.

Zhuizishan #3

Som en note til mig selv, så er det en god ide at huske solcreme på dage som denne. Jeg har nok desværre vænnet mig til, at smoggen fjerne de værste skadelige ståler, men uden smog så kan solen uden problemer brænde ubeskyttet hud – og det kan både mærkes og ses.

Tilbage til Ningxia

Det er altid en fornøjelse at besøge Ningxia, og opleve at der er steder i Kina, hvor luften ikke nødvendigvis er tyk af forurening. Selvom det virkede mere beskidt end normalt, er der stadig enorm forskel på luftkvaliteten i Ningxia og området omkring Beijing og Tangshan. Efter fire år i Tangshan er det mere reglen end undtagelsen at luften er diset og uklar pga. forurening, så det er helt underligt når der for en gang skyld er klart vejr.

Ningxia Great Wall #1

Jeg kan ikke besøge Ningxia uden lige at skulle en tur omkring den kinesiske mur derude vestpå, som adskiller sig markant fra muren her i den østlige del hvor Tangshan ligger. Således bød sidste uges besøg også på en tur til muren, eller retter to steder langs Helanshan bjergene i den vestlige del af provinsen.

Ningxia Great Wall #2

Første sted var i udkanten af en lille beskidt industri by, hvor lugten i luften ikke gjorde meget for at skjule det store forbrug af kul, og dis og smog næsten mindede om Tangshan. Andet sted var noget mere afsides gemt inde i bjergene, og derfor nok også mindre kendt fordi stedet kun kan ses enten fra luften, eller hvis man bevæger sig ind gennem slugten.

Ningxia Great Wall #3

Med dårlige minder om sidste septembers besøg ikke ret langt derfra, og ikke mindst de flere hundrede myggestik (ingen overdrivelse), var det med blandede følelser at begive sig mod denne del af den kinesiske mur. Med det i baghovedet var det nok ikke overdrevet vellykket at glemme både myggenet og myggespray på hotellet, men heldigvis var der ingen myg denne gang, så jeg slap med skrækken og ikke et eneste mygstik.

Ningxia Great Wall #4

Jeg kommer nok til at savne Ningxia mere end Tangshan, når vi vender hjem til Danmark, og ikke mindst de gode og hjælpsomme venner – der ganske vist drikker temmelig meget baijiu, men trods alt kender en grænse.

Aftentur til Sandaoguan

Udsædvanlig godt vejr fredag, så det endte med en halv fridag og en tur til den kinesiske mur, og når det var sidst på dagen, kunne det passende kombineres med nogle billeder af solnedgangen. Heldigvis var der en smule overskyet, så der var gode muligheder for en rød solnedgang. Den var dog ikke voldsom imponerende, men det blev alligevel til en del billeder af nogenlunde kvalitet.

Sandaoguan #1

Det gav så også mulighed for at eksperimentere lidt med et sæt ND-filtre fra Cokin, for ikke at få himlen overbelyst eller bjergene underbelyst. Det bliver ret hurtigt mørkt på disse breddegrader, så da først himlen begyndte at blive rød gik der ikke ret længe, inden det var forbi igen, og desværre gjorde bjergene, at det ikke var det allerbedste lys omkring selve muren, men alligevel en særlig oplevelse at stå deroppe og langsomt se solen gå ned bag bjergene.

Sandaoguan #2

Så kan man vælge at snyde lidt med et HDR billede, for at få lidt styrke i farverne, men jeg er nu ikke den store fan af HDR, og det kommer nemt til at se lidt for kunstigt ud, men i det mindste bliver solnedgangen så den farve jeg havde håbet på – dog havde jeg håbet at den ville fremkomme naturligt, hvilket den desværre ikke gjorde.

Sandaoguan #3

Klik evt. på billederne for at se dem i større format.

