En del af charmen ved at være på forretningsrejse andre steder i Kina, eller på ferie for den sags skyld, er muligheden for at prøve nogle af de utallige retter det kinesiske køkken byder på, for man ville uden problem kunne tager på restaurant hver eneste dag i et helt år uden at få serveret samme slags mere end en gang.
Jeg kan sagten spise fisk, har for længst vænnet mig til at spise søpølse og kan også få vandmand til at glide ned, men alligevel får jeg nervøse trækninger når jeg høre ordet haixian (hǎixiān – 海鲜) blive nævnt i bilen på vej til restauranten. Tidligere på ugen fik vi serveret en form for knivmusling, hvor selve indmaden var skåret igennem på langs – så det mest af alt lignede en bestemt mandligt legemsdel flækket på midten. Jeg har efterhånden set et ganske godt udsnit af underlige retter, men denne knivmusling overgår virkelig alt hvad jeg tidligere har været udsat for, når det gælder væmmelse, nok mest af alt på grund af den noget uheldige association med den flækkede mandelige legemsdel. Haixian betyder seafood (vel fisk og skaldyr på dansk), men hvis det oversættes direkte betyder det hav delikatesse. Det med havet passer godt nok, men det er godt nok ikke meget af det, der høre under min definition af begrebet delikatesse.
Niveauet var ligesom lagt inden dagens frokost, så på vej til dertil nævnte vi specifikt at vi ikke ønskede noget af det dyre og specielle. Specielle kinesiske delikatesser koster normalt en mindre formue, og bruges tit til at imponere gæster – det giver jo ansigt – men ingen af mine favorit retter høre til den kategori. Det var derfor en stor skuffelse af se det ene fad efter det andet med forskellige former for muslinger og snegle bliver placeret på bordet. Jeg er nok født for langt fra Frankrig til at synes om den slags, og med mit kendskab til den generelle hygiejne og halv eller hel døde fisk i restauranternes akvarier er det bestemt ikke noget jeg har lyst til at spise i Kina. Min appetit på snegle blev heller ikke bedre af nærmest at brænde tungen på først bid af en stor snegl – hverken fordi den var varm eller stærkt krydret.
Heldigvis sluttede dagens møde af med frokosten, ellers havde jeg nok haft svært ved at forklare talrige toiletbesøg i løbet af eftermiddagen.
Kommentar