Tag Archive for 'mad'

Altid noget nyt

Man kan hele tiden lære noget nyt om Kina, så sidste gang var jeg ved at blive lidt fortørnet over, hvordan en familie var ved at skamfere en række træer udenfor svigerforældrenes vinduer. Et kig ud over det omkringliggende område afslørede dog, at de langt fra de eneste der var i gang med at plukke de friske skud fra træerne. At denne familie så var betydelig mere brutale i deres jagt på de friske skud er noget andet, for der var ikke mange hele grene tilbage efter dagens høst.

På kinesisk hedder træer xiang chun (香椿), og de friske skud er åbenbart en stor delikatesse der anvendes om et grøntsag og steges sammen med æg, så det er næppe en tilfældighed at netop denne type træ er plantet i stor stil i boligområdet. Så vidt jeg kan finde ud af hedder træer kinesisk mahogni på dansk, og bruges som navnet antyder også til fremstilling af møbler.

Således blev jeg endnu engang lidt klogere på Kina og ikke mindst kinesisk kultur.

Friske forsyninger

Laoting Fiskehandler

Dårligt var larmen fra den lille lastbils hakkende motor forsvundet, før der var fyldt godt op foran den lille lokale fiskehandler. Den larmende motor havde tydeligvis annonceret friske forsyninger til den lille butik.

Alt godt fra…haven

Rart at slippe for Shandongs alt-godt-fra-havet (måske nærmere alt-fra-havet), og komme tilbage til Tangshan. Første dag bød dog på frokost invitation – ikke de sædvanlige fine restauranter, men en ganske almindelig en af slagsen. Denne serverede dog både stegte græshopper, cikader og nogle pupper – muligvis også fra cikader.

Alt godt fra... #1

Om ikke andet, så gav det en slags hævn over den infernalske larm cikader i tusindvis står for i øjeblikket. Så efter devisen at alt på prøves mindst en gang, blev der fortæret både græshopper, cikader og pupper. Pupper bliver nok kun denne ene gang, men de stegte græshopper smagte egentlig ganske udmærket – faktisk smagte de ikke af ret meget, hvis det ikke havde været for krydderierne.

Alt godt fra... #2

Det virker måske lidt ulækker for nogen, men hvis valget stod mellem muslinger og snegle, som vi fik i Shandong, og disse stegte insekter, så vandt insekterne klart.

Mælkedrik

Jeg troede egentlig at det var slut med de helt store overraskelser i Kina, men alligevel måtte vi lige kigge en ekstra gang i Spar supermarkedet i Laizhou i Shandong provinsen. Ikke så meget fordi det er første gang jeg ser et Spar supermarked, der i øvrigt hedder 18 på kinesiske (shiba, der vel lyder lidt ligesom Spar), men pga. en noget besynderlig mælkedrik.

Mælkedrik

De er tydeligvis glade for deres haixian (seafood) i Laizhou, men ligefrem at sælge mælk tilsat søpølse, det overgår i hvert fald min fantasi for hvad man kan lokke forbrugerne til at købe. De kinesiske mejerier har ganske vidst en uvane med at tilsætte melamin for at give et kunstigt højere protein indhold, og så er det trods alt nok betydelig sundere at tilsætte søpølse.

Haixian…haichou

En del af charmen ved at være på forretningsrejse andre steder i Kina, eller på ferie for den sags skyld, er muligheden for at prøve nogle af de utallige retter det kinesiske køkken byder på, for man ville uden problem kunne tager på restaurant hver eneste dag i et helt år uden at få serveret samme slags mere end en gang.

Jeg kan sagten spise fisk, har for længst vænnet mig til at spise søpølse og kan også få vandmand til at glide ned, men alligevel får jeg nervøse trækninger når jeg høre ordet haixian (hǎixiān – 海鲜) blive nævnt i bilen på vej til restauranten. Tidligere på ugen fik vi serveret en form for knivmusling, hvor selve indmaden var skåret igennem på langs – så det mest af alt lignede en bestemt mandligt legemsdel flækket på midten. Jeg har efterhånden set et ganske godt udsnit af underlige retter, men denne knivmusling overgår virkelig alt hvad jeg tidligere har været udsat for, når det gælder væmmelse, nok mest af alt på grund af den noget uheldige association med den flækkede mandelige legemsdel. Haixian betyder seafood (vel fisk og skaldyr på dansk), men hvis det oversættes direkte betyder det hav delikatesse. Det med havet passer godt nok, men det er godt nok ikke meget af det, der høre under min definition af begrebet delikatesse.