På afveje

Efterhånden har jeg været en del omkring i Kina, og nogle gange et godt stykke ude på landet, men der er endnu ingen steder der slår Tangshan når det gælder kvaliteten af vejene, eller retter manglen på kvalitet. Ikke i selve byen Tangshan, men det område der administrativt er underlagt Tangshan som en by på præfekturniveau. Over alle stråler Zunhua amtet i øjeblikket, men Fengrun distriktet kommer tæt på. Desværre bragte lørdagens udflugt mig gennem begge områder – sidstnævnte dog kun fordi en prop af lastbiler gjorde det umuligt at køre den korteste vej hjem.

Typisk situation fra området nord for Tangshan

Jeg prøvede efterfølgende at optegne vejen vha. Google Earth, for at måle hvor mange kilometer der er påvirket af vejarbejde, og det giver i meget runde tal 50 km, hvilket rent praktisk nok er nærmere 60 km, fordi jeg ikke har afmærket vejen særlig præcis. Deraf var langt størstedelen gravet fuldstændig op, så vejen ofte var ca. en meter under normalt niveau. Ovenstående billede viser hvordan vejen er blevet reduceret til en grusvej, men viser en strækning en godt stykke over gennemsnittet.

Jeg håbede meget på at nå tilbage til Tangshan inden det blev mørkt, men forhåbninger svandt da min alternative rute (for at undgå vejarbejdet) var totalt spæret af lastbiler, så var det kun en anden mulighed tilbage, som ganske vidst er en fremragende vej indtil ca. 30 km før Tangshan, hvorefter vejen gradvis bliver dårligere og dårligere og huller større og større. Det, sammen med at næsten alle synes det er nødvendigt at bruge fjernlys når det er mørkt, gør det til en risikabel affære at køre på den strækning i mørke. Specielt fordi mange lastbiler køre rundt på projektører, der ville gøre mange fodboldstadions yderst misundelige, kan det næsten være umuligt at se noget og i hvert fald ikke hullerne. Jeg synes virkelig det er komplet manglede respekt for de bilister, der er afhængig af disse veje, og ikke mindst beboerne i området der nærmest konstant må leve en i tyk støvsky fra vejen.

Ganske typiske vejrforhold i denne del af Kina

Så kan det undre, at der de seneste par år, og endnu ikke afsluttet, er brugt enorme summer på at forskønne indfaldsvejene til Tangshan, og grave nye kanaler for at gøre Tangshan til “det østlige Kinas vandby” – Tangshan burde efterhånden få en medalje for uovertruffen overdreven falsk markedsføring. Det skyldes givetvis, at embedsmændende fra Beijing og provinshovedstaden sjældent begiver sig ud i landområderne men blot besøget Tangshan by. Det er nok en medvirkende årsag til, at der er så mange store Audi’er i Tangshan – at mange af de penge der skulle have været brugt til vedligeholdelse af vejnettet ende i lommerne på embedsmændene i stedet for, hvilket bestemt ikke ville være usandsynligt, så kvaliteten af de anlagte veje slet ikke står mål med det der egentlig var planlagt.

Optimering

Nå ja, egentlig var formålet med turen at besøge det par steder langs den kinesiske mur. Desværre en lidt mere diset dag end det så ud til da jeg forlod Laoting, men det lykkedes da at komme frem og få taget nogle billeder, selvom det i den slags vejr er nødvendigt med den del efterbehandling af billederne for at få et nogenlunde tålelig resultat.

Topmålet af arrogance var en bilist der stoppede midt i vejarbejdet ved siden af en stor gravemaskine, og af en eller anden grund skulle til at tegne og fortælle i støvet på bilruden. Selv gentagende brug af hornet blevet totalt ignoreret, så eneste udvej var en tur gennem store sten, der lavede en alt andet end behagelige lyd, da de skrabte mod undervognen. En undervogn der efterhånden har været udsat for lidt af hvert, men utrolig nok stadig er intakt – omend med buler og skrammer.

Kradsetræ

Når man nu er kørt hele vejen til Shandong provinsen – 10 timers kørsel fra Laoting – så ville det næsten være helligbrøde ikke at tage en tur omkring den kinesiske mur i Shandong.