Niveauet var ligesom lagt inden dagens frokost, så på vej til dertil nævnte vi specifikt at vi ikke ønskede noget af det dyre og specielle. Specielle kinesiske delikatesser koster normalt en mindre formue, og bruges tit til at imponere gæster – det giver jo ansigt – men ingen af mine favorit retter høre til den kategori. Det var derfor en stor skuffelse af se det ene fad efter det andet med forskellige former for muslinger og snegle bliver placeret på bordet. Jeg er nok født for langt fra Frankrig til at synes om den slags, og med mit kendskab til den generelle hygiejne og halv eller hel døde fisk i restauranternes akvarier er det bestemt ikke noget jeg har lyst til at spise i Kina. Min appetit på snegle blev heller ikke bedre af nærmest at brænde tungen på først bid af en stor snegl – hverken fordi den var varm eller stærkt krydret.

Heldigvis sluttede dagens møde af med frokosten, ellers havde jeg nok haft svært ved at forklare talrige toiletbesøg i løbet af eftermiddagen.

Skadeligt genbrug

Vejrudsigten er allerede begyndt at melde om 30 grader, og dermed er det ved at være sommer. Det betyder også, at det igen bliver fristende lige at holde ved en lille kiosk i vejsiden, for at købe en kold cola, eller som i tilfældet en kold Sprite, der i øvrigt hedder xuebi i Kina.

Genbrug

Jeg har dog alt for ofte endt med noget der smager en smule underligt og mistænkeligt. I Kina kan stort alt købes som kopi, og det glæder desværre også både føde- og drikkevare. Klik på overstående billede og prøv at vurdere forskellen. Den ene flaske ser fin og ny ud, mens den anden er skrammet og ridset. Flasker der købes i supermarkedet er altid fine og blanke, så jeg vil vove den påstand at flasken til højre med 95 % sikkerhed har indhold en uægte vare, mens flasken formodentlig er en genbrugt original flaske.

Det er ganske enkelt svært ikke at blive snydt som forbruger, og efterhånden er det også ret sjældent vi tager på restaurant. Ofte har der være beskrivelser i nyhederne om hvordan, specielt små restauranter, bruger olie der er indkogt fra gammelt madaffald og dermed fyldt med sundhedsskadelige stoffer.

Skind og ben

Ningxia er kendt for sin kvalitet af fårekød. Derfor er det lidt skuffende ikke at blive budt på meget andet end kogt fårkød. Bevares det smager da udmærket, men en stegt lammekølle ville da gøre underværker en gang i mellem. Efter lidt forespørgsel lader det til, at den slags primært fås på natmarkeder og ikke så meget på restauranter.

14031001

Ved sidste besøg i Ningxia gik vi glip af en eller anden form for fåreben, som skulle være en delikatesse. Derfor var forventninger skruet en smule i vejret, da vi denne gang igen besøgte samme restaurant. Skuffelsen var derfor stor, da det viste sig at være kogt underben, men jeg gjorde hvad jeg kunne for at skjule skuffelsen, og tykkede mig vej gennem halvandet underben. Hvis nogen skulle være i tvivl, så skal man lede længe efter kød på sådan et stykke kogt underben, men de kinesiske værter spiste med stor fornøjelse både skind og sener. Personligt kunne jeg blot konstatere, at min definition af delikatesse ofte ligger langt fra kinesernes definition. Som Peter skrive på sin blog, ville jeg bestemt også foretrække en god bøf, eller i dette tilfælde en sprød lammekølle.

Apropos Peters blog, så valgte Spring i går helt frivilligt at spise kogte grisetæer, som efter sigende skal være godt for huden. Det er muligt, men jeg føler nu ikke nogen overvældende trang til at prøve.

Beklager det lidt uskarpe billede som er taget med mobiltelefonen.

Nytårs traditioner

Det kinesiske nytår er højtid for indtagelse af dumplings, og selvom dumplings efterhånden er blevet hverdagskost for mange, så ville det for mange kinesere (specielt i det nordlige Kina) være utænkeligt at fejre nytår uden dumplings, lige så vel som mange danskere forbinder juleaften med flæskesteg eller and.

Dumplings #1

Nogen steder er det endda tradition at putte en mønt i en af dumplingerne, nøjagtig som der i Danmark kommer en mandel i risalamande.

Dumplings #2

Jeg ved at flere potentielle læsere af denne blog ikke bryder sig om dumplings, men efter tre år i Kina er det en af mine personlige favoritter, og vi besøger jævnligt en dumplings restaurant i Tangshan, ikke så langt fra hvor vi boede tidligere.

Dumplings #3

Derfor kunne jeg ikke lade være med at tage kameraet frem, mens svigerfar var i gang med af forberede Xiao Nian middagen. Jeg havde monteret et 35 mm objektiv med fast blænde på 1,8, hvilket gav mulighed for at lege lidt med lille dybdeskarphed, som jeg synes giver en spændende effekt.

Dumplings #4

Derefter var det en endnu større nydelse at sætte sig til bords og nyde de friske dampende dumplings.

Dumplings #5

Klik evt. på billederne for at se det i større format.

Kinakål

Kinakål

En kølig morgen

En kølig morgen