Shandong Great Wall #1

Muren her stammer helt tilbage fra Qi staten, som var den sidste der blev besejret af Qin, hvorefter et samlet Kina for første gang blev dannet. Det er næsten 2500 år siden, så det er samtidig en af de første mure der høre under betegnelsen Den Kinesiske Mur. Fordi den er så gammel, er der ikke ret meget andet end en forhøjning i landskabet af se, men på det sted vi besøgte i går, blev den gamle Qi mur renoveret af Qing dynastiet i 1861, men det er stadig et imponerende syn selvom det ikke er den originale Qi mur.

Shandong Great Wall #2

Normalt har jeg altid lange bukser på, når turen går til den kinesiske mur, uanset om det er kold vinter eller 35 graders varme. Turen i går illustrere ganske godt hvorfor det er en god ide, selvom det kan være lidt varmt om sommeren. Efter at have kæmpet mig vej gennem diverse tjørnebuske og andet stikkende ukrudt ligner benene mest af alt et slidt kradsetræ tilhørende en hyperaktiv kat, og det var bestemt ikke uden smerter når der ikke er noget beskyttende lag til at tage de værste skrammer.

Shandong Great Wall #3

Nogle vil måske mene at det er lidt skørt at køre 4 timer hver vej for det, men min koner har kaldt mig skør mange gange, så der er måske noget om det.

Klik på de enkelte billeder for at se dem i stor størrelse.

Snydt igen

Mine dage som vejrprofet er definitivt forbi. Jeg havde forudsagt flot og klart vejr, så det var en god mulighed for at nedskrive feriekontoen og tage en tur til den kinesiske mur.

Snydt igen #1

Jeg havde svoret fremover kun at besøge muren, når der er klart vejr, men mine vejrforudsigelser viste sig ret hurtig ikke at holde stik. Der var dog trods alt ingen grund til at køre de to timer hjem igen ugen noget udbytte, så muren blev naturligvis besøgt på trods af det noget disede vejr.

Snydt igen #2

Det er ikke ligefrem de mest optimale betingelser for fotografering af muren, men det lykkedes alligevel at få nogle forholdsvis hæderlige billeder med hjem, selvom det kun er ting fremme i forgrunden der fremstår nogenlunde tydelig og skarp.

Snydt igen #3

Heldigvis var det mindre varmt end de forgående dage, men en høj luftfugtighed i kombination med bjergene var mere end rigeligt til at give sved på panden. Under mere kølige forhold havde jeg uden tvivl fortsat op af bjerget på billedet herunder, men en så kraftig stigning sammen med både varme og luftfugtighed tapper virkelig kræfterne, så jeg valgte at vende om efter at have nydt udsigten trods det disede vejr. Heldigvis, for det andet sted der indgik i dagens planer, var betydelig mere interessant end forventet, så det var fint ikke at være helt tappet for energi.

Snydt igen #4

Det andet sted jeg besøgte havde nogle af de klart bedst udskæringer jeg endnu har set, og jeg har trods alt set en del efterhånden. Det er langt fra alle vagttårne der har disse fine udskæringer i dørstolperne, og af en eller anden grund er de koncentreret i mindre områder. Ganske interessant at se hvordan man på trods af et forsvarsværk alligevel har brugt energi og tid på den slags udsmykninger.

Snydt igen #5

Egentlig var det bare planen at tage et par billeder det andet sted jeg besøgt, og så køre videre til et nyt sted, men det endte med næsten 3 timer, så det tredje sted må vente til en anden gang.

Snydt igen #6

Bemærk den lille blå klat ved vejen på nedenstående billede. Min efterhånden hårdt prøvede, men overraskende pålidelige, Buick Excelle St. (nok bedre kendt som Chevrolet Nubira), den har fået virkelig mange tæsk, og nogle få skrammer, på mange tur til den kinesiske mur og områderne omkring, og helt sikkert været udsat for prøvelser der overgår hvad langt de fleste biler i Danmark udsættes for, men der har absolut ingen problemer været med den. Det er ikke den kønneste eller mest charmerende bil, men jeg kommer nok alligevel til at savne den, for den har præsteret over alle forventninger.

Snydt igen #7

Klik på de enkelte billeder for at se dem i stor størrelse.